Mødedato: 18.03.2021, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, Festsalen

Overførsler fra regnskab 2020 til budget 2021

Se alle bilag
På baggrund af regnskabsresultatet for 2020 for Sundheds- og Omsorgsudvalget, forelægger forvaltningen her forslag til overførsler fra regnskab 2020 til budget 2021 - til Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at godkende anmodning om overførsel af decentral opsparing, i alt 1,5 mio. kr.
  2. at godkende anmodning om overførsel af midler vedr. eksternt finansierede projekter fra regnskab 2020 til budget 2021, i alt 14,4 mio. kr.
  3. at godkende anmodning om overførsel af mindreforbrug på lov- og kontraktbundne midler fra regnskab 2020 til budget 2021, i alt 6,0 mio. kr.
  4. at godkende anmodning om overførsel af mindreforbrug på øvrige serviceoverførsler fra regnskab 2020 til budget 2021, i alt 4,9 mio. kr.
  5. at godkende overførslen vedr. anlæg fra regnskab 2020 til budget 2021, i alt 31,3 mio. kr.

Problemstilling

Økonomiudvalget har den 10. november 2020, godkendt principperne for overførsler til budget 2021 fra regnskab 2020. Forhandlinger om overførselssagen gennemføres i uge 12, og alle udvalg skal have godkendt overførselsanmodninger inden forhandlingerne starter.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal på den baggrund, tage stilling til anmodning om overførsel af mer- og mindreforbrug fra regnskab 2020 til budget 2021.

Løsning

Principperne for overførsler betyder, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan overføre nogle af de uforbrugte servicemidler på 29,5 mio. kr., jf. tabel 1, fra regnskab 2020 til budget 2021. Med denne indstilling indgår såvel mer-, som mindreforbrug, jf. nedenstående tabel. Anlægsmidlerne fremgår udelukkende under punkt fem.

Tabel 1. Regnskab 2020 fratrukket overførsler

Regnskabsresultat, Service

Beløb i mio. kr.

Årets resultat, jf. regnskabsrapporter

56,3

Eksterne overførsler til budget 2021

 

- Decentral opsparing

-1,5

- Eksternt finansierede projekter

-14,4

- Lov- og kontraktbundne midler

-6,0

- Øvrige serviceoverførsler

-4,9

Resultat efter korrektion for overførsler (reelt mindreforbrug)

29,5


Anm.: Efter regnskabets afslutning er regnskabsresultatet blevet teknisk korrigeret med et mindreforbrug på køb af pladser på 4,0 mio. kr., samt forøget med 29,5 mio. til dækning af COVID-19 relaterede merudgifter. Der er alene tale om en teknisk korrektion, som ikke har betydning for det regnskabsresultat der skal afvigelsesforklares.

Mindreforbrugene, som indstilles overført, er opdelt i nedenstående kategorier. Det bemærkes at overførsler på anlæg ikke overføres på samme måde som servicemidler, men blot reperiodiseres, jf. punkt fem nedenfor. Dette skyldes, at der med Indkaldelsescirkulæret for 2021 allerede er anvist anlægsmåltal til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

1. Serviceoverførsler vedrørende decentral opsparing

Det indstilles at der overføres mindreforbrug på 1,5 mio. kr. fra de plejehjem, der opfylder kravene i henhold til decentral opsparing. Det drejer sig om institutioner der leverer borgerrettet service, og som har en bestyrelse tilknyttet, jf. Bilag 1.

2. Serviceoverførsler vedrørende eksternt finansierede projekter

Det indstilles, at der overføres tilskudsmidler på i alt 14,4 mio. kr., til dækning af eksternt finansierede projekter. Dette omhandler både budgetter vedr. manglende indtægter, samt projekter der endnu ikke er afsluttede, og hvor resterende udgiftsbudgetter skal overføres til budget 2021, jf. Bilag 2.

3. Serviceoverførsler vedrørende lov- og kontraktbundne midler

Der ansøges om overførsel af 6,0 mio. kr. til afregning af indgående kontrakter, som er indgået med en ekstern part senest d. 31. december 2020, men hvor det ikke har været muligt at afholde aktiviteten i 2020. Enten som følge af leverings- eller aktivitetsforsinkelser på grund af COVID-19  eller at opkrævningen først er kommet efter regnskab 2020 lukkede. Serviceoverførslerne vedr. lov- og kontraktbundne midler fremgår af Bilag 3.

4. Øvrige serviceoverførsler

Der ansøges om overførsel af 4,9 mio. kr. vedr. øvrige serviceoverførsler, jf. Bilag 4.

Serviceoverførslerne angår implementeringsmidler fra businesscases, der er blevet forsinkede som følge af COVID-19. Såfremt midlerne ikke overføres, kan de forudsatte effektiviseringer i businesscasene ikke realiseres.

5. Anlægsoverførsler

På grund af tidsforskydninger i en række konkrete anlægsprojekter ansøges om overførsel af et samlet mindreforbrug vedr. anlægsudgifter på i alt 39,7 mio. kr.

På anlægsindtægter overføres 8,4 mio. kr., der vedrører indtægter i form af statstilskud til anlæg.

Netto ansøges om overførsel af 31,3 mio. kr., jf. Bilag 5.

Økonomi

Jf. ovenfor.

Videre proces

Efter Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse af indstillingen vil anmodningerne om overførsler fra regnskab 2020 til budget 2021 blive oversendt til Økonomiforvaltningen med henblik på at indgå i overførselssagen 2020/2021. På baggrund af aftalen om overførselssagen forelægges Økonomiudvalget en samlet sag om overførslerne, hvori de tekniske overførsler indgår, til behandling på møde i Økonomiudvalget d. 11. maj 2021 og i Borgerrepræsentationen d. 20. maj 2021.

Katja Kayser

/Morten Sten Andersen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top