Redegørelse for udmåling og ydelse af hjælp til borgerne

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 18. maj 2006

Sager til efterretning

11. Redegørelse for udmåling og ydelse af hjælp til borgerne

SOU 142/2006 J.nr. 27/2002

INDSTILLING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter nedenstående redegørelse om "tid" i hjemmehjælpen,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager redegørelsen til efterretning.

RESUME

På baggrund af et medlemsforslag fra Rikke Lauritzen (Ø) om åbenhed omkring den visiterede tid i hjemmeplejen, har Sundheds- og Omsorgsudvalget har bedt om en redegørelse.

Denne indstilling er en beskrivelse af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens praksis vedrørende visitation til hjemmehjælp og udførelse af hjemmehjælp. Herunder hvilke overvejelser der ligger til grund for, at afgørelserne til borgerne ikke indeholder tid på de visiterede ydelser/hjælp. Den vejledende tid på ydelserne i kvalitetsstandarderne anvendes primært som grundlag for afregning mellem Pensions- og Omsorgskontorer og leverandørerne.

Begrundelsen for dette er først og fremmest at fastholde fokus på indhold og kvalitet i ydelserne/hjælpen frem for at fokusere på den udmålte tid.

Der er mange overvejelser, der ligger til grund for dette. Af særlig betydning er, at hjemmehjælp omfatter både personlig og praktisk hjælp. Det betyder, at målgruppen er meget bred og omfanget/kompleksiteten af behov og problemstillinger kan være meget forskellig fra borger til borger, og behov og problemstillinger kan skifte fra dag til dag og fra time til time.

For at imødekomme skiftende behov hos borgerne og dermed sikre retssikkerheden, har hjemmehjælperne brug for at være fleksible og smidige i den daglige planlægning af arbejdet. Hvis hjemmehjælperne er bundet af faste tider hos den enkelte borger, vil det være vanskeligt at leve op til dette.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har kontinuerligt fokus på, hvordan borgernes retssikkerhed sikres bedst muligt. Der foregår derfor løbende kvalitetsudvikling i forhold til afgørelser. Afgørelser vedrørende hjemmehjælp skal bl.a. indeholde: En begrundelse for afgørelsen, hvilke opgaver hjælpen omfatter og formålet med hjælpen. Der er ikke noget lovgivningsmæssigt krav om, at afgørelser skal indeholde tid på hjælpen.

I forlængelse af den fortsatte implementering af BUM på ældreområdet, er der i 2005 og 2006 særlig fokus på at kvalificere beskrivelser af formål og mål med hjælpen.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den 23. februar 2006 har Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftet et medlemsforslag fra Rikke Lauritzen (Ø) om åbenhed omkring den visiterede tid i hjemmeplejen. På baggrund af denne drøftelse har Sundheds- og Omsorgsudvalget bedt om en redegørelse for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens praksis på området. Nedenfor følger en begrundet redegørelse og beskrivelse af praksis, samt hvilke overvejelser der ligger bag praksis.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har i forbindelse med vedtagelse af Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp 26. februar 2004 besluttet, at borgerne ikke skal have oplyst tid i forbindelse med afgørelser vedrørende hjemmehjælp. Denne beslutning er siden gentaget i forbindelse med den årlige godkendelse af kvalitetsstandarderne, senest den 23. februar 2006 i Borgerrepræsentationen.

Begrundelsen for dette er først og fremmest at fastholde fokus på indhold og kvalitet i ydelserne/hjælpen frem for at fokusere på den udmålte tid.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har tidligere opgivet den udmålte tid til borgerne. Erfaringerne herfra var, at det ofte gav problemer i dagligdagen i forhold til planlægning og mulighed for fleksibilitet.

Ifølge lov om social service skal borgerne ikke have oplyst tiden, men alene hvilken hjælp de er bevilget. Som beskrevet i Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp betragtes tiden på ydelserne alene som et internt arbejdsredskab til administration og planlægning.

Der er god grund til, at begrebet "tid" ofte er i fokus i forbindelse med hjemmehjælp. Set i en historisk betragtning har hjemmehjælpsarbejdet ændret sig radikalt de sidste 15-20 år. I takt med øget professionalisering, opgaveglidning og øget fokus på anvendelse af offentlige midler har hjemmehjælpsområdet bevæget sig fra at være en bredt defineret hjælp, udmålt i tid - timer, til en snævert defineret hjælp, udmålt i ydelser, målrettet specifikke problemstillinger.

Denne udvikling er sket i takt med øget opmærksomhed på og udvikling af andre tendenser indenfor området. Her tænkes specielt på fokus på borgerinddragelse, borgers retssikkerhed og indførelse af frit valg. Alt sammen tendenser der trækker i retning af åbenhed og gennemsigtighed for borgerne.

Lovgrundlag for hjemmehjælp

Hjemmehjælp bevilges med udgangspunkt i lov om social service § 71 og omfatter personlig hjælp og pleje samt hjælp til eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Ifølge lovgivningen skal hjælpen gives efter en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Det betyder, at hjælpen ikke kan/må gives som generelle tilbud. Hjælpen skal være individuelt vurderet og tilrettelagt.

I vejledningen til loven er yderligere beskrevet, at intentionen i lovgivningen er, at hjælpen gives ud fra princippet om hjælp til selvhjælp, og at hjælpen skal medvirke til, at modtageren kan fungere bedst muligt i den aktuelle bolig. Hjælpen skal tilrettelægges og gives med mulighed for fleksibilitet for såvel borgeren som hjælperen.

Derudover er der lovgivningsmæssigt krav om, at den enkelte kommunes serviceniveau skal beskrives i det, der i lov om social service kaldes "kvalitetsstandarder". Kvalitetsstandarderne skal beskrive kommunens serviceniveau. Det vil sige indhold i ydelser, omfang samt krav til levering af hjælp.

Hjemmehjælp generelt betragtet

Hjemmehjælpsområdet er et meget komplekst område. Området rummer mange modsætninger og dilemmaer, som skal håndteres i dagligdagen af både visitatorer og hjemmehjælpere.

Begrebet "hjemmehjælp" dækker over både personlig og praktisk hjælp. Det betyder, at målgruppen er meget bred og omfanget/kompleksiteten af behov og problemstillinger kan være meget forskellig fra borger til borger, og den enkelte borgers behov og problemstillinger kan variere fra dag til dag og fra time til time.

Det stiller store krav til medarbejdernes kompetencer, og det stiller store krav til organisationen om at sikre, at organisering omkring arbejdet og diverse arbejdsredskaber bedst muligt understøtter den enkelte medarbejder i at kunne agere i felten. Her spiller begrebet "tid" en vigtig rolle.

Set ud fra et borgerperspektiv kan det umiddelbart virke hensigtsmæssigt, at borgerne får opgivet en udmålt tid på den bevilgede hjælp og dermed sikres retskrav på "tiden". På den anden side kan det medvirke til, at hjemmehjælpernes muligheder for at agere situationsorienteret og fleksibelt vanskeliggøres, hvorved det kan være svært at leve op til intentionen i lovgivningen.

Hvis hjemmehjælperne i hverdagen skal kunne tilrettelægge hjælpen individuelt og fleksibelt for at imødekomme den enkelte borgers skiftende behov, bliver hjemmehjælperne nødt til at have mulighed for at administrere tiden smidigt og ikke være bundet af en fast tid hos den enkelte borger. Der kan være borgere, der den ene dag har brug for mere tid end den næste dag og omvendt, hvilket kan være vanskeligt at administrere, hvis borgerne har fået retskrav på "tiden" via afgørelsen.

Hvis tiden opgives i afgørelserne, kan man have den formodning, at de stærkeste borgere vil fastholde deres ret til "tiden" frem for ydelsen, og at det vil være de svageste borgere, som hyppigst har skiftende behov og dermed brug for situationsorienterede hjælp og fleksibilitet, hvis retssikkerhed trues.

"Tid" i relation til hjemmehjælp er således et vanskeligt begreb, som er modsætningsfyldt afhængig af, hvorfra det betragtes.

Derudover er der andre forhold ved hjemmehjælpsområdet, som gør området unikt indenfor det sociale område, og som derfor fordrer særlige krav til arbejdsredskaber og organisering af arbejdet.

Det at arbejdet foregår i borgers eget hjem og arbejdets karakter (arbejdet er forgængeligt), medfører, at arbejdet er "usynligt" for andre end den enkelte borger og hjemmehjælper. Relationen mellem borger og medarbejder påvirkes, af at arbejdet foregår i eget hjem og endelig er tid et relativt begreb.

BUM i København - praksis i København

I Københavns Kommune har hjemmeplejen været organiseret efter den såkaldte BUM model (Bestiller-Udfører-Modtager modellen (BUM)) siden 1998. Modellen udbredes løbende som styringsmodel for hele ældreområdet.

Visitation (myndighedsfunktionen eller Bestiller-funktionen) til hjælp sker med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. På baggrund af borgerens helhedssituation, herunder funktionsvurdering og helbreds-, bolig- og familieforhold, vurderer visitator, hvilken hjælp borgeren har brug for og er berettiget til.

Den konkrete tildeling af hjælp sker forskelligt i henholdsvis hjemmeplejen og i plejeboliger. Hjemmeplejemodtagere bevilges hjælp i form af enkeltydelser. Ydelserne er beskrevet, så det fremgår, hvad hjælpen skal indeholde, og hvor ofte den skal ydes. Beboere i plejebolig bevilges hjælp i form af "pakker", som repræsenterer en ressourcemæssig ramme.

Visitator begrunder bevillinge n og beskriver formål og mål med hjælpen.

Visitator sender efterfølgende en skriftlig afgørelse til borgeren og en meddelelse til leverandøren. Det vil sige henholdsvis den valgte leverandør af personlig og/eller praktisk hjælp eller det pågældende plejehjem.

Afgørelsen til borgeren skal indeholde en begrundelse for afgørelsen samt oplysninger om:

· hvilke opgaver hjælpen omfatter

· formålet med hjælpen

· for hvilken periode hjælpen gives

· relevante baggrundsoplysninger om borgers forhold

· navn på den visitator, der kan kontaktes, hvis den leverede hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen

· klagevejledning.

Der er ikke noget lovgivningsmæssigt krav om, at borgeren skal have oplyst en tid på hjælpen.

Det centrale i afgørelsen i forhold til borgers retssikkerhed er begrundelsen for afgørelsen og beskrivelsen af formål og mål med hjælpen.

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen pågår et kontinuerligt arbejde med at kvalitetsudvikle afgørelserne med det formål at styrke borgers retssikkerhed. I 2005 og 2006 er der, som en følge af implementering af BUM i plejeboliger, særlig fokus på at udvikle arbejdet med at beskrive formål og mål med den bevilgede hjælp.

Meddelelsen til leverandøren indeholder en "vejledende tid" på hjælpen. Tiden oplyses til leverandørerne, da den udgør grundlaget for afregning mellem Pensions- og Omsorgskontorerne og leverandørerne og af hensyn til leverandørernes mulighed for at planlægge.

Afregning sker på baggrund af den visiterede tid, korrigeret for forskellige faktorer, fx borgernes egen aflysning af besøg.

Det er leverandørens ansvar at tilrette hjælpen i samarbejde med borgeren med udgangspunkt i de formål og mål, som visitator har beskrevet.

Selve udførelsen af hjælpen skal, som tidligere nævnt, ske ud fra intentionerne om hjælp til selvhjælp. Målet med hjælpen er at gøre borgeren i stand til at klare sig selv eller at gøre borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. Hjælpen skal udføres med respekt for borgerens synspunkter, normer og livsstil, og hjælpen skal udføres så fleksibelt og effektivt som muligt.

Hvis hjemmehjælperen ikke mener, at den bevilgede hjælp er relevant og/eller tilstrækkelig til at imødekomme borgerens behov, skal visitationen kontaktes med henblik på eventuel revisitation af borgeren.

For en mere udførlig beskrivelse af Københavns Kommunes kvalitetsstandarder og sammenhængen mellem visitation og leverandører henvises til: Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 71, 2006, Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen.

Disse findes på hjemmesiden via følgende link: http://kknet/BUM

MILJØVURDERING

Indstillingen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste i forhold til miljøvurdering.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

HØRING

Indstillingen skal ikke i høring.

BILAG

Ingen.

Lene Sillasen

/Lars Bo Bülow

Til top