Redegørelse for udmåling og ydelse af hjælp til borgerne
Redegørelse for udmåling og ydelse af hjælp til borgerne
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 18. maj 2006
Sager til efterretning
11. Redegørelse for udmåling og ydelse af hjælp til borgerne
SOU 142/2006 J.nr. 27/2002
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter nedenstående redegørelse om "tid" i hjemmehjælpen,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager redegørelsen til efterretning.
RESUME
På baggrund af et medlemsforslag fra Rikke Lauritzen (Ø) om åbenhed omkring den visiterede tid i hjemmeplejen, har Sundheds- og Omsorgsudvalget har bedt om en redegørelse.
Denne indstilling er en beskrivelse af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens praksis vedrørende visitation til hjemmehjælp og udførelse af hjemmehjælp. Herunder hvilke overvejelser der ligger til grund for, at afgørelserne til borgerne ikke indeholder tid på de visiterede ydelser/hjælp. Den vejledende tid på ydelserne i kvalitetsstandarderne anvendes primært som grundlag for afregning mellem Pensions- og Omsorgskontorer og leverandørerne.
Begrundelsen for dette er først og fremmest at fastholde fokus på indhold og kvalitet i ydelserne/hjælpen frem for at fokusere på den udmålte tid.
Der er mange overvejelser, der ligger til grund for dette. Af særlig betydning er, at hjemmehjælp omfatter både personlig og praktisk hjælp. Det betyder, at målgruppen er meget bred og omfanget/kompleksiteten af behov og problemstillinger kan være meget forskellig fra borger til borger, og behov og problemstillinger kan skifte fra dag til dag og fra time til time.
For at imødekomme skiftende behov hos borgerne og dermed sikre retssikkerheden, har hjemmehjælperne brug for at være fleksible og smidige i den daglige planlægning af arbejdet. Hvis hjemmehjælperne er bundet af faste tider hos den enkelte borger, vil det være vanskeligt at leve op til dette.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har kontinuerligt fokus på, hvordan borgernes retssikkerhed sikres bedst muligt. Der foregår derfor løbende kvalitetsudvikling i forhold til afgørelser. Afgørelser vedrørende hjemmehjælp skal bl.a. indeholde: En begrundelse for afgørelsen, hvilke opgaver hjælpen omfatter og formålet med hjælpen. Der er ikke noget lovgivningsmæssigt krav om, at afgørelser skal indeholde tid på hjælpen.
I forlængelse af den fortsatte implementering af BUM på ældreområdet, er der i 2005 og 2006 særlig fokus på at kvalificere beskrivelser af formål og mål med hjælpen.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Den 23. februar 2006 har Sundheds- og
Omsorgsudvalget drøftet et medlemsforslag fra Rikke Lauritzen (Ø) om åbenhed
omkring den visiterede tid i hjemmeplejen. På baggrund af denne drøftelse har
Sundheds- og Omsorgsudvalget bedt om en redegørelse for Sundheds- og
Omsorgsforvaltningens praksis på området. Nedenfor følger en begrundet redegørelse
og beskrivelse af praksis, samt hvilke overvejelser der ligger bag praksis.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har i
forbindelse med vedtagelse af Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk
hjælp 26. februar 2004 besluttet, at borgerne ikke skal have oplyst tid i
forbindelse med afgørelser vedrørende hjemmehjælp. Denne beslutning er siden
gentaget i forbindelse med den årlige godkendelse af kvalitetsstandarderne,
senest den 23. februar 2006 i Borgerrepræsentationen.
Begrundelsen for dette er først og fremmest
at fastholde fokus på indhold og kvalitet i ydelserne/hjælpen frem for at
fokusere på den udmålte tid.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har
tidligere opgivet den udmålte tid til borgerne. Erfaringerne herfra var, at det
ofte gav problemer i dagligdagen i forhold til planlægning og mulighed for
fleksibilitet.
Ifølge lov om social service skal borgerne
ikke have oplyst tiden, men alene hvilken hjælp de er bevilget. Som beskrevet i
Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp betragtes tiden på
ydelserne alene som et internt arbejdsredskab til administration og
planlægning.
Der er god grund til, at begrebet "tid" ofte
er i fokus i forbindelse med hjemmehjælp. Set i en historisk betragtning har
hjemmehjælpsarbejdet ændret sig radikalt de sidste 15-20 år. I takt med øget
professionalisering, opgaveglidning og øget fokus på anvendelse af offentlige
midler har hjemmehjælpsområdet bevæget sig fra at være en bredt defineret
hjælp, udmålt i tid - timer, til en snævert defineret
hjælp, udmålt i ydelser, målrettet specifikke problemstillinger.
Denne udvikling er sket i takt med øget
opmærksomhed på og udvikling af andre tendenser indenfor området. Her tænkes
specielt på fokus på borgerinddragelse, borgers retssikkerhed og indførelse af frit
valg. Alt sammen tendenser der trækker i retning af åbenhed og gennemsigtighed
for borgerne.
Lovgrundlag for hjemmehjælp
Hjemmehjælp bevilges med udgangspunkt i lov
om social service § 71 og omfatter personlig hjælp og pleje samt hjælp til
eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Ifølge
lovgivningen skal hjælpen gives efter en konkret, individuel vurdering af
behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Det
betyder, at hjælpen ikke kan/må gives som generelle tilbud. Hjælpen skal
være individuelt vurderet og tilrettelagt.
I vejledningen til loven er yderligere
beskrevet, at intentionen i lovgivningen er, at hjælpen gives ud fra princippet
om hjælp til selvhjælp, og at hjælpen skal medvirke til, at modtageren kan
fungere bedst muligt i den aktuelle bolig. Hjælpen skal tilrettelægges og gives
med mulighed for fleksibilitet for såvel borgeren som hjælperen.
Derudover er der lovgivningsmæssigt krav om,
at den enkelte kommunes serviceniveau skal beskrives i det, der i lov om social
service kaldes "kvalitetsstandarder".
Kvalitetsstandarderne skal beskrive kommunens serviceniveau. Det vil
sige indhold i ydelser, omfang
samt krav til levering af hjælp.
Hjemmehjælp generelt betragtet
Hjemmehjælpsområdet er et meget komplekst
område. Området rummer mange modsætninger og dilemmaer, som skal håndteres i
dagligdagen af både visitatorer og hjemmehjælpere.
Begrebet "hjemmehjælp" dækker over både
personlig og praktisk hjælp. Det betyder, at målgruppen er meget bred og
omfanget/kompleksiteten af behov og problemstillinger kan være meget forskellig
fra borger til borger, og den enkelte borgers behov og problemstillinger kan
variere fra dag til dag og fra time til time.
Det stiller store krav til medarbejdernes
kompetencer, og det stiller store krav til organisationen om at sikre, at
organisering omkring arbejdet og diverse arbejdsredskaber bedst muligt
understøtter den enkelte medarbejder i at kunne agere i felten. Her spiller
begrebet "tid" en vigtig rolle.
Set ud fra et borgerperspektiv kan det
umiddelbart virke hensigtsmæssigt, at borgerne får opgivet en udmålt tid på den
bevilgede hjælp og dermed sikres retskrav på "tiden". På den anden side kan det
medvirke til, at hjemmehjælpernes muligheder for at agere situationsorienteret
og fleksibelt vanskeliggøres, hvorved det kan være svært at leve op til
intentionen i lovgivningen.
Hvis hjemmehjælperne i hverdagen skal kunne
tilrettelægge hjælpen individuelt og fleksibelt for at imødekomme den enkelte
borgers skiftende behov, bliver hjemmehjælperne nødt til at have mulighed for
at administrere tiden smidigt og ikke være bundet af en fast tid hos den
enkelte borger. Der kan være borgere,
der den ene dag har brug for mere tid end den næste dag og omvendt, hvilket kan
være vanskeligt at administrere, hvis borgerne har fået retskrav på "tiden" via
afgørelsen.
Hvis tiden opgives i afgørelserne, kan man
have den formodning, at de stærkeste borgere vil fastholde deres ret til
"tiden" frem for ydelsen, og at det vil være de svageste borgere, som hyppigst
har skiftende behov og dermed brug for situationsorienterede hjælp og
fleksibilitet, hvis retssikkerhed trues.
"Tid" i relation til hjemmehjælp er således
et vanskeligt begreb, som er modsætningsfyldt afhængig af, hvorfra det
betragtes.
Derudover er der andre forhold ved
hjemmehjælpsområdet, som gør området unikt indenfor det sociale område, og som
derfor fordrer særlige krav til arbejdsredskaber og organisering af
arbejdet.
Det at arbejdet foregår i borgers eget hjem
og arbejdets karakter (arbejdet er forgængeligt), medfører, at arbejdet er
"usynligt" for andre end den enkelte borger og hjemmehjælper. Relationen mellem
borger og medarbejder påvirkes, af at arbejdet foregår i eget hjem og endelig
er tid et relativt begreb.
BUM i København - praksis i København
I Københavns Kommune har hjemmeplejen været
organiseret efter den såkaldte BUM model (Bestiller-Udfører-Modtager modellen
(BUM)) siden 1998. Modellen udbredes løbende som styringsmodel for hele
ældreområdet.
Visitation (myndighedsfunktionen eller
Bestiller-funktionen) til hjælp sker med udgangspunkt i en konkret individuel
vurdering af borgerens behov for hjælp. På baggrund af borgerens
helhedssituation, herunder funktionsvurdering og helbreds-, bolig- og familieforhold,
vurderer visitator, hvilken hjælp borgeren har brug for og er berettiget til.
Den konkrete tildeling af hjælp sker
forskelligt i henholdsvis hjemmeplejen og i plejeboliger. Hjemmeplejemodtagere
bevilges hjælp i form af enkeltydelser. Ydelserne er beskrevet, så det fremgår,
hvad hjælpen skal indeholde, og hvor ofte den skal ydes. Beboere i plejebolig
bevilges hjælp i form af "pakker", som repræsenterer en ressourcemæssig ramme.
Visitator begrunder bevillinge
n og beskriver
formål og mål med hjælpen.
Visitator sender efterfølgende en skriftlig
afgørelse til borgeren og en meddelelse til leverandøren. Det vil sige
henholdsvis den valgte leverandør af personlig og/eller praktisk hjælp eller
det pågældende plejehjem.
Afgørelsen til borgeren skal indeholde en
begrundelse for afgørelsen samt oplysninger om:
·
hvilke opgaver
hjælpen omfatter
·
formålet med
hjælpen
·
for hvilken
periode hjælpen gives
·
relevante
baggrundsoplysninger om borgers forhold
·
navn på den
visitator, der kan kontaktes, hvis den leverede hjælp ikke leveres i
overensstemmelse med afgørelsen
·
klagevejledning.
Der er ikke noget lovgivningsmæssigt krav om,
at borgeren skal have oplyst en tid på hjælpen.
Det centrale i afgørelsen i forhold til
borgers retssikkerhed er begrundelsen for afgørelsen og beskrivelsen af formål
og mål med hjælpen.
I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen pågår et
kontinuerligt arbejde med at kvalitetsudvikle afgørelserne med det formål at
styrke borgers retssikkerhed. I 2005 og 2006 er der, som en følge af implementering
af BUM i plejeboliger, særlig fokus på at udvikle arbejdet med at beskrive
formål og mål med den bevilgede hjælp.
Meddelelsen til leverandøren indeholder en
"vejledende tid" på hjælpen. Tiden oplyses til leverandørerne, da den udgør
grundlaget for afregning mellem Pensions- og Omsorgskontorerne og
leverandørerne og af hensyn til leverandørernes mulighed for at planlægge.
Afregning sker på baggrund af den visiterede
tid, korrigeret for forskellige faktorer, fx borgernes egen aflysning af besøg.
Det er leverandørens ansvar at tilrette
hjælpen i samarbejde med borgeren med udgangspunkt i de formål og mål, som
visitator har beskrevet.
Selve udførelsen af hjælpen skal, som
tidligere nævnt, ske ud fra intentionerne om hjælp til selvhjælp. Målet med
hjælpen er at gøre borgeren i stand til at klare sig selv eller at gøre
borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. Hjælpen skal
udføres med respekt for borgerens synspunkter, normer og livsstil, og hjælpen
skal udføres så fleksibelt og effektivt som muligt.
Hvis hjemmehjælperen ikke mener, at den
bevilgede hjælp er relevant og/eller tilstrækkelig til at imødekomme borgerens
behov, skal visitationen kontaktes med henblik på eventuel revisitation af
borgeren.
For en mere udførlig beskrivelse af
Københavns Kommunes kvalitetsstandarder og sammenhængen mellem visitation og
leverandører henvises til: Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp
efter servicelovens § 71, 2006, Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen.
Disse findes på hjemmesiden via følgende link: http://kknet/BUM
MILJØVURDERING
Indstillingen er
ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste i forhold til
miljøvurdering.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske
konsekvenser.
HØRING
Indstillingen skal ikke i høring.
BILAG
Ingen.
Lene Sillasen
/Lars Bo
Bülow