Tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet i Københavns Kommune som følge af udfasningen af BST-pligten

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 18. november 2004

Sager til drøftelse

15. Tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet i Københavns Kommune som følge af udfasningen af BST-pligten

SOU 161/2004 J.nr. 2/2003

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalgets drøfter indstillingen om tilrettelæggelsen af arbejdsmiljøarbejdet i Københavns Kommune som følge af udfasningen af BST-pligten med henblik på at afgive høringssvar til Økonomiforvaltningen.

Økonomiforvaltningen har bedt om forvaltningernes bemærkninger til udkast til indstilling til Økonomiudvalget om tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet i Københavns Kommune som følge af udfasningen af BST-pligten. Økonomiforvaltningens indstilling er udarbejdet med udgangspunkt i, at alle forvaltningerne i september 2004 har afgivet administrative tilbagemeldinger til Økonomiforvaltningen om, hvorledes de ser behovet for en fælles arbejdsmiljørådgivning i fremtiden. Økonomiforvaltningens indstilling er tillige i høring hos de faglige organisationer.

Baggrunden for sagen er gennemførelsen af arbejdsmiljøreformen, der medfører, at alle arbejdspladser i Danmark screenes af Arbejdstilsynet over en 7- årig periode og herefter ca. hvert 3. år. Screeningerne skal afdække, hvilke arbejdspladser der har behov for et egentligt tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet. Samtidig bortfalder BST-pligten. Formålet er at koncentrere arbejdsmiljøindsatsen der, hvor behovet er størst.

Såfremt der via en central finansiering kan tilvejebringes ressourcer, svarende til det nuværende udgiftsniveau for BST, anbefaler Sundhedsforvaltningen, at der organiseres en fælles arbejdsmiljørådgivning for Københavns Kommune. Den nuværende BST Københavns Kommune er et godt udgangspunkt for en sådan fælles enhed, men må selvfølgelig undergå en række ændringer, som konsekvens af arbejdsmiljølovreformen.

Hvis der ikke kan tilvejebringes denne finansiering, er det Sundhedsforvaltningens opfattelse, at ansvaret for den fremtidige arbejdsmiljørådgivning må placeres i de enkelte forvaltninger, og at der på den baggrund må etableres en intern arbejdsmiljørådgivning i Sundhedsforvaltningen. Der bør desuden være en central mindre enhed, der varetager tværgående koordinerende opgaver på arbejdsmiljøområdet med relevans for hele Københavns Kommune.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at det resterende budget til BST Københavns Kommune på 7,029 mio. kr. fortsat anvendes til arbejdsmiljøarbejde. Det resterende budget skal overføres til forvaltningerne i takt med udfasningen af BST Københavns Kommune i perioden fra 1.juli 2005 til 31. december 2008.

Sundhedsforvaltningen finder ikke, at fordelingsnøglen -antal fuldtidsansatte- er rimelig, fordi den ikke tager hensyn til tyngden af arbejdsmiljørisici. Andelen af nuværende BST-tilsluttede bør anvendes som fordelingsnøgle, fordi BST-tilslutningen afspejler, at der er et rådgivningsbehov som udspringer af en vurderet arbejdsmiljørisiko. Det vil også være i tråd med arbejdsmiljøreformen, som netop har til formål at koncentrere arbejdsmiljøindsatsen der, hvor behovet er størst. Sundhedsforvaltningen har en række arbejdsmiljørisici: Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde, som er fokusområder for Arbejdstilsynet, og områder der vil blive fokuseret på i screeningerne.

Etableringen af en intern arbejdsmiljørådgivning i Sundhedsforvaltningen, der kan løse opgaverne på kvalificeret vis, kræver en enhed af en bæredygtigt størrelse. Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at der kan tilrettelægges en målrettet og kvalificeret arbejdsmiljørådgivning, såfremt de ressourcer Sundhedsforvaltningen i dag anvender på arbejdsmiljøarbejde samles i èn enhed. Det betyder, at Rygskolens ressourcer og projekt "Hjemmeplejens arbejdsmiljø" kan indgå i en intern arbejdsmiljørådgivning sammen med SYFO og de midler, der måtte blive overført til Sundhedsforvaltningen i forbindelse med udfasningen af BST.

Sundhedsforvaltningen vil i givet fald forelægge et konkret forslag til organisering af den interne arbejdsmiljørådgivning på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 16. december 2004.

Sundhedsforvaltningen er fortsat driftsherre for BST Københavns Kommune frem til og med 2008, hvor BST-pligten er fuldt udfaset. For at sikre en kvalificeret og hensigtsmæssig drift af en BST, som gradvis bliver reduceret, påtænkes der at blive etableret en samdrift mellem den interne arbejdsmiljørådgivning og BST. Denne organisering kan også understøtte videndeling og fastholdelse af nogle af BST's spidskompetencer.

Ved lov nr. 425 af 9. juni 2004 er der gennemført en reform af arbejdsmiljøarbejdet. Reformen får betydning for alle Sundhedsforvaltningens institutioner. Lovændringerne gennemføres med virkning fra 1. januar 2005. Hovedformålet i arbejdsmiljøreformen er at målrette arbejdsmiljøindsatsen og tilsynet mod de virksomheder, som har et dårligt arbejdsmiljø, og ikke "spilde" kræfter der, hvor arbejdsmiljøet er godt.

Arbejdsmiljøreformen indebærer en skærpelse af Arbejdstilsynets kontrol, men også en større frihed for kommunen til at organisere arbejdsmiljørådgivning samt forebyggelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Reformen fastholder det nuværende lovkrav om, at arbejdsmiljøforholdene skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsgiverforpligtelser og forebyggelsesnivauer er uændrede.

Der henvises til sagen på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 19. august 2004, hvor der blev redegjort faktuelt for reformen. Indstillingen vedlægges som bilag.

Arbejdsmiljøreformen medfører, at BST-pligten udfases. BST's budget er halveret med fuld virkning i 2007, som følge af aftalen mellem Regeringen og de kommunale parter og den deraf følgende reduktion af DUT midler til kommunen.

Økonomiforvaltningen har tilrettelagt en proces, hvor forvaltningerne er bedt om at forholde sig til den fremtidige arbejdsmiljørådgivning i "en verden uden BST". Sundhedsforvaltningen og de øvrige forvaltninger har givet en administrativ tilbagemelding til Økonomiforvaltningen den 13. september 2004, om hvilke behov for og ønsker der er ti l en fælles arbejdsmiljøenhed for hele Københavns Kommune, og i givet fald, hvilke opgaver den skal løse.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra forvaltningerne har Økonomiforvaltningen udarbejdet udkast til indstilling til Økonomiudvalget og beder om høringssvar fra forvaltningerne til denne indstilling.

Indstillingen fra Økonomiforvaltningen påregnes forelagt Økonomiudvalget den 30. november 2004 og Borgerrepræsentationen den 9. december 2004.

Økonomiforvaltningens forslag indebærer, at det fremover bliver de enkelte forvaltninger, som får ansvaret for at tilrettelægge arbejdsmiljørådgivning i relation til de konkrete arbejdsmiljøproblemer, der findes i den enkelte forvaltning. De tværgående arbejdsmiljøopgaver, som i dag udføres af Økonomiforvaltningen, videreføres i uændret omfang, medens opgaver af mere tværgående karakter, som BST Københavns Kommune løser i dag, udfases. Det betyder at BST Københavns Kommune som organisation ophører i takt med at BST- pligten udfases, dvs. endeligt ophør med udgangen af 2008. Endelig foreslår Økonomiforvaltningen, at de resterende budgetmidler til BST fordeles til de enkelte forvaltninger i takt med at BST-pligten udfases, og at fordelingen sker i forhold til antal ansatte i forvaltningerne.

Den fremtidige arbejdsmiljørådgivning i Københavns Kommune kan tilrettelægges ud fra forskellige økonomiske forudsætninger. For det første kan der tages udgangspunkt i et udgiftsniveau, som svarer til den nuværende udgift til BST, og for det andet kan der tages udgangspunkt i en ramme, der er reduceret med den DUT reduktion, som er påført Københavns Kommune, som følge af bortfaldet af BST-pligten. Økonomiforvaltningens forslag tager udgangspunkt i sidstnævnte mulighed.

Såfremt der via en central finansiering kan tilvejebringes ressourcer, svarende til det nuværende udgiftsniveau for BST Københavns Kommune, anbefaler Sundhedsforvaltningen, at der organiseres en fælles arbejdsmiljørådgivning for Københavns Kommune. Fordelene ved en sådan ordning vil være, at der kan trækkes på en fælles ekspertise ved løsning af beslægtede arbejdsmiljøproblemer i de forskellige forvaltninger. Den nuværende BST vil være et godt udgangspunkt for en sådan fælles enhed, men BST må selvfølgelig undergå en række ændringer, som konsekvens af arbejdsmiljølovreformen.

Hvis forudsætningen for det fremtidige arbejdsmiljøarbejde er som forudsat i Økonomiforvaltningens udkast til indstilling, nemlig at udgangspunktet er det reducerede BST Københavns Kommune, anbefaler Sundhedsforvaltningen, at ansvaret for den fremtidige arbejdsmiljørådgivning placeres i de enkelte forvaltninger, og at der på den baggrund etableres en intern arbejdsmiljørådgivning i Sundhedsforvaltningen. Fordelene ved en sådan ordning er, at arbejdsmiljøarbejdet i højere grad kan målrettes og integreres i de øvrige aktiviteter i Sundhedsforvaltningen om Attraktiv Arbejdsplads og samtidig gives en mere markant ledelsesmæssig forankring.

Hvis der ikke kan tilvejebringes yderligere, central finansiering, anfbefaler Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender Økonomiforvaltningens indstilling i hovedtræk, således at arbejdsmiljørådgivningen i fremtiden varetages af de enkelte forvaltninger, og at det resterende budget til BST Københavns Kommune på 7,029 mio. kr. overføres til forvaltningerne i takt med BST-pligtens udfasning.

Økonomiforvaltningen indstiller, at det resterende BST-budget overføres og fordeles til forvaltningerne efter antallet fuldtidsansatte. Sundhedsforvaltningen finder ikke denne fordelingsnøgle rimelig, fordi den ikke tager højde for, at arbejdsmiljørisici er forskellige i forvaltningerne. Den nuværende BST-pligt er et udtryk for, at det er vurderet, at der er betydelige arbejdsmiljørisici på området. Antallet BST-tilsluttede er derfor en bedre fordelingsnøgle. Dertil kommer, at tunge løft og ensidigt gentaget arbejde er fokusområder for arbejdstilsynet og områder, der vil blive fokuseret på i Arbejdstilsynets screeninger. Disse områder er stærkt repræsenteret i Sundhedsforvaltningen arbejdsopgaver inden for ældrepleje, rengøring og køkkendrift. Endelig vil det være i tråd med arbejdsmiljøreformen at kanalisere de til rådighed værende midler hen til de områder, hvor behovet er størst. Derfor anbefaler Sundhedsforvaltningen, at andelen af BST-tilsluttede bruges som fordelingsnøgle.

Økonomiforvaltningens indstilling baserer sig på de input, den har modtaget fra alle forvaltninger. Baggrunden for Sundhedsforvaltningen tilbagemelding til økonomiforvaltningen af 13. september 2004 er beskrevet i indstillingen til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 23. september 2004. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede ikke sagen på mødet, men udsatte den til Økonomiforvaltningens indstilling forelå. Sundhedsforvaltningens indstilling fra 23. september 2004 og brevet til Økonomiforvaltningen af 13. september 2004 er vedlagt som bilag.

Forvaltningens tilbagemelding til Økonomiforvaltningen af 13. september 2004 indeholdt i hovedtræk:

• At rådgivningsbehovet ikke forsvinder med arbejdsmiljøreformen, men tværtimod i en periode kan blive intensiveret p.g.a. screeningerne. Hjemmeplejen og plejehjemmene screenes i første halvår 2005.

• At de enkelte forvaltninger er ansvarlige for den fremtidige arbejdsmiljørådgivning.
• At det resterende budget til BST fordeles til forvaltningerne efter antallet BST-tilsluttede
• At ressourcerne øremærkes til arbejdsmiljøarbejdet i forvaltningerne.
• At der fortsat er en enhed, der varetager det tværgående arbejdsmiljøarbejdet i Københavns Kommune, som ikke varetager konkret rådgivning, og at denne enhed ikke finansieres af BST-midlerne.

Forslaget om at etablere en intern arbejdsmiljørådgivning i Sundhedsforvaltningen er begrundet i følgende forhold:

1. Det økonomiske grundlag for en fælles BST er ikke længere til stede,
2. Arbejdsmiljøarbejdet kan målrettes til øvrige aktiviteter i Sundhedsforvaltningen omkring Attraktiv Arbejdsplads, og forankres ledelsesmæssigt,
3. Alle Sundhedsforvaltningens tilbud indenfor arbejdsmiljøområdet kan samles i en enhed.
   

Ad 1. I fremtiden er budgettet til BST-drift halveret samtidig med at BST formodentligt vil skulle betjene flere kunder, fordi der ikke i fremtiden sondres mellem BST-pligtige og ikke-BST-pligtige arbejdspladser. Grundlaget for at opretholde de spidskompetencer, den nuværende BST har, udhules når budgettet halveres.

Sundhedsforvaltningen kan målrette en intern rådgivning og yde kvalificeret rådgivning i forhold til forvaltningens arbejdsmiljøproblemer og -risici. Det er for Sundhedsforvaltningens vedkommende is& aelig;r hjemmepleje, plejehjem og køkkenområdet. De rådgivningstilbud, der størst behov for er ergonomi, psykisk arbejdsmiljø, indretning og systematisk arbejdsmiljøarbejde.

Ad 2. For det andet vurderer Sundhedsforvaltningen, at en intern arbejdsmiljørådgivning kan sikre sammenhæng med de øvrige aktiviteter og indsatser i forvaltningen i forhold til at skabe en attraktiv arbejdsplads, der kan rekruttere og fastholde personalet. En intern rådgivning skal hængtes bedre på ledelsessystemet. Det er ledelsens ansvar at sikre og arbejde for et godt arbejdsmiljø, og derfor skal arbejdsmiljørådgivning og arbejdet med ledelsesudvikling og attraktiv arbejdsplads hænge tæt sammen.

En intern arbejdsmiljørådgivning vil være tæt integreret med forvaltningen og har derfor gode muligheder for at skabe sammenhæng med forvaltningens øvrige aktiviteter. Sundhedsforvaltningen vurderer, at denne tætte relation mellem en rådgivningsenhed og forvaltningen er meget vigtig. Det skal være kort afstand mellem arbejdsmiljørådgivningen og "hverdagen" på arbejdspladserne, og dette er lettere at skabe med en intern rådgivningsenhed end med en "uvildig" rådgivningsenhed.

Ad 3. Sundhedsforvaltningen har nogle aktiviteter på arbejdsmiljøområdet: SYFO, Rygskolen og projekt "Hjemmeplejens arbejdsmiljø", som kan danne basis for en intern rådgivning. Når BST's ressourcer halveres og er det nødvendigt at inddrage disse aktiviteter og målrette dem i forhold til at dække det rådgivningstilbud, som Sundhedsforvaltningen mister. Etableringen af en intern rådgivning vil også have den effekt, at disse mindre enheder bliver mere bæredygtige og der sikres en større sammenhæng i arbejdsmiljøindsatsen overfor Sundhedsforvaltningens arbejdspladser.

Det er en forudsætning for en intern arbejdsmiljørådgivning, at de ressourcer, som i dag er målrettet til hjemmeplejen – Rygskolen og projekt Hjemmeplejens arbejdsmiljø – kan nyttiggøres bredere i Sundhedsforvaltningens arbejdsmiljøarbejde. Det er også vigtigt, såfremt en intern enhed skal fungere godt, at alle nuværende indsatser evalueres, nytænkes og målrettes mod de arbejdsmiljøproblemer, der er størst behov for at gøre en indsats overfor.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at det er muligt at etablere en intern rådgivning indenfor disse rammer, der kan yde målrettet og kvalificeret forebyggende rådgivning til alle Sundhedsforvaltningens arbejdspladser.

Sundhedsforvaltningen vil i givet fald fremlægge et konkret forslag til tilrettelæggelse af den interne arbejdsmiljørådgivning på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde de. 16. december 2004.

En intern rådgivning vil ikke kunne blive autoriseret arbejdsmiljørådgiver. De arbejdspladser, som pålægges rådgivningspåbud af Arbejdstilsynet, skal købe autoriseret rådgivning. Den interne rådgivning vil dog fortsat kunne vejlede arbejdspladserne i, hvorledes de lever op til de krav, som sikrer at de kan komme af med rådgivningspåbuddet, hvor den autoriserede rådgiver har kontrolfunktionen og påser om, arbejdspladsen lever op til Arbejdstilsynets påbud/krav.

Sundhedsforvaltningen vil få behov for at købe ekstern rådgivning på specialiserede tekniske områder, hvor det ikke er muligt at opretholde spidskompetencer internt. Derfor skal en del af den interne rådgivningsenheds ressourcer kunne bruges til at købe specialiseret rådgivning, når det er nødvendigt.

Der er ingen miljømæssige konsekvenser af indstillingen.

Aftalen betyder for Sundhedsforvaltningen, at BST´s budget i 2005 nedskrives med 3,473 mio. kr., at nedskrivningen i 2006 opsummeres til 7,013 mio. kr. samt i 2007 til 7,033 mio. kr.

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget i 2005 er der afsat 10,769 mio. kr. til BST Københavns Kommune. Efter den første udfasning af BST-pligten pr.1.7.2005 er der 2,024 mio. kr. til rest. Pr. 1.1. 2006 er der 4,402 mio. kr. til rest. Når udfasningen af BST-pligten er fuldt gennemført, er der 7,209 mio. kr. til rest. BST-pligten er ophørt for alle brancher med udgangen af 2008

I indstillingen fra Økonomiforvaltningen fordeles det resterende budget til BST efter antal fuldtidsansatte. Fordelingen mellem forvaltningerne fremgår af nedenstående oversigtskema

(niveau oktober 2004):

Såfremt der benyttes en anden fordelingsnøgle – antallet af BST-tilsluttede – vil fordelingen være anderledes. Da vil Sundheds- og Omsorgsudvalgets andel andrage godt 3 mill. kr.

Hovedsamarbejdsudvalget

Hovedsamarbejdsudvalget i Sundhedsforvaltningen har drøftet spørgsmålet på mødet den 3.11.04 og udtaler:

Hovedsamarbejdsudvalget anser arbejdsmiljøarbejdet som uhyre vigtigt, og er derfor meget betænkelige ved, at der i fremtiden totalt set er væsentligt færre ressourcer til at drive og udvikle arbejdsmiljøarbejdet for, som følge af udfasningen af BST-pligten.

Hovedsamarbejdsudvalget er uenige i, at det resterende  BST-budget fordeles mellem forvaltningerne efter antallet af fuldtidsansatte. Hovedsamarbejdsudvalget mener, at andelen af BST-tilsluttede er en bedre fordelingsnøgle. BST-tilslutningen er netop udtryk for et rådgivningsbehov, som er funderet i at der er arbejdsmiljørisici.

Derudover har Hovedsamarbejdets Kontaktudvalg (medarbejdersiden) fremsendt særskilt skrivelse til Økonomiudvalgets behandling af sagen. Brevet er vedlagt som bilag. Medarbejderrepræsentanterne i Hovedarbejdsmiljøudvalget har tiltrådt dette brev.

Hovedarbejdsmiljøudvalget udtaler følgende:

BST Københavns Kommune har været en særdeles positiv og samlende faktor i Sundhedsforvaltningens arbejdsmiljøarbejde.

Herudover tilslutter Hovedarbejdsmiljøudvalget sig til udtalelserne fra Hovedsamarbejdsudvalget.

Sikkerhedsrepræsentanterne i Hovedarbejdsmiljøudvalget tilslutter sig kontaktudvalgets særskilte henvendelse til Økonomiforvaltningen.

De faglige organisationer

Økonomiforvaltningen sikrer høring af de faglige organisationer, således at deres høringssvar indgår i Økonomiudvalgets behandling.

Sundhedsforvaltningen har imidlertid haft 2 møder med de faglige organisationer, FOA og KFF, den 23. september 2004 og den 2.november 2004 om sagen. Endvidere har FOA og KFF ( Københavns Kommunes Fællesrepræsentation) haft foretræde for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 23. september 2004.

De faglige organisationer – FOA og KFF - mener at, Københavns Kommunes BST bør drives videre selvom BST-pligten udfases, og at der bør findes midler centralt i Københavns Kommune, som kan sikre fortsættelsen af BST.

De faglige organisationers argumenter er, at BST fungerer godt og har et højt fagligt niveau. BST er i sin nuværende form en uvildig rådgiver. Det er vigtigt at BST'en er forankret i partssamarbejdet, herunder at det er arbejdsmiljøorganisationen/sikkerhedsorganisationen, der rekvirerer BST.

En intern arbejdsmiljørådgivning i forvaltningen vil ikke være uvildig på samme måde og bliver for meget en del af systemet.

BST'en kan certificeres som autoriseret arbejdsmiljørådgiver og det kan være billigere at købe rådgivning hos en intern autoriseret rådgiver end at købe det på markedsvilkår.

1. Økonomiforvaltningens udkast til indstilling af 29. oktober 2004

2. Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 19. august og 23. september 2004.

3. Sundhedsforvaltningens brev af 13. september 2004 til Økonomiforvaltningen.

4. Brev af 9. november 2004 fra Kontaktudvalget.

Ib Haurum

/Helene Runliden