Mødedato: 18.08.2016, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Medlemsforslag vedr. samarbejde mellem ældreklubber og plejecentre

Indstilling

Det foreslås,

1. at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejder et forslag til politisk behandling om etablering af samarbejde mellem ældreklubber og plejecentre, herunder økonomi, jf. motiveringen. Forslaget skal fremlægges til politisk behandling inden 1. oktober 2016.

                                                                                                   (Stillet af Socialdemokraterne)          

MOTIVERING

Ældreklubber, der får støtte jf. Sociallovens § 79, er samlingssteder, der gør en stor indsats for at tiltrække de ældre københavnere med et bredt spekter af aktiviteter og socialt samvær. Det arbejde, som klubberne udfører for at fremme netværk og forebyggelse af både sygdom og ensomhed, kan med fordel udbredes til et samarbejde med plejecentre.

Ældreklubberne kan eksempelvis komme på besøg på plejecentrene med en aktivitet, foredrag eller blot hyggeligt samvær. De ekstra omkostninger, der måtte være ved en sådan udvidelse af målgruppen, kan dækkes af en pulje, hvorfra ældreklubberne kan søges om tilskud. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal, udover hvordan de frivillige klubber motiveres til at oparbejde et mere udadvendt samarbejde, forholde sig til, hvordan et frivilligt samarbejde kan understøttes bedst muligt, samt om der er eventuelle udfordringer, der skal tages med i betragtning.

Såfremt finansieringen af forslaget ikke kan findes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets egen ramme, indgår forslaget i budget 2017.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt. 
Forslag fremlægges på møde i november

Til top