Forventet regnskab for 2001 pr. 30. april
Forventet regnskab for 2001 pr. 30. april
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 18. juni 2001
6. Forventet regnskab for 2001 pr. 30. april
SOU 200/2001 J.nr. 1/2001
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab 2001
RESUME
Sundhedsforvaltningens regnskabsprognose tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2001 korrigeret for de tillægsbevillinger, som Borgerrepræsentationen har vedtaget – herunder tillægsbevilling i relation til hjemmeplejeforliget. Sundhedsforvaltningen har foretaget budgetomplaceringer mellem bevillingerne svarende til udmøntning af aktivitetsbudgetteringen for 2001, sagen vedr. merforbruget i hjemmeplejen samt mindreindtægten vedr. Stiftelserne.
Regnskabsprognosen på de rammebelagte områder viser, at der på området køb og salg af pladser forventes et merforbrug på i alt 28 mill. kr. Sundhedsforvaltningen forventer dog at kunne imødegå dette merforbrug ved at vise tilbageholdenhed med hensyn til brug af puljemidler afsat til vedligehold og anskaffelser samt ved at undersøge visitationsforholdene for borgere fra forsøgsbydelene sammenholdt med BR-kommunen.
På hjemmmeplejeområdet har arbejdet med handleplanerne ført til en fornyet vurdering af den økonomiske situation. Således har de seneste analyser vist et forventet merforbrug på 14 mill. kr. I vurderingen af dette merforbrug er der taget højde for, at området den 6. april fik tilført i alt 35 mill. kr. til finansiering af forventet merforbrug. Merforbruget kan bla. henføres til mindre effekter af forskellige tiltag end forudsat. Sundhedsforvaltningen vil fortsætte arbejdet i de enkelte bydele med at få gennemført effektiviseringstiltag, og målet er så hurtigt som muligt at få ressourceforbruget bragt ned på det niveau som er forudsat i budget 2001.
SAGSBESKRIVELSE
Sundhedsforvaltningens regnskabsprognose tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2001 korrigeret for de tillægsbevillinger, som Borgerrepræsentationen har vedtaget – herunder salg af Borgervænget til Økonomiforvaltningen i forbindelse med hjemmeplejeforliget samt Sundhedsforvaltningens placering af delbudgetterne på bevillingsområder, som de blev indstillet til godkendelse i Borgerrepræsentationen i forbindelse med udsendelse af forventet regnskab pr. 31. marts 2001.
Det første afsnit omhandler det rammebelagte område, mens det andet afsnit omhandler lovbundne områder og finansposter samt bidrag til H:S.
Rammebelagte områder.
Nedenstående skema viser det forventede forbrug for indeværende år.
- Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskabsprognose for 2001 - rammebelagte områder.
- angiver mindreforbrug/merindtægt
Der forventes et merforbrug – før tiltag til imødegåelse af merforbrug – på 19,6 mill. kr. på de rammebelagte områder.
Nedenfor gives en nærmere redegørelse for merforbrugets sammensætning, samt forslag til begrænsning af det forventede merforbrug.
Rammebelagte områder, drift:
Sundhed og uddannelse.
Der forventes et mindreforbrug på 2,6 mill. kr. Mindreforbruget er sammensat af et mindreforbrug på 3,1 mill. kr. vedr. Social- og Sundhedsskolen og merforbrug på 0,5 mill. kr. Praksisområdet.
Mindreforbruget på Social- og Sundhedsskolen skyldes, at elevoptaget er mindre end budgetteret.
Pleje, service og boliger for ældre.
Køb og salg af pladser.
Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med denne regnskabsprognose analyseret aktivitetsudviklingen vedrørende køb og salg af pladser i de første fire måneder af 2001. Analysen viser, at der kun er marginale ændringer i forhold til regnskabsprognosen pr. 31 marts 2001. Der er en meget svag tendens til, at salget til forsøgsbydelene bliver mindre end forudset i martskalkulen. Dette viser, at de tiltag, som efter udarbejdelsen af martskalkulen blev iværksat for at rette op på mindresalget, endnu ikke har fået effekt.
Også BR-kommunens køb af pladser i andre kommuner bliver måske en anelse større end forudset i martskalkulen, mens der til gengæld er en svag tendens, til at BR-kommunen sælger flere pladser til andre kommuner end forudset i martskalkulen.
Da der kun er tale om meget små ændringer, og da analysen er baseret på en relativt kort periode og derfor indeholder et element af usikkerhed, har Sundhedsforvaltningen valgt at fastholde skønnet fra martskalkulen. Det vil sige, at der fortsat forventes et nettomindresalg til forsøgsbydelene på 12,7 mill. kr., et mindresalg til andre kommuner på 4,8 mill. kr. og et merkøb i andre kommuner på 10,5 mill. kr.
Sundhedsforvaltningen følger fortsat udviklingen nøje og udviser stor tilbageholdenhed med brug af puljemidlerne afsat til anskaffelser og vedligeholdelse, således at der fra disse midler i givet fald vil kunne anvises kompenserende besparelser for et evt. merforbrug på køb/salg området i det endelige regnskab.
Hjemmeplejeområdet.
På hjemmmeplejeområdet har arbejdet med handleplanerne ført til en fornyet vurdering af den økonomiske situation. Således har de seneste analyser vist et forventet merforbrug på 14 mill. kr. I vurderingen af dette merforbrug er der taget højde for, at området den 6. april fik tilført i alt 35 mill. kr. til finansiering af forventet merforbrug. Merforbruget kan bla. henføres til mindre effekter af forskellige tiltag end forudsat.
Sundhedsforvaltningen vil løbende følge udviklingen på området og fortsætte arbejdet i de enkelte bydele med at få gennemført effektiviseringstiltag. Målet er så hurtigt som muligt at få ressourceforbruget bragt ned på det niveau som er forudsat i budget 2001.
Øvrige områder
På plejehjemsområdet forventes det overordnet set, at budgettet overholdes. Det skal dog nævnes, at en række plejehjem har problemer med at overholde budgettet. Sammen med de enkelte institutioner arbejder Sundhedsforvaltningen på at løse problemerne, og det forventes, at ingen plejehjem i 2001 får et merforbrug, som ligger ud over 2%.
På hjælpemiddelområdet forventes et merforbrug på 7,6 mill. kr., som finansieres via plejehjemspuljen.
Der forventes en merindtægt på ca. 4 mill. kr. på beboernes egenbetalinger vedrørende husleje, el og varme.
Rammebelagte områder, anlæg.
Pleje, service og boliger for ældre.
Mindreforbruget på 2 mill. kr. skyldes, at ibrugtagningen af Ålholmhjemmet udskydes til 2002, hvorfor monteringsudgifterne også udskydes.
Lovbundne områder og finansposter.
4. Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskabsprognose for 2001 – lovbundne områder, finanposter og bidrag til H:S.
Sikringsydelser
Budgettet for sikringsydelser forventes at blive overholdt. Sundhedsforvaltningen skal dog tage forbehold for, at der på sigt kan komme et mindre/merforbrug grundet usikkerhed i udviklingen af forbrugsmønsteret på følgende områder:
Efterlevelseshjælp:
I forbindelse med indførelse af efterlevelseshjælp den 1. marts 2000 – blev budgetrammen for 2001 udvidet med udgangspunkt i DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip). Sundhedsforvaltningen er bekendt med, at der på landsplan har vist sig en generel tendens til et mindreforbrug, hvilket evt. kan skyldes usikkerhed i DUT-grundlaget. Herudover kan et eventuelt mindreforbrug på sigt tilskrives flere enlige i Københavns Kommune.
Personlige tillæg:
Den 1. marts 2001 trådte de nye regler om helbredstillæg i kraft og praksis for tildeling af personlige tillæg blev ændret. Den ændrede praksis skønnes at være budgetneutral, mens de nye regler for helbredstillæg forventes at medføre et stigende forbrug. Sundhedsforvaltningen forventer at få tilført DUT-midler som følge af de nye regler, men på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere, om denne tilførsel er tilstrækkelig til at dække de forventede merudgifter.
Praksissektoren.
Der forventes et merforbrug på 58,6 mill. kr. Merforbruget er sammensat som følger.
5. Sammensætning af merforbrug på bevillingen "Praksissektoren".
Merforbruget på 3,0 mill. kr. vedr. almen lægehjælp kan primært tilskrives merudgifter i forbindelse med vaccination af særlige grupper for hepatitis B (vedtaget af SOU den 4/12 2000 428/2000/j. nr. 67/2000) samt merudgifter vedr. laboratorier. Det skal nævnes, at ny lovgivning vedr. tolkebistand har medført, at udgifterne hertil registreres under øvrige sygesikringsudgifter, der af samme grund udviser et merforbrug på 1,8 mill. kr.
Merforbruget vedr. speciallægehjælp er skønnet på baggrund af forbruget de første fire måneder af 2001 sammenholdt med forbruget for samme periode 2000.
Merforbruget på 43 mill. kr. vedr. medicin kan primært tilskrives det nye medicintilskudssystem, som trådte i kraft 1. marts 2000. Prognosen er udarbejdet på baggrund af regnskab 2000 samt forbruget i årets første fire måneder.
Merforbruget vedr. kiropraktorer på 4 mill. er skønnet på baggrund af regnskabsresultatet 2000 samt en forventning om øget efterspørgsel efter ydelserne.
ØKONOMI
-
BILAG
Ingen
Bo Andersen
/Lau-Svendsen Tune