Mødedato: 18.05.2017, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Medlemsforslag (A) vedr. frisættelse af hjemmeplejen

Se alle bilag

Indstilling

Det foreslås,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget opfordrer Sundheds- og Omsorgsborgmesteren til at undersøge mulighederne for at frisætte hjemmeplejen på eksempelvis Østerbro/Indre By, som beskrevet nedenfor i motiveringen. 

                                                                                                        (Stillet af Socialdemokratiet)

 

Motivering

Hjemmeplejen er organisatorisk defineret af et konventionelt ledelseshierarki.  I Socialdemokratiet mener vi, at det kunne være interessant at undersøge, hvad der ville ske, hvis man løste op for det hierarki. Medarbejderne skal i højere grad være i stand til at træffe beslutninger og disponere over egen tid, og omgang med borgerne. Der skal være tillid til, at de enkelte medarbejdere ved, hvad der er godt for borgerne, indenfor den givne tidsramme.

Et forsøg med frisættelse af plejepersonalet og sygeplejersker, skulle gerne give en øget arbejdsglæde hos personalet, men også give en bedre oplevelse for de borgere der modtager ydelserne. Ledelsen skal varetage mere overordnede funktioner, og bevare overblikket, i stedet for at være nede i detailplanlægningen, og skulle kontrollere og godkende i dagligdagen. Vi skal have flyttet noget af tiden fra administration ud i selve plejen.

 

Beslutning

Medlemsforslaget blev godkendt.

Der er hermed gjort endeligt op med medlemsforslaget.

Til top