Programplaner for Folkesundhed København 2005

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 18. november 2004

Sager til beslutning

3. Programplaner for Folkesundhed København 2005

SOU 169/2004 J.nr. 8/1999

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender programplanerne for Folkesundhed København 2005.

Denne indstilling beskriver Folkesundheds Københavns programplaner for 2005 med målsætninger og succeskriterier for folkesundhedsarbejdet i 2005. Målene og succeskriterierne er opstillet indenfor de tre programplaner Børn og unge, Voksne og Ældre.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har på mødet d. 29. april 2004 (SOU 41/2004) drøftet de opstillede mål for folkesundhedsarbejdet 2005. Efterfølgende har Sundhedsforvaltningen udarbejdet succeskriterier for de enkelte mål i Folkesundhed Københavns tre programplaner. Succeskriteriernes formål er at konkretisere de opstillede mål samt at gøre det muligt, ved en årlig status, at vurdere om de opstillede mål for 2005 er blevet opfyldt.

De politiske prioriteringer, der blev fremhævet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets temamøde d. 1. april, er indarbejdet i målene og succeskriterierne for de enkelte programplaner, og vil derfor være retningsgivende for folkesundhedsarbejdet i 2005. De væsentligste politiske prioriteringer er:

• Tværgående koordination mellem forvaltningerne.
• Involvering af de professionelle omkring målgrupperne.
• At indsatserne tilbydes de der har behov – herunder de udsatte grupper.
• At indsatserne giver effekt for flest mulige.
• At Sundhedsforvaltningen fortsat bør arbejde på at bringe folkesundhed på dagsordenen i de øvrige forvaltninger.

Det konkrete indhold af målene i Folkesundhed Københavns programplaner for 2005 ligger tæt op af de mål, der er fastsat i de forskellige handleplaner under Folkesundhedsplanen. I 2005 vil der dog blive fokuseret på en række specifikke målgrupper og temaer. Det betyder høj prioritering af fysisk aktivitet, fremme af røgfri miljøer og effektivisering af rygestopindsatsen, integrerede sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladser med mange ufaglærte, ligesom alkohol skal på dagsordenen. Desuden vil der være fokus på udvikling af metoder for formidling af sundhedsfremmende budskaber og indsatser til etniske minoriteter.

På Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 29. april blev det vedtaget at sende målene for Folkesundhed København 2005 i høring hos relevante samarbejdspartnere. Overordnet giver høringssvarerne udtryk for, at målsætningerne på folkesundhedsområdet er relevante samt velkomne, og høringspartnerne tilslutter sig med enkelte bemærkninger målene. De politiske udvalg fremhæver endvidere, at de er enige i, at arbejdet med folkesundheden er et tværfagligt projekt, som involverer kommunes øvrige forvaltninger samt relevante samarbejdspartnere uden for kommunen.

Efter politisk godkendelse af programplanerne for Folkesundhed København 2005 udarbejder Sundhedsforvaltningen en konkret implementeringsplan for de aktiviteter, der skal gennemføres i 2005 med henblik på at opfylde målene og succeskriterierne for 2005.

En status for hele året 2005 vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i begyndelsen af 2006.

På denne baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen at, Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender programplanerne for Folkesundhed København 2005.

På temamødet d. 1. april 2004 drøftede Sundheds- og Omsorgsudvalget fokusområder for folkesundhedsarbejdet i 2005. Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterfølgende på mødet d. 29. april 2004 (SOU 41/2004) drøftet mål for Folkesundhed København 2005 og på samme møde vedtaget, at målene blev sendt til høring hos relevante samarbejdspartnere. Disse drøftelser danner baggrund for udarbejdelsen af Folkesundhed Københavns programplaner for 2005.

Siden målene for Folkesundheds Københavns arbejde i 2005 blev drøftet på ovennævnte møde i Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet, er der blevet udarbejdet succeskriterier, som knytter sig til de enkelte mål på de tre programområder; børn og unge, voksne og ældre. Disse succeskriterier udgør sammen med målene programplanerne for Folkesundhed København 2005.

Indstillingen er opbygget således, at den indledningsvis beskriver fokusområderne for folkesundhedsarbejdet i 2005, som bygger på de politiske prioriteringer der blev fremhævet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets temamøde 1. april. Herefter fremstilles konklusionerne fra høringssvarerne vedrørende Folkesundhed Københavns mål for 2005. Efterfølgende beskrives de tværgående indsatser, som er gældende for alle tre programplaner; Børn og unge, Voksne og Ældre, hvorefter selve de tre programplaners mål og succeskriterier beskrives.

Folkesundhedsarbejdet vil i 2005 forsat have fokus på en række specifikke målgrupper og temaer, der er skitseret i de kommunale mål for folkesundhedsområdet, som er gældende indtil 2005. Derudover tager Folkesundheds Københavns programplanerne for 2005 udgangspunkt i de fokusområder, som blev debatteret med Sundheds- og Omsorgsudvalget på temamødet den 1. april 2004. På temamødet den 1. april 2004 pointerede Sundheds- og Omsorgsudvalget følgende:

• Tværgående koordination mellem forvaltningerne er forudsætningen for at kunne nå målene på folkesundhedsområdet
• At indsatserne tilbydes de der har behov – herunder de udsatte grupper
• Involvering af de professionelle omkring målgrupperne
• At indsatserne giver effekt for flest mulige
• At Sundhedsforvaltningen bør arbejde på at bringe folkesundhed på dagsordenen i de øvrige forvaltninger

• Tværgående koordination mellem forvaltningerne

Med henblik på at styrke den tværgående koordination mellem forvaltningerne fortsætter indsatsen i 2005 for at styrke partnerskaber i folkesundhedsarbejdet f.eks . på børne- og ungdomsområdet. Folkesundhed København yder blandt andet faglig bistand til de øvrige forvaltninger, især på kost og motionsområdet, hvilket er med til at styrke den tværfaglige koordinering. Ud over den tværgående koordination mellem forvaltningerne er der i 2005 fokus på at styrke den tværgående koordination i Sundhedsforvaltningen - specielt på ældreområdet - hvor Folkesundhed København i samarbejdet med de lokale enheder fokuserer på at integrere forebyggelsen i selve driften.

• Indsatserne giver effekt for flest mulige

Med henblik på at indsatserne skal give effekt for flest mulige, har Folkesundhed København i forbindelse med integrationen af Sund by i den nye organisation nedlukket mindre projekter med få deltagere. Dette betyder, at der nu satses målrettet på at nå flere deltagere gennem de planlagte tiltag. Folkesundhed København har udviklet en række tilbud, hvor omkostningerne er relativt små samtidigt med, at aktiviteterne når ud til mange borgere. Sådanne aktiviteter indbefatter telefonrådgivningen (STOP-Linien), uddeling af informations- samt selvhjælpsmateriale på tobaksområdet samt iværksættelse af sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladser.

• Rygepolitik. I 2005 skal Københavns Kommunes rygepolitik revideres og implementeres.
• Alkoholområdet. Det blev ved Borgerrepræsentationens budgetvedtagelse for 2005 fastlagt, at Sundhedsforvaltningen i et samarbejde med de øvrige forvaltninger skal udarbejde en samlet alkoholpolitisk handleplan.
• Fysisk aktivitet. Ved Borgerrepræsentationens budgetvedtagelse for 2005 blev det fastslået, at samtlige forvaltninger skal indtænke motion som et forebyggende element, og at Sundhedsforvaltningen skal sikre koordinering og erfaringsopsamling på området. Dette vil foregår med udgangspunkt i den udarbejdede strategi for motionsområdet "En by i bevægelse".
• Mad- og måltidspolitik. I samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdes en mad- og måltidspolitik for skoleområdet.
• Sundhedspolitikker for dagpasningen. Udarbejdelsen af sundhedspolitikker foregår i et samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Ovenstående politiske prioriteringer er indarbejdet i målene og succeskriterierne for de enkelte målgrupper, og vil derfor være retningsgivende for folkesundhedsarbejdet i 2005.

På Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 29. april blev det som nævnt vedtaget at sende målene for Folkesundhed København i høring hos relevante samarbejdspartnere. Målene for Folkesundhed København 2005 er således i foråret 2004 blevet sendt i høring hos samtlige politiske udvalg samt H:S, Praksisudvalget, Embedslægeinstitutionen, Ældrerådet, Integrationsrådet og det Rådgivende Integrationsudvalg.

Overordnet giver samtlige høringssvare udtryk for, at målsætningerne på folkesundhedsområdet er relevante samt velkomne, og høringspartnerne tilslutter sig med enkelte bemærkninger målsætningerne.

De politiske udvalg fremhæver, at de er enige i, at arbejdet med folkesundheden er et tværfagligt projekt, som involverer kommunes øvrige forvaltninger samt relevante samarbejdspartnere uden for kommunen. Desuden fremhæver udvalgene, de berøringsflader de har til folkesundhedsarbejdet samt de tværgående projekter, der allerede foregår på folkesundhedsområdet på tværs af forvaltningerne. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen påpeger dog i deres høringssvar, at de tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af de opstillede målsætninger på folkesundhedsområdet, idet der på nuværende tidspunkt ikke er afsat særlige ressourcer i forvaltningen til at indgå i flere projekter på området for 2005.

Sundhedsforvaltningen har med interesse modtaget høringssvarerne og har indarbejdet relevante forslag i programplanerne for 2005.

På baggrund af høringssvarerne er der blevet etableret en række samarbejdsprojekter med de øvrige forvaltninger på børne- og ungeområdet. Blandt andet et projekt omkring "Sunde småbørn i dagpasningen", som er et samarbejdsprojekt med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen omkring udarbejdelsen af sundhedspolitikker. Derudover yder Folkesundhed København faglig bistand i forbindelse med udarbejdelse af mad- og måltidspolitikkerne, som er et samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

De tværgående indsatsområder for alle tre programplaner; Børn og unge, Voksne samt Ældre vil i 2005 være fysisk aktivitet, tobak og alkohol.

Det blev, som nævnt i ovenstående, ved Borgerrepræsentationen budgetvedtagelse for 2005 fastslået, at der bredt i alle forvaltningernes institutioner skal indtænkes motion som et forebyggende element. I 2005 vil fysisk aktivitet derfor blive højt prioriteret for alle kø benhavnere, da det nu er veldokumenteret, at fysisk aktivitet – selv i moderat form - forebygger livsstilssygdomme. Der skal etableres et samarbejde med de øvrige forvaltninger om at gøre København til "En by i bevægelse", og Sundhedsforvaltningen skal i denne sammenhæng sikre den nødvendige koordinering og erfaringsopsamling på motionsområdet. På denne baggrund er der ved at blive udarbejdet en strategi for "En by i bevægelse". Denne strategi danner baggrund for implementeringen af motionssatsningen. F.eks. skal der samarbejdes med Bygge- og Teknikforvaltningen om forbedring af rammerne for fysisk udfoldelse i byens grønne områder.

På tobaksområdet, som er et gennemgående indsatsområde for de tre programplaner, er der opnået gode resultater i forhold til rygeophør. Det betyder, at der fra 2005 sker en ændring i prioriteringen på området i retning af et større fokus på at skabe røgfrie miljøer – for derved at medvirke til at forebygge rygestart, motivere til rygeophør og hindre passiv rygning. Rygestopindsatsen med tilbud om rygestop fortsættes og udvikles sideløbende. Der skal desuden arbejdes med de målgrupper der er svære er nå – herunder etniske minoriteter og andre svage grupper.

I forhold til alkoholområdet skal nedbringelse af københavnernes alkoholforbrug for alvor på dagsordenen i 2005, idet andelen af københavnere, der drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser på nuværende tidspunkt er dobbelt så stor i København sammenlignet med resten af landet. Det blev ved Borgerrepræsentationen budgetvedtagelse for 2005 fastslået, at Sundhedsforvaltningen i et samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen skal udarbejde en samlet alkoholpolitisk handleplan med inddragelse af H:S. Målet på alkoholområdet er således en styrket tværsektoriel og koordineret indsats.

I overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for etableringen af Folkesundhed København arbejder Folkesundhed København forsat i 2005 for at forankre borgerrettede driftstilbud i andre regier under relevant hensyn til driftsøkonomi og faglighed.

På børne- og ungeområdet eksisterer der vedtagne kommunale mål på områderne "rusmidler" (herunder tobak), "fysisk aktivitet" og "kost og overvægt" – mål der alle er formuleret i de handleplaner, som er en udmøntning af Folkesundhedsplanens overordnede mål. Disse handleplaner er flerårige, og derfor vil der også blive arbejdet med indsatser herunder i 2005 – såvel indsatser rettet mod småbørn, skolebørn og unge. Dette betyder f.eks. fortsat fokus på

indsatser i relation til unges rusmiddelvaner. I 2005 er der som sagt øget fokus på fysisk aktivitet, hvorfor der er opstillet mål, som vægter fysisk aktivitet for skolebørn og unge fra bydele med lav idrætsdeltagelse.

De opstillede succeskriterier for fysisk aktivitet har fokus på såvel småbørn, skolebørn samt unge. Succeskriterierne vedrørende overvægt er centret omkring faglig bistand til de øvrige forvaltningers institutioner. På såvel tobaksområdet som rusmiddelområdet har succeskriterierne fokus på information til skolebørn og unge samt integration af information i undervisningen. På rusmiddelområdet iværksættes der en målrettet indsats overfor unge på tekniske skoler, da det er dokumenteret, at rusmiddelforbruget er større her end på andre ungdomsuddannelser.

I nedenstående skema er de vedtagne mål for børne- og ungeprogrammet i 2005 opstillet sammen med eksempler på nogle af de væsentlige succeskriterier, der er formuleret for børne- og ungeprogrammet. Det skal understreges, at der er tale om eksempler på succeskriterier, og at selve programplanen indeholder betydeligt flere succeskriterier.

Fysisk aktivitet og herunder overvægt vil i 2005 blive prioriteret højt også i voksenprogrammet. Målene på tobaksområdet har som nævnt i 2005 mere fokus på at skabe røgfrie miljøer samtidig med at rygestopindsatsen fortsættes. I forhold til alkoholområdet er målet en styrket og koordineret indsats i form af en alkoholpolitisk handleplan.

Målene vedr. etniske minoriteter vil i 2005 fokusere på udvikling af metoder for formidling af sundhedsfremmende budskaber og indsatser indenfor kost, motion, overvægt og rygning – i overensstemmelse med den vedtagne handleplan. Indsatsen omkring sundhedsformidlingen til etniske minoriteter forudsætter ekstern finansiering.

Succeskriterierne for fysisk aktivitet tager udgangspunkt i strategien "En by i bevægelse" med fokus på en bred motionsindsats, hvor formålet er, at flere københavnske borgere bliver fysisk aktive. På tobaksområdet bærer succeskriterierne præg af en igangværende omstilling fra at have fokus på rygestopsindsatser til at have mere fokus på røgfri miljøer. Succeskriterierne for etniske minoriteter er koncentreret omkring formidling af sundhedsbudskaber gennem udvikling af tilbud rettet specielt mod etniske minoriteter.

Arbejdspladsen er en vigtig arena for gennemførslen af sundhedsfremmende indsatser. Succeskriterierne på dette område fokuserer på de integrerende indsatser, dvs. sundhedsfremmeindsatser, hvor arbejdsmiljø, livsstil og arbejdspladsens sociale ansvar indgår. I 2005 vil denne indsats primært tilbydes arbejdspladser med mange ufaglærte, idet vi ved, at budskaber om livsstilsændringer har sværere ved at slå igennem overfor den mindre uddannede del af befolkningen. Mht. borgere udenfor arbejdsmarkedet skal der i 2005 ske en metodeudvikling i forhold til denne målgruppe og der skal indgås partnerskaber med relevante skoler og institutioner.

I nedenstående skema er de vedtagne mål for voksenprogrammet i 2005 opstillet sammen med eksempler på nogle af de succeskriterier, der er formuleret for voksenprogrammet.

Succeskriterierne i ældreprogrammet er centreret om at videreudvikle samt øge omfanget af eksisterende projekter samt på at forankre projekter i lokalområderne. I forhold til faldforebyggelse er der fokus på undervisning i faldforebyggelse samt analyse og registrering af fald. I de tværgående indsatser fokuseres der på information til nyblevne pensionister og efterlønnere omkring forebyggelse og sundhedsfremme.

Nedenstående skema viser de vedtagne mål for ældreprogrammet i 2005 sammen med eksempler på nogle af de succeskriterier, der er formuleret for ældreprogrammet.

Efter politisk godkendelse af programplanerne for Folkesundhed København 2005 udarbejder Sundhedsforvaltningen en konkret implementeringsplan for de aktiviteter, der skal gennemføres i 2005 med henblik på at opfylde målene og succeskriterierne for 2005.

En status for hele året 2005 vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i begyndelsen af 2006.

På denne baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender programplanerne for Folkesundhed København 2005.

Det forventes ikke, at indstillingen vil have miljømæssige konsekvenser.

Folkesundhed Københavns budget består dels af midler fra den såkaldte forebyggelsespulje og dels af andre kommunale og eksterne midler.

Blandt større projekter og aktiviteter, der er finansieret på anden vis end af forebyggelsespuljen er fx projekt Sundhed og økologi på idrætsanlæg, som gennemføres i Børne- og Ungeprogrammet, men som gennemføres i samarbejde med og er finansieret med 800.000 kr. af Miljø- og Forsyningsforvaltningen. I Børne- og Ungeprogrammets budget figurerer også tilskud til foreningen Sex & Samfund på 1,6 mio. kr., der er bevilget på en særlig bevilling.

I Voksenprogrammet hører aktiviteten omkring Kost og Motion på Recept hjemme. Der er bevilget 4 mio. kr. hertil på en særlig bevilling. Her administreres også en særlig bevilling på 1,7 mio. kr. til finansiering af udlevering af sprøjter og kanyler til stofmisbrugere.

I Ældreprogrammets budget indgår blandt andet finansiering af fællesbespisningen til 2,5 mio. kr., som er tilført udover forebyggelsespuljen.

Nedenfor er Folkesundhed Københavns budget for 2005 fordelt på de tre programmer.

Bemærkning: Fællesudgifter til tværgående personale, overheads m.m. er fordelt ved en forholdsmæssig beregning på de tre programmer.

- Programplaner for folkesundhedsområdet 2005

- Høringssvar

Ib Haurum