Plejeboligkapacitet

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet en analyse af plejeboligkapaciteten i Københavns Kommune, herunder status på 4-ugersgarantien og det frie plejeboligvalg. Analysen fremlægges her til udvalgets orientering.

I forbindelse med demografitilpasningen for 2017 skal der endvidere afvikles 21 plejehjemspladser. Grundet presset på 4-ugersgarantien indstiller forvaltningen til udvalget, at disse pladser opretholdes.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har pr. 1. august 2016 i alt 3.750 plejeboliger og midlertidige døgnpladser:

• 3.394 somatiske plejeboliger
• 356 midlertidige døgnpladser

Antallet af plejeboligpladser tilpasses løbende i takt med den demografiske udvikling blandt ældre københavnere. Som led i demografitilpasningen er plejeboligkapaciteten i perioden 2012 – 2016 reduceret med 191 pladser. I 2017 skal der lukkes yderligere 21 pladser. Fra 2018 vil antallet af ældre begynde at stige og der skal i perioden 2018 – 2022 åbnes 221 nye pladser.

Fortsat pres på 4-ugeres ventetidsgarantien.                                                                   Københavns Kommune indførte i 2002 en 4-ugers ventetidsgaranti i forhold til tildeling af plejebolig. Siden første halvdel af 2014 har der været pres på 4-ugersgarantien (se vedlaget bilag). I perioden 2014 - 2. kvartal 2016 har 62 % af borgerne fået tilbudt en bolig indenfor 4. uger. Der har i hele perioden været store periodiske variationer i andelen af sager, hvor ventetidsgarantien har været overholdt. I Figur 1 ses andelen af borgere, som får tilbudt en plejebolig inden for 4 uger i perioden juli 2015 til juni 2016. I de seneste 3 kvartaler er henholdsvis 45 % (4. kvartal 2015), 59 % (1. kvartal 2016) og 38 % (2. kvartal 2016) blevet anvist en bolig inden for 4 uger.  

Figur 1: 4-ugersgaranti på plejeboliger fra juli 2015 – juni 2016:

Tildeling af plejeboliger for borgere omfattet af 4-ugersgarantien sker på basis af den enkelte borgers behov. Der er derfor en del borgere, der får tildelt en bolig allerede indenfor 1 til 2 uger, herunder borgere, der opholder sig på en midlertidig plads, og som ikke kan komme hjem i egne boliger. Borgere, der venter over 4 uger, opholder sig typisk i egen bolig med hjemmehjælp, og vurderes ikke til at have akut behov for en plejebolig.

Tabel 1:  Ventetid for borgere under 4-ugersgarantien - antal borgere pr. uge

*) Januar - juni 2016

Stigende ventetider for borgere omfattet af det frie plejeboligvalg
Borgere godkendt til plejebolig kan fravælge ventetidsgarantien og i stedet vælge at gøre brug af det frie plejeboligvalg, såfremt de ønsker at bo på et bestemt plejecenter. Det øgede pres på plejeboligkapaciteten betyder, at ventetiden på plejeboliger for borgere, der ønsker at være omfattet af det frie plejeboligvalg, er øget.

Tabel 2: Ventetid for borgere omfattet af det frie plejeboligvalg - ventetid i måneder

Mens ventetiden er forholdsvis ensartet på tværs af lokalområder, er der er markante forskelle på ventetiden mellem de forskellige plejecentre. Den gennemsnitlige ventetid er 5,3 måneder i 2016.

I første halvår af 2016 blev 721 borgere godkendt til plejebolig, heraf var 294 omfattet af 4-ugers ventetidsgarantien, mens 427 valgte at gøre brug af det frie plejeboligvalg.  

Stigning i andelen af 65 – 79 årige borgere, der godkendes til plejebolig                         Andelen af 65–79-årige, der er godkendt til plejebolig er steget med 19 % (målt i antal pr.1000 borgere). Den største vækst skete i 2014, hvor visitationskriterierne blev lempet, så borgere der har svært ved at overskue hverdagen i eget hjem, eller oplever ensomhed i en grad så det påvirker hverdagen, kan komme i plejebolig. Det bemærkes at andelen af 80+årige der er godkendt til en plejebolig er uændret.

I samme periode er gruppen af 65-79 årige i hele København vokset med 10 % og antallet af +80-årige faldet 9 %.

Den relative store stigning i andel og antal 65-79 årige har medvirket til at skabe pres på plejeboligkapaciteten. Fortsætter denne udvikling vil det skabe yderligere pres på  4. ugers garantien, da andelen af de 65-79 årige der vælger at gøre brug af 4. ugers garantien er relativ høj.

Øget opholdstid i plejebolig    
Den gennemsnitlige opholdstid for borgere i plejebolig er i perioden 2012 til 2015 steget med 8,3 uger. Stiger den gennemsnitlige opholdstid blot en uge, stiger behovet for plejeboliger med 22 pladser. Stigningen fra 2012 til 2016 har dermed medført et øget behov for 184 plejeboliger.

Tabel 3: Gennemsnitligt antal år i plejebolig.

Som det fremgår af tabel 3, er den gennemsnitlige opholdstid for 65-79 årige endvidere højere end for de +80 årige. Fortsætter andelen af 65-79 årige med at stige, vil det skabe et yderligere pres på plejeboligkapaciteten.

Periodisk pres på plejeboligkapaciteten
Endvidere er der en række faktorer, som påvirker plejeboligkapaciteten periodisk, hvilket medvirker til de store variationer mellem overholdelse af ventetidsgarantien over tid. Disse faktorer omfatter bl.a. naturlige sæsonudsving. Endvidere foretages demografitilpasningen af plejeboligkapaciteten på baggrund af den demografiske udvikling af ældre samt dækningsgrader i de forskellige alderstrin det foregående år. I 2014 og 2015 var der således vækst i antallet af borgere, der er godkendt til plejehjem, mens der blev lukket pladser som følge af den demografiske udvikling. I 2014 skabtes herved et ”underskud” på 90 plejeboliger, og et "underskud" på 27 plejeboliger i 2015.

Opsummering
4-ugersgarantien har været under pres i de senere år, men hovedparten af alle de borgere, der har valgt at gøre brug af 4-ugersgarantien, får tilbudt en plejebolig inden for 5 - 6 uger.

På baggrund af det foreliggende talmateriale forventes det, at antallet af borgere, der godkendes til en plejebolig, forbliver på et relativt højt niveau (eller evt. fortsat vil stige), ligesom den gennemsnitlige opholdstid fortsat forventes at stige. Dette vil medføre et fortsat pres på plejeboligkapaciteten i de kommende år. Der må endvidere forventes en fortsat høj ventetid for borgere, der ønsker at gøre brug af det frie plejeboligvalg.

En række tiltag vil kunne påvirke plejeboligkapaciteten og mindske presset på 4-ugersgarantien, og ventetiden for dele af de borgere, der ønsker at gøre brug af det frie plejebolig valg, herunder:

• Plejeboligkapaciteten kan øges. Jf. demografiprognose 2016 skal der i 2017 afvikles 21 plejeboliger, mens der i perioden 2018 – 2022 skal åbnes 221 nye plejeboliger. Afviklingen af pladserne i 2017 kan reduceres/neutraliseres og kommende åbning af nye pladser vil kunne fremskyndes og/eller udvides. Dette vil medføre øget dækningsgrad men også øgede driftsudgifter på plejeboligområdet.
• Visitationskriterierne kan skærpes, hvilket vil medføre en reduktion af borgere der godkendes til plejebolig.

Demografitilpasningen for 2017 på plejeboligområdet er på -7,4 mio. kr. svarende til afvikling af 21 plejeboligpladser. På baggrund af presset på 4-ugersgarantien foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at den eksisterende kapacitet på plejeboligområdet opretholdes i 2017. Det er forvaltningens vurdering, at budgetreduktionen på 7,4 mio. kr. som følge af demografitilpasning i stedet kan dækkes af indtægter fra salg af pladser i 2017. Der har de seneste år været indtægter fra salg af plejeboligpladser til udenbys borgere, hvilket bl.a. kan tilskrives, at den gennemsnitlige opholdstid i plejebolig er stigende, og at den gennemsnitlige opholdstid i plejebolig også er stigende for udenbysborgere. Endelig forventes der at skulle oprettes yderligere plejeboligkapacitet i 2018 og frem, hvorfor Københavns Kommune ved at fastholde den eksisterende plejeboligkapacitet i 2017 undgår meromkostninger til afvikling og senere (gen)åbning af plejeboliger. 

Økonomi

Se ovenstående. Budgetomplaceringen søges indarbejdet i de tekniske ændringsforslag til budget 2017.

Videre proces

Jf. budgetvedtagelsen for 2016 vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen fremlægge forslag til budget 2017 om tilpasning af Moderniseringsplan 2 i forhold til den ændrede demografiske udvikling, herunder udvidelse af planperioden til 2024. De to forvaltninger vil efterfølgende udarbejde forslag til en ny udbygningsplan for plejeboliger for perioden 2025 og frem.

I forbindelse med ovenstående vil der blive arbejdet med udviklingen af nye pladstyper og nytænkning af plejeboligkonceptet.

Hanne Baastrup                                        

                                                                  /Per Christensen         

Indstillingen blev godkendt