Københavns deltagelse i fjerde fase af World Health Organisation's (WHO) Sund By Netværk 2004 - 2007

11. Københavns deltagelse i fjerde fase af World Health Organisation's (WHO) Sund By Netværk 2004 - 2007

SOU 382/2003 J.nr. 80/98

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at København deltager i fjerde fase af WHO's internationale Sund By Netværk.

Københavns Kommune tilsluttede sig WHO Sund By-Netværket i 1988. Det europæiske netværk har i dag mere end halvtreds europæiske byer tilknyttet.

Formålet med netværket er, at understøtte større europæiske byers arbejde med at forbedre folkesundhedstilstanden. Arbejdet tager udgangspunkt i principperne i charteret "Sundhed for Alle".

Netværket har gennemløbet tre faser, der har fokuseret på planlægning, udvikling af metoder samt evaluering af resultater. Netværket står nu på tærsklen til en ny og fjerde fase, der fokuserer på:

1. At implementere (for eksisterende deltagerbyer) eller udvikle (for nye deltagerbyer) en partnerskabsbaseret (tværsektoriel) plan for folkesundhed
2. At arbejde på følgende kerneområder i de første to år:

• Sund byplanlægning
• Sundhedskonsekvensanalyser
• Sund aldring

Deltagelsen i netværket har haft stor betydning for København, idet det har medvirket til etableringen af et solidt grundlag for målrettede indsatser på folkesundhedsområdet i København gennem de seneste 15 år.

Fjerde fase byder på nye udfordringer for kommunen. Udarbejdelse af sundhedskonsekvensanalyser er en af de væsentligste.

Derudover er de valgte temaer også prioriterede områder i København. Således er indholdet i tråd med de strategiske og udviklingsmæssige prioriteringer, der i dag foreligger på sundhedsområdet.

Som et led i implementeringen af det internationale charter "Sundhed for alle" på europæisk plan blev det i 1986 besluttet i WHO at arbejde udfra følgende principper på by-niveau, med henblik på at øge den generelle sundhedstilstand:

• Lighed i sundhed
• Borgerinddragelse
• Tværsektorielt samarbejde
• Vægt på det primære sundhedsarbejde
• Internationalt samarbejde

For at understøtte dette arbejde, besluttede WHO at etablere et internationalt netværk i alle regioner, herunder Europa. Formålet er, at støtte større europæiske byer i at arbejde målrettet med forbedring den generelle folkesundhed ud fra de overordnede principper, der udspringer af "Sundhed for alle" charteret.

Københavns Kommune tilsluttede sig WHO Sund By-Netværket i 1988. Det europæiske netværk har i dag mere end halvtreds europæiske byer tilknyttet.

København har siden 1988 deltaget i alle tre faser af det internationale netværk. Faserne har haft følgende indhold:

Fokus i den første fase var at skabe nødvendige strukturer i de deltagende byer, som kunne danne basis for forandring og introduktionen af nye metoder i arbejdet med sundhed.

Anden fase var mere handlingsorienteret og fokuserede på at inddrage sundhed i såvel overordnet politikformulering som i planlægning på byniveau. Fokus var især på at formulere overordnede planer, der skal sikre en tværsektoriel tilgang til sundhed i de enkelte medlemsbyer.

De overordnede mål for tredje fase var: lighed, bæredygtig udvikling og social udvikling. Fokus har været på udarbejdelse af folkesundhedsplaner samt udvikling af værktøjer for systematisk overvågning og evaluering af indsatser.

Disse tre faser er nu gennemløbet, og WHO netværket står over for igangsættelsen af en ny og fjerde fase af samarbejdet.

Deltagelsen i netværket har medvirket til at sætte folkesundheden på dagsordnen i byen, og har dannet et solidt grundlag for målrettede indsatser på folkesundhedsområdet i København gennem de seneste 15 år.

Deltagelsen i netværket har været til inspiration for Sundhedsforvaltningens arbejde med sundhedsfremme. WHO har i denne forbindelse medvirket til en del faglig udvikling i forhold til at arbejde systematisk med folkesundhedsplaner og undersøgelser af befolkningens sundhedstilstand. Der er således blevet udarbejdet to folkesundhedsplaner i perioden (den seneste gælder til og med 2005), og der er udarbejdet tre overordnede sundhedsprofiler med tilhørende delprofiler (bydele og ældre). Der er desuden blevet dannet en struktur på tværs af kommunens forvaltninger i forhold til såvel målformulering som implementering af indsatser på folkesundhedsområdet. Endelig er der sket en opprioritering af arbejdet med monitorering af området.

København har desuden deltaget aktivt i det nationale Sund By-netværk, der er en aflægger af det internationale samarbejde og som omfatter en række amter og kommuner i Danmark, og har her bidraget til udvikling af bl.a. indsatsområderne kost, motion, fald og arbejdspladsen.

Deltagelsen i Sund By-projektet har også skabt internationale kontakter – bl.a. til Stockholm og Rotterdam – og de årlige møder har givet københavnske politikere mulighed for at møde andre europæiske politikere med interesse for folkesundhedsområdet.

Fjerde fase strækker sig frem til 2007 og har fokus på to områder:

• Investering i sundhedsudvikling, som er partnerskabsbaseret, lægger vægt på lighed, forholder sig til de faktorer der er bestemmende for vores sundhed, er bæredygtig, og baseret på deltagerorientering og demokratisk styring.
• Partnerskab med WHO's europæiske kontor om væsentlige udviklingsområder med det formål at udvikle viden, værktøjer og erfaring, til nytte for alle de europæiske medlemsstater.

I fjerde fase vil de deltagende byer derfor primært arbejde på følgende:

1. At implementere (for eksisterende deltagerbyer) eller udvikle (for nye deltagerbyer) en partnerskabsbaseret (tværsektoriel) plan for folkesundhed.
2. At arbejde på følgende kerneområder i de første to år:

• Sund byplanlægning: at tilskynde til og støtte byplanlæggere i at integrere sundhedshensyn i deres planlægning med fokus på lighed, livskvalitet, bæredygtighed og sikkerhed i nærmiljøet
• Sundhedskonsekvensanalyser : at benytte sundhedskonsekvensanalyser i byerne med det formål at støtte tværsektorielle indsatser for at fremme sundhed og begrænse ulighed i sundhed. Sundhedskonsekvensanalyser udgør en struktureret ramme, som gør det muligt at kortlægge sundhedskonsekvenserne af en politik, et program eller et projekt.

1. Der vil sideløbende være fokus på:

• Sund aldring: at arbejde på ældres behov i relation til sundhed, livskvalitet, samt pleje og omsorg med særlig vægt på muligheden for at leve et aktivt og uafhængigt liv, skabelsen af støttende miljøer og sikring af adgang til en passende service, der er lydhør overfor de ældres behov.

I løbet af fjerde fase vil WHO-netværket løbende kunne tilføje nye kerneområder til de ovenstående "2+1-kerneområder", hvis der er enighed herom.

For at deltage i fjerde fase skal den enkelte by opfylde følgende kriterier:

1. Der skal være formel opbakning hos lokalpolitikere og væsentlige interessenter fra andre sektorer i forhold til Sund By-principper og mål.
2. Der skal være en fuldtidsansat koordinator samt administrativ/teknisk støtte. Der skal desuden være nedsat en styregruppe.
3. Byerne skal være indstillet på at arbejde med de ovennævnte kernetemaer på forsøgsbasis – det betyder at der fx skal udarbejdes handlingsplaner for områderne sundhedskonsekvensanalyser, sund byplanlægning og sund aldring.
4. Byerne skal sikre at kerneområderne integreres i det øvrige folkesundhedsarbejde, og dokumentere resultaterne af arbejdet
5. Nye deltagerbyer skal udarbejde en folkesundhedsplan og eksisterende deltagerbyer skal fortsætte implementeringen i fase 4 – herunder revidere og videreudvikle.
6. Byerne skal udarbejde en sundhedsprofil – eksisterende deltagerbyer skal udarbejde en opdateret udgave.
7. Byerne skal deltage i de såkaldte forretningsmøder ("business meetings") med mindst koordinatoren og den politisk ansvarlige.
8. Byerne skal sikre at borgmesteren eller den politisk ansvarlige deltager i de såkaldte "borgmestermøder".
9. Byerne skal deltage aktivt i netværksaktiviteter. Det indebærer deltagelse i nationale netværk, deltagelse i mindst et under-netværk, og gamle deltagerbyer skal påtage sig en mentorrolle overfor nye deltagerbyer.
10. Byerne skal have overvågnings- og evalueringsmekanismer, som kan sikre løbende vurdering og årlig afrapportering til WHO.

For at deltage i fjerde fase skal den enkelte by igennem en optagelsesprocedure. For deltagere i tredje fase – som København – vil proceduren omfatte følgende:

1. Interessetilkendegivelse (Expression of Interest), som bekræfter fortsat politisk opbakning til Sund By-projektet, afsendes til WHO. Denne er allerede fremsendt med henblik på at udvise en interesse i de to pladser, der er tilrådighed for danske byer.
2. WHO giver tilbagemelding, indeholdende tidsplan for indgivelse af egentlig ansøgning.
3. Ansøgning sendes til WHO senest 6 måneder efter interessetilkendegivelsen. Ansøgningen skal være bilagt:

• en tilkendegivelse om opbakning (Letter of Commitment) fra den ledende politiker på området (i København er det sundhedsborgmesteren),
• vedtagelse fra Borgerrepræsentationen (Council Resolution), som støtter deltagelsen, samt
• opbakning fra tværfaglige samarbejdspartnere (partnership commitment).

Set fra det københavnske perspektiv vil den fjerde fase på en række områder byde på opgaver, som allerede er kendte – fx fortsat implementering af den eksisterende folkesundhedsplan og videreudvikling af denne, udarbejdelse af en ny og opdateret sundhedsprofil, evaluering, mv.

Fjerde fase byder også på nye udfordringer for kommunen. Udarbejdelse af sundhedskonsekvensanalyser er en af de væsentligste af disse – et arbejde Statens Institut for Folkesund i øjeblikket er ved at skabe et overblik over. Derudover er de valgte temaer også prioriterede områder i København. Således er indholdet i tråd med de strategiske og udviklingsmæssige prioriteringer, der i dag foreligger på sundhedsområdet.

I fjerde fase lægges der desuden op til, at etablerede byer såsom København, skal påtage sig en mentorrolle over for nye byer i projektet. Dette kan betragtes som en form for international forpligtigelse, at byer med kapacitet indgår i twinning-arrangementer med henblik på at styrke svagere byer administrativt og strategisk. Dette vil kunne bibringe København læring i forhold til at gennemføre interventioner samt give indsigt i andre byers rammebetingelser for folkesundhedsarbejdet.

Det er også værd at bemærke, at for politikere giver deltagelse i det Internationale Sund By-projekt adgang til et internationalt politisk netværk og diskussionsfora, som kan give et godt overblik over den europæiske udvikling på området.

Samtidig skal der også gøres opmærksom på, at deltagelsen i WHOs arbejde på folkesundhedsområdet har en signalværdi for byen København.

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

Der skal betales et deltagergebyr på $5000 årligt, der er en medfinansiering af de fælles initiativer, der udgår fra Netværket. Dertil kommer diverse udgifter forbundet med mødedeltagelse i udlandet, som i tredje fase har beløbet sig til ca. kr.100.000 pr. år for Københavns vedkommende.

Ingen

Ib Haurum

/Jens Egsgaard