Budgetoverholdelsen i hjemmeplejen 2001

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 18. juni 2001

5. Budgetoverholdelsen i hjemmeplejen 2001

SOU 87/2001 J.nr. 30/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager redegørelsen for arbejdet med budgetoverholdelsen i hjemmeplejen til efterretning,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder, at ordningen med Spisehuset i Sundparken stoppes pr. 1. august 2001.

Hjemmeplejebudgettet for 2001 blev i februar udmeldt til de decentrale enheder i bydelene. I det samlede budget, dvs. i den overordnede ramme for hjemmeplejeområdet, blev der indregnet et tilpasningskrav på 17,5 mill. kr. svarende til demografikorrektionen og et effektiviseringskrav på i alt 24 mill. kr.

Nogle bydele havde derudover et tilpasningsbehov i 2001 som følge af et for højt aktivitetsniveau ved indgangen til 2001, dvs. et merforbrug i budget 2000.

Budgetudmeldingen indebar derfor, at der generelt skal ske tilpasninger i de enkelte bydele for at sikre budgetoverholdelsen.

Hver enkelt bydel i Sundhedsforvaltningen har i lyset af de udmeldte budgetter løbende arbejdet med at beskrive, hvad der i hver enkelt bydel foreslås af tiltag til sikring af budgetoverholdelsen i 2001, samt hvad disse tiltag forventes at have af konsekvenser for hjemmeplejen.

På den baggrund er der for de enkelte bydele oplistet en række tiltag, som bydelene vil gøre brug af for at imødekomme tilpasningsbehovet. Det drejer sig primært om indkøbs- og vaskeordninger.

Tiltagene er beskrevet i konkrete handleplaner for bydelene. Handleplanerne indeholder endvidere en beskrivelse af de konsekvenser for borgere og medarbejdere, som de foreslåede tiltag forventes at få, samt en beskrivelse af den proces som der planlægges i de enkelte bydele i relation til implementeringen af tiltagene.

Arbejdet med handleplanerne er ikke helt færdigt. Den fornyede gennemgang af den økonomiske situation i bydelene har dog ført til en forventning om et yderligere merforbrug på ca. 10 mill. kr. ud over de 35 mill. kr., som der blev skabt finansiel dækning for ved hjemmeplejeforliget. Merforbruget afspejler bl.a. et fortsat pres på den personlige pleje og omsorg, samt manglende effekter af tiltag i enkelte bydele.

Det yderligere merforbrug foreslås delvist dækket af de resterende midler i forvaltningens intern bufferpulje, samt ved beslutning om ophør af spisehuset i Sundparken, samlet 3,3 mill. kr. Resten af merforbruget søges håndteret i det fortsatte arbejde med at udvikle og implementere effektiviseringstiltag inden for hjemmeplejen i de enkelte bydele.

I den samlede budgetramme for hjemmeplejeområdet i 2001 er der som følge af Borgerrepræsentationens beslutninger indregnet følgende tilpasninger og effektiviseringskrav:

• Tilpasningskrav på 17,5 mill. kr. svarende til demografikorrektionen for hjemmeplejen.
• Effektiviseringskrav på i alt 24 mill. kr. svarende til hjemmeplejens andel på 18 mill. kr. af den effektiviseringsbesparelse på 20 mill. kr. som Borgerrepræsentationen pålagde Sundheds- og Omsorgsudvalget den 11. maj 2000 i forbindelse med vedtagelse af regnskab 1999 sagen samt hjemmeplejens andel på 6 mill. kr. af samdriftsbesparelsen, som Borgerrepræsentationen den 11. maj 2000 også pålagde Sundheds- og Omsorgsudvalget at realisere for at opnå balance i økonomien.

Den samlede budgetramme for hjemmeplejeområdet er blevet fordelt på bydele efter Sundhedsforvaltningens budgetfordelingsmodel, inkl. overgangsordning.

Budgetudmeldingen indebærer, at der generelt skal ske tilpasninger i de enkelte bydele for at sikre budgetoverholdelsen. Nogle bydele har også et tilpasningsbehov i 2001 som følge af et for højt aktivitetsniveau ved indgangen til 2001 dvs. et merforbrug i budget 2000.

I forlængelse af budgetudmeldingen meddelte flere bydele til Sundhedsforvaltningen, at de forventede problemer med at overholde budgettet.

På denne baggrund drøftede Sundheds- og Omsorgsudvalget den 26. marts 2001 en foreløbig indstilling om situationen. På Sundheds- og Omsorgsudvalgets ekstraordinære møde den 6. april blev der med henvisning til en indgået aftale mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Fælles Kurs og Aage H. B. Pedersen skabt finansiering til et forventet merforbrug på 35 mill. kr.

Som led i forliget indgik, dels at al hjælp skal ydes efter en individuel vurdering, dels at der med de ekstra midler skal sikres et uændret serviceniveau, således at der som generel norm tilbydes rengøring hver 2. uge, tøjvask hver 4. uge, indkøb hver uge, bad hver uge og uændret serviceniveau i weekenden.

Yderligere indgik der i forliget, at der skulle indføres diverse effektiviseringstiltag, f.eks. indkøbs- og vaskeordninger for at realisere de pålagte sparemål.

Med henblik på at udmønte Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutninger og samtidig sikre budgetoverholdelsen inden for den nye økonomiske ramme har Sundhedsforvaltningen iværksat udarbejdelse af handleplaner for alle bydele.

Formålet med handleplanerne er, at de dels skal fungere som informationsgrundlag for medarbejdere, ældreråd og politikere om situationen i de enkelte bydele, dels at de skal danne grundlag for den løbende opfølgning af, om bydelene måned for måned reelt tilpasser sig som forudsat.

I handleplanerne indgår en beskrivelse af de forskellige tiltag som iværksættes, bydelenes vurdering af disse tiltags konsekvenser for borgere og medarbejdere, samt en beskrivelse af den forudsatte proces omkring gennemførelse af tiltagene i de enkelte bydel. Handleplanerne er vedlagt som bilag 1.

Udgangspunktet for arbejdet med handleplanerne er at sikre budgetoverholdelsen inden for den økonomiske ramme som blev tilvejebragt med hjemmeplejeforliget, dvs. inkl. de ekstra 35 mill. kr.

Arbejdet med handleplanerne og udmøntningen af de forskellige tiltag har ført til en fornyet vurdering af den økonomiske situation, hvor der skønnes et yderligere merforbrug på ca. 10 mill. kr. Det bemærkes, at vurderingen ikke bygger på en egentlig kalkuleindberetning.

Det yderligere merforbrug kan dels henføres til merudgifter i aftenplejen som følge af det fortsatte pres på hjemmeplejen, dels til mindre effekter af de forskellige tiltag end forudsat, herunder manglende implementering af tiltag i enkelte bydele.

I forbindelse med forliget blev der peget på en bufferpulje på 22 mill. kr. inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets egen ramme. Af denne blev der disponeret 19 mill. kr., som sammen med provenu fra salg af Borgervænget på 16 mill. kr. var nok til at dække det dengang forventede underskud. Det foreslås, at de resterende 3 mill. kr. nu benyttes til en delvis dækning af det yderligere merforbrug.

Herudover skal Sundhedsforvaltningen pege på, at der i Sundparken på Amager er etableret et spisested, hvor 18-19 borgere hver dag får mulighed for at spise sammen. Udgiften til drift af spisestedet kan opgøres til ca. 1 mill. kr. om året, svarende til en udgift pr. borger pr. uge på ca. 1.000 kr. Sundhedsforvaltningen foreslår, at spiseordningen stoppes pr. 1. august 2001. Konsekvensen vil være, at de ældre må spise deres mad i eget hjem, og således bl.a. miste det sociale samvær. Netto kan der herved spares 0,8 mill. kr. om året og 0,33 mill. kr. i 2001.

I relation til det resterende merforbrug vil Sundhedsforvaltningen fortsætte arbejdet i de enkelte bydele med henblik på at få gennemført effektiviseringstiltag. Således er der flere bydele, som ikke har forudsat en besparelse som følge af indkøbsordninger. Bl.a. er der to bydele som har startet en indkøbsordning med en leverandør, der efterfølgende har opsagt samarbejdet, hvorfor de to bydele nu er i gang med at overveje alternative løsninger. Målet er at få bragt ressourceforbruget ned på det niveau som er forudsat i budget 2001 så hurtigt som muligt, for dermed at sikre den langsigtede budgetoverholdelse.

I det videre arbejde vil Sundhedsforvaltningen endvidere analysere, i hvilken udstrækning merforbruget kan henføres til en stigende plejetyngde, og herunder om nedbringelse af ventelisterne til en plejebolig vil kunne aflaste presset på hjemmeplejen.

Som element i handleplanerne har hver bydel beskrevet deres vurdering af konsekvenserne af de iværksatte tiltag – for borgere og for medarbejdere.

Omfanget af nye tiltag er forskelligt i de enkelte bydele afhængigt af om bydelen allerede på et tidligere tidspunkt har indført f.eks. en indkøbsordning. Fælles for alle bydeles borgere – og det er også noget af det der typisk peges på i bydelenes tilbagemeldinger – er, at der med indførelse af indkøbs- og vaskeordninger vil komme flere forskellige personer i hjemmene. Det er en konsekvens af, at opgaveløsningen bliver mere specialiseret.

Borgeren vil ligeledes opleve mindre fleksibilitet i plejen i og med det ikke længere er muligt at vælge, hvor der eksempelvis skal handles eller vaskes. Det vil erfaringsmæssigt resultere i, at der er borgere, der helt siger fra og ikke ønsker, at kommunen løser opgaven, hvilket flere bydele beskriver.

I bydelene Ydre Østerbro, Indre By og Ydre Nørrebro er der indgået aftale med Nørrebro Handelsstandsforening, om en indkøbsordning. Ordningen indebærer, at borgerne kan vælge mellem flere forskellige butikker at handle i. Cykelbude bringer varerne ud til borgerne. I Sundby Syd og på Bispebjerg er der indgået kontrakt med et firma som hedder InterVare.dk, der er et internetbaseret firma, som bruger Multitrans (der i forvejen er kendt hos borgerne i forbindelse med levering af mad i Madservice A la Carte ordningen) til levering hos borgerne. I aftalerne med InterVare er der forudsat, at borgerne betaler via PBS, idet det ellers ville blive væsentlig dyrere at administrere og da det ikke ønskes, at chaufførerne kører rundt med større kontantsummer. Spørgsmålet om kontantbeholdning er mindre relevant hos Nørrebro Handelsstandsforenings koncept, idet cykelbudene kun kører med få indk&osla sh;b ad gangen.

Sundhedsforvaltningen har konstateret, at kontrakten med InterVare er væsentlig billigere end med Nørrebro Handelsstandsforening. Forvaltningen ser dog positivt på, at der indhøstes erfaringer fra de lokale indkøbsordninger, som kan indtænkes i det samlede udbud, som er under udarbejdelse.

I nogle tilfældet vil der ske en nedsættelse af tiden til borgerne som følge af, at de før fik hjælp på et højere serviceniveau end den nu fastsatte generelle norm. Det drejer sig f.eks. om borgere på Vesterbro, hvor der tidligere normalt blev givet hjælp til rengøring hver uge.

Herudover er det Sundhedsforvaltningens indstilling, at borgere som bliver visiteret til en vaskeordning er forpligtet til at tage imod dette tilbud, og således ikke vil kunne kræve, at vasken udføres i ejendommens vaskeri til trods for, at borgeren betaler til dette vaskeri over sin husleje.

Det er endvidere Sundhedsforvaltningens indstilling, at prisen for at få vasket i en vaskeordning fastsættes svarende til de skønnede medgåede udgifter ud fra princippet om fuld omkostningsdækning.

For medarbejderne medfører tiltagene først og fremmest, at der bliver brug for færre medarbejdere. Det ser dog på nuværende tidspunkt ud til, at alle personaletilpasninger kan klares med naturlig afgang eller omflytninger til job i andre bydele. En anden konsekvens af indkøbs- og vaskeordninger vil være, at "Praktisk team" kun vil indeholde rengøring. De fleste bydele peger derfor på en nedlæggelse af "Praktisk team" og sammenlægning med "Pleje- og omsorgsteamet" , da arbejdet ellers vil være for ensformigt og nedslidende.

Det indgår også som en del af indsatsen, at der foretages revisiteringer af borgerne i alle bydele. Dette gøres med afsæt i det nye værktøj Fælles Sprog og inden for det serviceniveau som er fastsat af Sundheds- og Omsorgsudvalget i forbindelse med hjemmeplejeforliget i april. Denne revisitering har afstedkommet en række klagesager, idet tiden i mange tilfælde er blevet sat ned hos borgerne. Den reducerede tid til indkøbs- og vaskeordninger vil dog først blive effektueret, når tiltagene er implementeret.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at der er behov for at følge tæt op på implementeringen af visitationsværktøjet Fælles Sprog. Det sker allerede i dag, men det vil blive intensiveret yderligere, når hele håndbogen med beskrivelse af serviceniveauet (kvalitetsstandarder, visitationskriterier og ydelsesbeskrivelser) bliver godkendt af udvalget og efterfølgende skal tages i brug over hele kommunen.

Bydelene er i deres handleplaner blevet bedt om at beskrive processen omkring implementeringen af diverse tiltag. Det handler i høj grad om løbende at holde alle parter orienteret og om at inddrage dem i løsningen.

For personalets vedkommende beskrives inddragelse af tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg og samarbejdet mellem fx visitatorer og gruppeledere. For borgernes vedkommende gives der flere steder generel information via lokalavisen, ændringer og revisitation inddrager direkte borgeren i hjemmet. Herudover inddrager alle bydele ældrerådet i drøftelserne af tiltagene.

Som led i hjemmeplejeforliget indgik, at Sundhedsforvaltningen skulle etablere et centralt vikarkorps, og at det skulle startes med tilbud om ansættelse i korpset til de medarbejdere i hjemmeplejen, der som følge af effektiviseringstiltagene ville blive opsagt.

Som beskrevet ovenfor er det vurderingen, at der ikke bliver behov for at opsige personale i hjemmeplejen.

Sundhedsforvaltningen agter dog fortsat at etablere et centralt vikarkorps. Forvaltningen arbejder dog nu på at ansætte personer i servicejob som vikarer.

Handleplaner

Bo Andersen

/ Lau Svendsen-Tune