Mødedato: 18.09.2000, kl. 15:00

Status vedrørende implementering af visitationsredskab

Status vedrørende implementering af visitationsredskab

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 18. september 2000

 

9. Status vedrørende implementering af visitationsredskab

SOU 310/2000 J.nr. 48/2000

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om plan for at opnå et ensartet serviceniveau på ældreområdet i BR-kommunen til efterretning.

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget afholdt den 19. juni 2000 en temadag om serviceniveauet på ældreområdet. På mødet blev det besluttet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i september 2000 skulle orienteres om status for den igangsatte udvikling i hjemmeplejen hen mod et ensartet serviceniveau. Der er udarbejdet en samlet plan for, hvordan Sundhedsforvaltningen kan opnå et ensartet serviceniveau på ældreområdet i BR-kommunen, så der træffes ensartede afgørelser om hjælp til borgere med samme behov.

Der skal udvikles en række værktøjer, der skal understøtte en ensartet visitation indenfor de afsatte ressourcer.

De vigtigste værktøjer er kvalitetsstandarder, visitationskriterier samt en række visitationsredskaber, der baserer sig på metoden "Fælles sprog". Visitationsredskaber så som funktionsvurdering, bevillingsskema m.v. er de redskaber, visitatorerne anvender, når en borger skal tildeles hjælp.

Udvikling af ovennævnte værktøjer indgår i projektet: "Styrkelse af hjemmeplejen i Københavns Kommune", der er støttet af Socialministeriet fra puljen på 225 mio. kr. til initiativer, der kan sikre bedre kvalitet og klarere rettigheder i hjemmeplejen samt fra puljen om omstilling og forbedring af hjemmeplejen og valgmuligheder for brugerne.

Sideløbende med udviklingen af de nye redskaber er der igangsat et EU-udbud med anskaffelse af et IT-system til understøttelse af de nye visitationsværktøjer, besøgsplanlægning, afregning mellem bestiller/udfører og kommunikation mellem det sundhedsfaglige personale.

SAGSBESKRIVELSE

Sundhedsforvaltningen vil give en mundtlig orientering.

ØKONOMI

Ingen.

Høring

Ingen.

BILAG

Notat af 20. marts 2000: "Forslag til plan for hvordan Sundhedsforvaltningen kan opnå et ensartet serviceniveau på ældreområdet i BR-kommunen".

Notat fra Sundhedsforvaltningen vedr. serviceniveau på ældreområdet (udsendt med oreinteringsmaterialet den 23. august 2000).

 

 

Ib Haurum

/Jesper Maarbjerg

 

 

Til top