Mødedato: 18.12.2003, kl. 15:00

Københavns deltagelse i fjerde fase af World Health Organisation's (WHO) Sund By Netværk 2004 - 2007

Københavns deltagelse i fjerde fase af World Health Organisation's (WHO) Sund By Netværk 2004 - 2007

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 18. december 2003

 

11. Københavns deltagelse i fjerde fase af World Health Organisation's (WHO) Sund By Netværk 2004 - 2007

SOU 382/2003 J.nr. 80/98

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at København deltager i fjerde fase af WHO's internationale Sund By Netværk.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 18. december 2003

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Københavns Kommune tilsluttede sig WHO Sund By-Netværket i 1988. Det europæiske netværk har i dag mere end halvtreds europæiske byer tilknyttet.

Formålet med netværket er, at understøtte større europæiske byers arbejde med at forbedre folkesundhedstilstanden. Arbejdet tager udgangspunkt i principperne i charteret "Sundhed for Alle".

Netværket har gennemløbet tre faser, der har fokuseret på planlægning, udvikling af metoder samt evaluering af resultater. Netværket står nu på tærsklen til en ny og fjerde fase, der fokuserer på:

  1. At implementere (for eksisterende deltagerbyer) eller udvikle (for nye deltagerbyer) en partnerskabsbaseret (tværsektoriel) plan for folkesundhed
  2. At arbejde på følgende kerneområder i de første to år:
  • Sund byplanlægning
  • Sundhedskonsekvensanalyser
  • Sund aldring

Deltagelsen i netværket har haft stor betydning for København, idet det har medvirket til etableringen af et solidt grundlag for målrettede indsatser på folkesundhedsområdet i København gennem de seneste 15 år.

Fjerde fase byder på nye udfordringer for kommunen. Udarbejdelse af sundhedskonsekvensanalyser er en af de væsentligste.

Derudover er de valgte temaer også prioriterede områder i København. Således er indholdet i tråd med de strategiske og udviklingsmæssige prioriteringer, der i dag foreligger på sundhedsområdet.

 

 

Til top