Folkesundhedsplan for Københavns Kommune
Folkesundhedsplan for Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 18. juni 2001
13. Folkesundhedsplan for Københavns Kommune
SOU 202/2001 J.nr. 79/98
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at Borgerrepræsentationen tilslutter sig de strategier, overordnede mål og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet i de kommende 5 år, som er beskrevet i denne indstilling.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at de respektive forvaltninger udarbejder handleplaner for hvert af indsatsområderne til godkendelse af de ansvarlige udvalg.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 18. juni 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til næste møde.
RESUME
På baggrund af høringsproces, svar og udvalgets drøftelser heraf, indstiller Sundhedsforvaltningen, at der udelukkende tages stilling til den overordnede ramme for de kommende 5 års folkesundhedsarbejde i Københavns Kommune i form af strategier, overordnede mål og indsatsmål.
Den overordnede ramme siger ikke noget om, hvordan indsatserne konkret skal tilrettelægges, men tanken er, at der udarbejdes handleplaner for hvert af indsatsområderne, når rammerne for arbejdet er vedtaget. Det foreslås, at de enkelte handleplaner efterfølgende godkendes af de ansvarlige politiske udvalg.