Retningslinjer for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 65

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 18. november 2004

Sager til beslutning

5. Retningslinjer for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 65

SOU 168/2004 J.nr. 9/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at etablering af 7 lokale aktivitetshuse, som vedtaget i de nye retningslinier for § 65 i 2003, ændres til etablering af 7 lokale Aktivitetsnetværk, der samarbejder om synlighed og bedre udnyttelse af ressourcer lokalt,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager midtvejsredegørelse for implementering af nye retningslinier for tildeling af midler efter Servicelovens § 65 til efterretning,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om bevilling af tilskud efter servicelovens § 65 for 2005 til efterretning.

SOU vedtog i september 2003, at implementeringen af nye retningslinier for fordeling af midler efter Servicelovens § 65 skal afsluttes med udgangen af 2005 (SOU 224/2003, j.nr. 9/2000): "De nye retningslinier vil for mange enheder betyde store økonomiske udfordringer og kulturændringer. Især enheder med meget personale og små medlems/fremmødetal står overfor økonomiske omstillingskrav. Der skal åbnes for nye brugergrupper uden at de nuværende brugere udelukkes." På den baggrund vedtog SOU i december 2003 (SOU 381/2003, j.nr. 9/2000) at der skulle foreligge en midtvejsredegørelse om forløbet af implementeringen i efteråret 2004 sammen med orientering om bevillinger for 2005.

Endvidere besluttede SOU følgende overordnede mål:

1. Styrket ensartethed og gennemsigtighed i fordeling af § 65 midler.

2. Styrket udvikling og fornyelse i § 65 virksomheden med et forebyggende sigte.

Der er efterfølgende etableret et lokalt § 65 forum i hvert af de syv lokalområder og et centralt § 65 forum bestående af repræsentanter fra hvert af disse. Ældrecheferne har overtaget organiseringen af de lokale møder og samarbejder med P&O cheferne om at styrke samarbejdet med og mellem klubberne. Forebyggerne spiller en særlig rolle i den forbindelse sammen med sundhedskonsulenten fra Folkesundhed København, hvor en sådan er tilknyttet lokalområdet. Der er således skabt et godt og solidt netværk i bydelene, der især er aktive der, hvor det understøttes af direkte kontakt til en sundhedskonsulent fra Folkesundhed København.

Udvikling og fornyelse er drøftet i alle § 65 fora, hvor man er enige om at foreslå, at der i stedet for syv fysiske Aktivitetshuse etableres syv Aktivitetsnetværk, der samarbejder om og koordinerer tilbudene lokalt.

Ensartethed i bevillingsproceduren er styrket og gennem øget informationsniveau er der skabt stor forståelse for, at en tilpasning af fordelingen af midlerne er nødvendig og ønskelig for de fleste. Denne proces viser at der løbende er behov for at man i § 65 netværket drøfter, hvad man ønsker at bruge § 65 midlerne til, og hvordan man sikrer dialog og udvikling på området.

Bevillingsproceduren er tilpasset de nye retningslinier om op til 80 % i tilskud til godkendte ejendomsudgifter. Hertil lægges et beregnet tilskud ud fra nøgletal, hvor 50 % fordeles efter antal medlemmer og 50 % på baggrund af fremmøde. Hertil kommer en individuel vurdering i forhold til sundhedsprofiler for ældre og behovet for aktiviteter i lokalområdet.

Sundhedsprofilerne for ældre i København viser, at i de områder, hvor flest anfører mangel på socialt netværk og en deraf følgende oplevelse af at være uønsket alene, er den gennemsnitlige levealder kortest. Det fremgår af rapporten om Ældre Københavneres Sundhed i Bydelene, Københavns Kommunes Sundhedsprofiler 2002, at den gennemsnitlige levealder er markant dårligere på Nørrebro og i Kgs. Enghave. Desuden har Nørrebro det højeste antal i procent, der er faldet indenfor en periode på seks måneder i analyseperioden. Konklusionerne for alle lokalområderne i København viser, at de ældre, der føler sig uønsket alene, både har en lavere gennemsnitlig levealder og flere faldulykker. Dette understøtter behovet for klubber, foreninger og deres netværksskabende aktiviteter.

Med baggrund i ovenfor beskrevne kriterier og overvejelser er bevillingerne for 2005 fordelt på følgende grupper:

1. Særlige grupper og aktiviteter: 3.633.400 kr.
2. Nye ansøgere: 200.000 kr.
3. Tidligere modtagere: 16.768.000 kr.

Derudover er der afsat midler til:

IV) Annoncer, udsendelser og diverse 485.000 kr.

V) Aktivitetsnetværk 1.314.600 kr.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 4. september 2003 nye retningslinier for tildeling af midler ifølge Servicelovens § 65 (SOU 224/2003). Det blev vedtaget at:

• Det midlertidige § 65 udvalg erstattes af et centralt samarbejdsforum samt syv lokale fora.

• Der udpeges syv lokale aktivitetshuse

• Beregningen af tilskud skal omfatte:

- tilskud til godkendte ejendomsudgifter

- tilskud beregnet efter nøgletal for medlemmer og brugere

- individuel vurdering i forhold til sundhedsprofiler, lokale tilbud og behov

• Implementeringen af de nye retningslinier foregår over en periode på 2 år for tidligere modtagere af § 65 midler og er afsluttet med udgangen af 2005. Der udarbejdes en midtvejsredegørelse ultimo 2004 for forløbet af implementeringen.

Endvidere besluttede SOU følgende overordnede mål:

1. Styrket ensartethed og gennemsigtighed i fordeling af § 65 midler

2. Styrket udvikling og fornyelse i § 65 virksomheden med et forebyggende sigte

De overordnede mål for tildeling af § 65 tilskud sikres ved at opstille klare regler for

• udvælgelse af modtagere af § 65 tilskud,
• fordelingen af § 65 midlerne blandt de godkendte modtagere,
• at der ikke vil være nogen bevilling uden forudgående ansøgning, og ikke noget

tilskud uden individuel vurdering.

I perioden januar til april 2004 påbegyndte Folkesundhed København i samarbejde med Ældrecheferne en række møder vedrørende etablering af § 65 fora i de syv lokalområder. Klubberne udpegede hver et medlem og hvert lokalområde udpegede en fælles repræsentant til det Centrale § 65 forum for en toårig periode.

Ældrecheferne har o vertaget organiseringen af de lokale møder og samarbejder med P&O kontorerne om at etablere og styrke netværket med klubber.og foreninger. Forebyggerne spiller sammen med sundhedskonsulenterne fra Folkesundhed København en særlig rolle i den forbindelse.

I Valby er der meget få klubber, der modtager § 65 midler, og netværket er derfor ikke aktivt endnu. Men da Valby har en intensiv organisering på det frivillige område og mange aktiviteter generelt, har § 65 enhederne allerede kontakter på tværs, der udbygges efterhånden.

Der er afholdt fælles temadage i nogle af områderne og man planlægger yderligere koordinering og udvikling af aktiviteterne. Der er således på tværs af bydelene skabt et godt og solidt netværk, der har direkte kontakt til Folkesundhed København og er med til at sætte fokus på de indsatsområder, SOU har vedtaget for § 65.

Det Centrale § 65 forum mødes tre til fire gange årligt med chefen for Folkesundhed København, lederen af Ældreprogrammet samt frivillighedskonsulenten. De lokale § 65 fora mødes efter behov med Ældrechef, P & O chef og, hvor det er muligt, en sundhedskonsulent fra Folkesundhed København, typisk tre til fem gange årligt.

Ved møder i de lokale § 65 fora har alle klubber og foreninger fået udleveret en fælles liste over størrelsen af § 65 tilskud og antal medlemmer for alle grupper, der modtager støtte via § 65. Hertil kommer oplysninger om sundhedsprofilerne i hvert lokalområde og målene for Folkesundhedsplanen. I ansøgningsmaterialet vedrørende § 65 midler for 2005 er desuden vedlagt uddrag af Servicelovens § 65 samt de samlede retningslinier, der blev vedtaget i 2003. Der er således gennem dialog og information skabt gennemsigtighed og dermed et bedre grundlag for at de nye retningslinier kan implementeres.

På den baggrund er der i hvert lokalområde sat fokus på de samlede tilbud og dialog omkring fremtidssikring af aktiviteterne, i forhold til såvel omkostninger som behov.

Ensartetheden i bevillingspraksis er styrket yderligere gennem selve beregningen af tilskud for 2005, hvor den vedtagne procedure for anvendelse af nøgletal for fremmøde og medlemstal er anvendt. Hertil kommer den individuelle vurdering, og hvor disse nøgletal giver meget afvigende resultater i forhold til hensigtsmæssige tilbud i lokalområdet og de tidligere bevillinger til klubberne, er der korrigeret for dette. Hvor der er tale om store ændringer er en dialog i gang med klubberne selv og de lokale sundhedskonsulenter fra Folkesundhed København, samt hvor det er hensigtsmæssigt med deltagelse af Ældrekontor og Pensions & Omsorgskontor i det pågældende lokalområde.

Det øgede informationsniveau omkring bevillinger, antal medlemmer og aktiviteter har skabt stor forståelse for, at en tilpasning af fordelingen af midler er nødvendig og ønskelig for de fleste. Denne proces viser, at der løbende er behov for at man i § 65 netværket drøfter, hvad man ønsker at bruge § 65 midlerne til, og hvordan man sikrer dialog og udvikling på området.

Udpegning af Aktivitetshuse

I forbindelse med SOUs beslutning i 2003 om nye retningslinier for § 65 blev det ligeledes besluttet, at der skulle vælges et såkaldt Aktivitetshus i hvert af de syv lokalområder. Formålet med Aktivitetshusene var, at de skulle fungere som lokomotiver for udviklingen af en bred vifte af aktivitetsmuligheder for målgruppen. Det skulle ske ikke kun i selve Aktivitetshuset men i hele lokalområdet, for at styrke lokale aktiviteter, synlighed, rådgive borgerne og støtte deres initiativer og netværksdannelse samt være opsøgende og initiere nye tiltag. Hvert Aktivitetshus skulle have en særskilt bevilling til dette arbejde.

Såvel lokalt som i det Centrale § 65 forum har man drøftet mulighederne for etablering af de særlige aktivitetshuse. Det har vist sig at være uhensigtsmæssigt såvel økonomisk som praktisk at udpege enkelte § 65 enheder til denne opgave. Dels på grund af afstande og fysisk placering, dels på grund af behovet for at sikre tilbud til de områder med de dårligste sundhedsprofiler og med få ressourcer på andre områder.

I både de lokale § 65 fora og det Centrale § 65 forum har man fremført et ønske om at styrke de lokale netværk gennem samarbejde og fælles synlighed, men uden at udpege en af enhederne til at være et fysisk Aktivitetshus. Man foreslår i stedet for syv fysiske Aktivitetshuse at etablere syv Aktivitetsnetværk i de lokale § 65 fora, der samarbejder om og koordinerer tilbud. Hvert Aktivitetsnetværk vil få særskilte midler til fælles aktiviteter og der udarbejdes samarbejdsaftaler om disse.

Som supplement til de lokale Aktivitetsnetværk vil nogle af de bydækkende foreninger i fællesskab og i samarbejde med Folkesundhed København etablere enkelte bydækkende temanetværk for at styrke lighed i sundhed på særlige områder, eksempelvis omkring etniske grupper og motion.

Folkesundhed København anser forslag om Aktivitetsnetværk frem for Aktivitetshuse som en yderligere styrkelse af det lokale samarbejde.

Sundhedsforvaltningen indstiller derfor,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at etablering af 7 lokale aktivitetshuse, som vedtaget i de nye retningslinier for § 65, ændres til etablering af 7 lokale Aktivitetsnetværk, der samarbejder om aktiviteter, synlighed og bedre udnyttelse af ressourcer lokalt.

For at give plads til nye og ventende ansøgere og for at undgå at de nye retningslinier ville skabe pludselige og drastiske ændringer i økonomien hos de enkelte enheder blev der i bevillingen for 2004 indregnet en reduktion i forhold til 2003 på 5 % for alle. Det ændrede ikke ved skævhederne i bevillingernes størrelse, men skabte ro til i løbet af 2004 at drøfte konsekvenserne af de nye retningslinier i de lokale § 65 fora.

De nye retningslinier foreskriver større ensartethed i bevillingerne og fokus på bedre udnyttelse af eksisterende lejemål, frivillighed og brugerindflydelse. Hertil kommer særligt fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, lokalt samarbejde og ensretning i forhold til bevilling af tilskud.

Ifølge de nye retningslinier kan der gives op til 80 % i tilskud til godkendte ejendomsudgifter. Hertil lægges et beregnet tilskud ud fra nøgletal, hvor 50 % fordeles på baggrund af medlemstal og 50 % på baggrund af årligt fremmøde. Dette indebærer krav om dokumentation vedr. fremmøde og medlemmer.

Hertil kommer den individuelle vurdering i forhold til sundhedsprofiler for ældre og behovet for aktiviteter i lokalområdet. Sundhedsprofilerne viser bl.a. den gennemsnitlige levealder i hvert lokalområde, antallet af selvoplyste faldulykker indenfor en given periode samt det selvvurderede helbred ud fra en række kriterier.

Sundhedsprofilerne for ældre i København viser, at i de områder, hvor flest anfører mangel på socialt netværk og en deraf følgende oplevelse af at være u&os lash;nsket alene, er den gennemsnitlige levealder kortest. Det fremgår af rapporten om Ældre Københavneres Sundhed i Bydelene, Københavns Kommunes Sundhedsprofiler 2002, at den gennemsnitlige levealder er markant dårligere på Nørrebro og i Kgs. Enghave. Desuden har Nørrebro det højeste antal i procent, der er faldet indenfor en periode på seks måneder i analyseperioden. Konklusionerne for alle lokalområderne i København viser, at de ældre, der føler sig uønsket alene, både har en lavere gennemsnitlig levealder og flere faldulykker. Dette understøtter behovet for klubber, foreninger og deres netværksskabende aktiviteter.

Med dette udgangspunkt arbejdes der på at skabe øget fokus omkring forebyggelse og netværk blandt § 65 klubbernes medlemmer og et fælles overblik over behovet for tilbud i alle lokalområder. Der arbejdes på at etablere et tæt netværk med og mellem klubberne, og det er i særlig grad lykkedes i de lokalområder, hvor arbejdet understøttes af en sundhedskonsulent fra Folkesundhed København. Der er stor interesse for kurser om sundhed og forebyggelse, og der har især været ønske om kurser til flere frivillige motionsinstruktører til klubberne, samt kurser i førstehjælp. Dette forventes præciseret i samarbejdsaftaler og gennemført i Aktivitetsnetværkene og for de midler, der er afsat til dette formål.

Den vedtagne sammensætning af generelle retningslinier og individuelle vurderinger har vist sig at være hensigtsmæssig, når den understøttes af det tætte samarbejde med de lokale § 65 netværk og det Centrale § 65 forum. Disse netværk er en nødvendig forudsætning for at sikre udvikling, gennemsigtighed og ensartethed i tildelingen af bevillingerne.

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager midtvejsredegørelse for implementering af nye retningslinier for tildeling af midler efter Servicelovens § 65 til efterretning.

Der er samlet 22.401.000 kr. til rådighed.

De Samvirkende Menighedsplejers Omsorgsgruppe besøger omkring 140 borgere i Københavns Kommune, der efter deres vurdering har behov for støtte udover den hjælp, kommunens kvalitetsstandarder sikrer eller kommunens medarbejdere er i stand til at varetage. Nogle af modtagerne beskrives som ikke værende i stand til at modtage de almindelig tilbud fra kommunen, har vanskeligt ved at overholde aftaler eller ønsker ikke kontakt til det offentlige system. SOU tog den 18. dec. 2003 til efterretning, at denne aktivitet ikke hører hjemme i § 65 regi og at Sundhedsforvaltningen undersøger, hvorvidt indsatsen burde indgå i kommunens øvrige tilbud. Det har vist sig at være en langvarig proces, der kræver et tæt samarbejde mellem Omsorgsgruppen og P& O kontorerne.

Sidstnævnte er i gang med at revisitere de borgere, der både modtager besøg af Omsorgsgruppen og hjælp fra kommunen i form af hjemmehjælp, dagcenter- eller plejehjemsplads.

En revisitering skal sikre, at hver enkelt af de 140 borgere får foretaget en individuel funktionsvurdering, samt at der bliver taget hånd om den enkelte borgers behov i relation til de kommunale ydelser, der er omfattet af Lov om Social Service og kommunens serviceniveau. Når revisiteringen er afsluttet og borgernes behov er synliggjort, vil der blive taget stilling til:

• om der er tale om et gråzoneo mråde, som kommunens serviceniveau på nuværende tidspunkt ikke omfatter og om kommunen fortsat vil have et tilbud til disse borgere.

I givet fald skal det afklares i hvilket regi et fortsat tilbud skal forankres.

For at borgerne ikke svigtes, er der afsat midler direkte til omsorgsarbejdet for hele 2005 fra § 65. Midlerne tildeles for afklaringsperiodens første halvår direkte til De Samvirkende Menighedsplejers Omsorgsgruppe. Før udløbet af den periode afklares i samarbejde med Omsorgsgruppen, hvorvidt en ny fremtidig struktur er nødvendig og hvor arbejdet i givet fald skal forankres udenfor § 65.

Sløjfen er en kommunal enhed, hvis fremtidige placering i § 65 regi blev forelagt SOU i august 2004 (SOU 428/2003 J.nr. 9/2000). Indstillingens første punkt blev sat til afstemning med den ændring, at tilpasningen af Sløjfen skal være afsluttet med udgangen af 2005, svarende til vilkårene for de øvrige klubber og foreninger, der modtager § 65 tilskud.

Det vil sige, at Sløjfen fortsætter som kommunal institution, men indgår i den samlede vurdering af dagtilbud på Amager. Sammen med Ældrekontor, P&O kontor og andre § 65 enheder drøftes koordinering af dagtilbud i dette lokalområde. Sløjfens budget reduceres i 2005 med 650.000 kr. og yderligere i 2006.

Husum Vænge Centret er en kommunal institution hvis fremtidige placering i § 65 regi blev forelagt SOU i august 2004 (SOU 428/2003 J.nr. 9/2000). Centret fortsætter som kommunal enhed men indgår på lige vilkår med andre enheder i § 65 netværket.

Mjølnerparkens Bofællesskab modtager tilskud til fællesarealer for at styrke netværk blandt de ældre. De har tidligere fra Københavns Kommune modtaget tilsagn om permanent tilskud, men dette er efter en juridisk vurdering i såvel Københavns Kommune som hos Lejerbos jurist ikke gældende for al fremtid. Da de nye retningslinier for § 65 kræver minimum 50 medlemmer i en klub eller forening for at yde tilskud og der i Mjølnerparkens Bofællesskab kun bor 18 beboere, når alle lejligheder er beboede, har man efter forhandlinger med bofællesskabet aftalt, at en del af fællesarealerne som en etårig forsøgsordning åbnes for andre ældre i området. For at minimere bekymringen blandt de ældre i Bofællesskabet omkring fremmede i deres lokaler, har Folkesundhed København aftalt at Dansk Røde Kors Hovedstadens afdeling er ansvarlige for og får rådighed over lokalerne én dag og aften om ugen, og lader deres netværksaktiviteter i området foregå herfra. Denne ordning etableres gennem en samarbejdsaftale mellem alle tre parter og vurderes ultimo 2005.

Ældrevelværet er et projekt, der gennem omfattende information til ældre i området vil samle grupper til forskellige arrangementer med fokus på livskvalitet og motion og derigennem skabe netværk og klubaktiviteter. Der mangler tilbud til de ældre i København SV og sundhedsprofilerne viser, at den gennemsnitlige levealder er en af de korteste i København. Derfor er der behov for initiativer i København SV, og som en forsøgsordning støttes Ældrevelværet med 100.000 kr. i år 2005.

Drys Ind er et værested på Amager, hvor man anonymt kan deltage i forskellige aktiviteter for ældre eller blot opholde sig i nogle timer hver dag. Tilbuddet bruges typisk af personer, der ikke finder sig til rette i eller er særligt velkomne i traditionelle pensionistforeninger og klubber. Som en forsøgsordning støttes Drys Ind med 100.000 kr. i år 2005.

Nogle klubber står over for store tilpasninger i bevillingerne ifølge de nye retningslinier. Det drejer sig om Veracentret, Seniorklubben Grøndal, Vibenshave og I/S Amager Dagcenter, der alle har et forholdsmæssigt højt omkostningsniveau som kræver tilpasning af budgetterne. Det gælder også for Sløjfen, der er nævnt under Særlige grupper. Her er også omtalt De Samvirkende Menighedsplejers Besøgstjeneste, der ikke skønnes at høre ind under §65 og derfor undersøges nærmere med henblik på anden forankring.

To mindre klubber har undladt at søge § 65 midler for 2005. Bryggens Pensionistklub på grund af manglende tilslutning, Klerkeklubben fordi indsendelse af regnskab blev anset for at være for vanskeligt og omkostningskrævende i forhold til det beløb, de ville få bevilliget. Sidstnævnte har fået stillet lokaler til rådighed af deres boligselskab og kan derfor fortsætte sit virke og anvender egne kontingentmidler på aktiviteterne.

En klub har ansøgt og fået afslag om støtte i 2005. Det er Roklubben Skjold, der har for få medlemmer i forhold til retningslinierne for § 65. De modtog i 2004 et engangstilskud til indkøb af romaskiner til ældreafdelingen og har igen ansøgt om midler for 2005. Men da der stadig er for få medlemmer i forhold til retningslinierne, bevilliges de ikke tilskud for 2005.

Sundhedsforvaltnings indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Orientering om bevilling af tilskud efter Servicelovens § 65 for 2005 til efterretning.

Der forventes ikke nogen miljømæssige konsekvenser

Der er for 2005 samlet fordelt 22.401.000 kr. ifølge Servicelovens § 65.

Ingen

-

Ib Haurum

/ Kirsten Lee