Forslag til ny integrationspolitik
Forslag til ny integrationspolitik
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 18. maj 2006
Sager til beslutning
3. Forslag til ny integrationspolitik
SOU 149/2006 J.nr. 9/2001
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget videresender denne indstilling som udvalgets høringssvar på integrationspolitikken.
RESUME
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har sendt forslag til ny integrationspolitik i Københavns Kommune i høring i de stående udvalg, Integrationsrådet samt hos udvalgte eksterne høringspartnere. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan tilslutte sig integrationspolitikken og de medfølgende indstillinger, men har en række konkrete kommentarer.
Denne indstilling blev på grund af en meget kort tidsfrist fremsendt som Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar ved høringsfristens udløb den 28. april 2006. Høringssvaret er dog afgivet med forbehold for Sundheds- og Omsorgsudvalgets efterfølgende godkendelse på udvalgsmødet den 18. maj.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har allerede på nuværende tidspunkt revideret integrationspolitikken, bl.a. på baggrund af de indkomne høringssvar. Det reviderede udkast drøftes i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 29. maj 2006, i Økonomiudvalget den 30. maj og i Borgerrepræsentationen den 15.-16. juni.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har sendt forslag til ny integrationspolitik i
Københavns Kommune i høring i de stående udvalg, Integrationsrådet samt hos
udvalgte eksterne høringspartnere. Svarfristen var den 28. april 2006, hvor
Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar blev fremsendt med forbehold for udvalgets
godkendelse på udvalgsmødet den 18. maj.
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har allerede på nuværende tidspunkt revideret
integrationspolitikken, bl.a. på baggrund af de indkomne høringssvar. Det
reviderede udkast drøftes i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 29. maj
2006, i Økonomiudvalget den 30. maj og i Borgerrepræsentationen den 15.-16.
juni.
Forslaget består af
udkast til integrationspolitikken opdelt i følgende områder: beskæftigelse,
uddannelse, bolig, tryghed samt kultur og fritid. Hertil kommer to indstillinger
om tiltag vedrørende rekruttering, sociale klausuler og præmieordning samt
tiltag vedrørende idræts- og foreningslivet.
"Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget anmoder de stående udvalg samt Integrationsrådet om i
forbindelse med høringen at tage stilling til følgende i forhold til Integrationspolitikken:
Udvalgets vurdering af samt bemærkninger til visionen, principperne og
indsatsområderne samt relevansen heraf; udvalgets vurdering af hvorvidt
strategien er dækkende for at opnå visionen og resultatmålene for de udvalgte
områder; skal der opstilles andre/flere resultat- og aktivitetsmål med
tilhørende konkrete initiativer end de i udkastet foreslåede?; i visse
resultat- og aktivitetsmål er værdierne anført som xx eller yy. Fagudvalgene
bedes tage stilling til, hvilke værdier, der bør angives for deres område; kan
de foreslåede resultatkrav og aktivitetsmål finansieres indenfor budgetforslag
2007? Såfremt de ikke kan, ønskes der dels en vurdering af, hvilket niveau der
kan opnås inden for budgettet, dels den økonomiske konsekvens af at realisere
målsætningerne; udvalgene bedes tage stilling til tidshorisonten for
realisering af de opstillede resultatkrav og aktivitetsmål i de tilfælde, hvor
der ikke i udkastet er taget stilling hertil; skal eksisterende
sektorpolitikker indenfor udvalgets område revideres, såfremt integrationspolitikken
vedtages?"
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningens sv
ar forholder sig til følgende dele af høringsforlaget:
Integrationspolitikken overordnet set, beskæftigelsesområdet i integrationspolitikken,
indstilling om tiltag vedrørende rekruttering, sociale klausuler og præmieordning
samt indstilling om tiltag vedrørende idræts- og foreningslivet. De øvrige
områder og tilhørende spørgsmål fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
berører ikke Sundheds- og Omsorgsforvaltningens kerneområder, og forvaltningen
vil ikke få et selvstændigt ansvar for at gennemføre indsatserne.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen kan tilslutte sig integrationspolitikken og de medfølgende
indstillinger, men forvaltningen har en række konkrete kommentarer.
Overordnede kommentarer
Overordnet finder
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at det er positivt, der nu kommer generelt
fokus på integrationsindsatsen og specielt på kommunens indsats for at ansætte
medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. På dette felt har
forvaltningen allerede stor erfaring. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er en
forvaltning med stor mangfoldighed, idet forvaltningen har mange medarbejdere
med anden etnisk baggrund dansk ansat. 9,2 % af forvaltningens ansatte kommer
fra 3. verdenslande, og tallet har været stærkt stigende de senere år.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen kan konstatere, at integrationspolitikken ikke rummer
sundhed som et selvstændigt område. Forvaltningen mener, at sundhed er så
vigtig en faktor i integrationsindsatsen, at det bør være et prioriteret område
på linje med de andre områder i integrationspolitikken, idet etniske
minoriteter generelt har en dårligere sundhedstilstand end etniske danskeres.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen har aftalt med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen,
at selve beskrivelsen af tiltag i forhold til etniske minoriteters sundhed
indgår i den sundhedspolitik for København, som er under udarbejdelse i disse
måneder, og som koordineres af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Forvaltningens
indvending vedrører således ikke manglende konkrete forslag, men forholder sig
til det faktum, at sundhed ikke fremhæves i integrationspolitikken på linje med
de andre prioriterede områder på tværs i kommunen.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen anbefaler, at sundhed indgår tydeligt i den nye
integrationspolitik for Københavns Kommune, som vedtages i Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget.
Kommentarer til indstilling om
styrket integration gennem nye tiltag vedr. rekruttering, sociale klausuler og
præmieordning
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen vil i forbindelse med eventuelt brug af sociale klausuler
fremhæve nogle konkrete forbehold, som forvaltningen gerne ser, der bliver
taget højde for i det videre arbejde. Væsentligst er det at pointere, at
forvaltningens udgangspunkt i forhold til rekruttering allerede har mange
erfaringer og har afprøvet forskellige tiltag. Forvaltningen deler gerne sine
erfaringer med andre forvaltninger.
I forhold til de
sociale klausuler vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen få en række merudgifter,
hvis klausulerne indføres i den beskrevne form. Forvaltningen har indgået to
forskellige former for tre-årige kontrakter med private leverandører af ydelser
til ældre. Nogle af disse kontrakter vil evt. skulle opsiges, hvis der indføres
sociale klausuler, hvilket ikke findes hensigtsmæssigt. Andre kan ophæves,
såfremt leverandørerne stilles økonomisk skadefri. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
har allerede en række bestemmelser i leverandørkravene, herunder bl.a. at
leverandøren skal overholde kommunens instruktioner og politiske beslutninger,
kommunens værdigrundlag, samt synliggøre sin personalepolitik og tiltag i
forhold til det rummelige arbejdsmarked. Intentionen bag de sociale klausuler
finder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen således allerede er til stede i
relationen til forvaltningens private leverandører.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
I forslaget om sociale klausuler er der lagt op til, at de
personer som det pålægges private leverandører at ansætte, er
kontanthjælpsmodtagere, som det vurderes at kræve en ekstra indsats at få i
arbejde. Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen skal hertil bemærke, at såfremt man vælger at ansætte
denne gruppe, vil det givet være nødvendigt at give en form for merbetaling som
kompensation for ekstraarbejde forbundet med ansættelsen. Dette vil påføre
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen merudgifter, som det på nuværende tidspunkt
ikke er muligt at give et overslag over. Samme problemstilling gør sig gældende
i forhold til kommunens egne institutioner. Også her vil der være tale om en
ekstra udgift forbundet med ansættelsen.
Der er indgået
tre-årige kontrakter med private leverandører til personlig og praktisk hjælp
efter den i frit valgs-lovgivningen angivne godkendelsesmetode. Bestemmelserne
omkring sociale klausuler kan kun indføres, såfremt leverandørerne stilles
økonomisk skadefrit.
HØRING
Denne indstilling er ved høringsfristens udløb den 28. april 2006 fremsendt som Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar med forbehold for udvalgets efterfølgende godkendelse på udvalgsmødet den 18. maj.
BILAG
· Uddybende høringssvar til forslag til ny integrationspolitik for Københavns Kommune
· Udkast til Københavns Kommunes integrationspolitik
· 3 indstillinger og beslutninger fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om:
o Samlet udkast til Københavns Kommunes integrationspolitik
o Styrket integration gennem nye tiltag vedr. rekruttering, sociale klausuler og præmieordning
o Styrket integration gennem nye tiltag på idræts- og foreningsområdet
· Enhedslistens ændringsforslag til udkast til integrationspolitik
· Kommentarer fra SF til udkast til integrationspolitik
· VOC-alternativ til integrationspolitik fra S
Lene Sillasen
/Jens Egsgaard