Høring om lovforslag L130 og L119 om ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.fl.(Frit valg af leverandør af hjemmehjælp og ældreboliger mv.).
Høring om lovforslag L130 og L119 om ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.fl.(Frit valg af leverandør af hjemmehjælp og ældreboliger mv.).
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 18. marts 2002
9. Høring om lovforslag L130 og L119 om ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.fl.(Frit valg af leverandør af hjemmehjælp og ældreboliger mv.).
SOU 87/2002 J.nr. 59/2001
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forvaltningens to høringssvar af 11. marts 2002 vedrørende lovforslag om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og ældrebolig m.v.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 18. marts 2002
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte forvaltningens to høringssvar.
RESUME
Sundhedsforvaltningen har – under forbehold for Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse – afgivet høringssvar om regeringens såkaldte fritvalgs-pakke på ældreområdet, dvs. Socialministerens lovforslag L130 om ændring af lov om social service m.fl. (Frit valg af leverandør af hjemmehjælp m.v.) og Økonomi- og erhvervsministerens lovforslag L119 om ændring af lov om almene boliger m.fl. (Frit valg af ældreboliger m.v.).
Udtalelserne er afgivet med kort varsel (høringsfrist hhv. den 8. marts og den 11. marts 2002) efter anmodning fra de to ministerier via Økonomiforvaltningen. Lovforslagene er fremsat i Folketinget og tilsigter at træde i kraft den 1. juli 2002.
Hvis Sundheds- og Omsorgsudvalget har bemærkninger til høringssvarerne foreslås det, at bemærkningerne indskrives i protokollen, som efterfølgende indsendes til de to ministerier.
De to lovforslag vedlægges i uddrag (lovtekst og generelle bemærkninger).
Regeringen foreslår, at der indføres frit valg på hjemmehjælpsområdet: Når de kommunale myndigheder har truffet afgørelse om hjælp til personlig pleje eller praktiske opgaver i hjemmet, skal det være op til den enkelte selv at vælge, hvem der skal løse opgaverne. De kommunale myndigheder skal ikke længere have ret til at udelukke kvalificerede, private leverandører; det skal være de ældre selv, der bestemmer, hvem der skal komme i hjemmet og udføre opgaverne. De ældre skal desuden - i højere grad end i dag - have indflydelse på, hvilke opgaver der skal løses, og hvordan hjælpen tilrettelægges fra gang til gang.
Det frie valg skal også indføres på boligområdet: Ældre mennesker med behov for en ældre- eller plejebolig skal have samme ret som alle andre til selv at vælge, hvor de vil bo. Forslaget giver derfor ret til at søge en plejebolig mv. i andre kommuner også selv om man ikke har en relation til en pårørende i denne kommune.
Sundhedsforvaltningens vurdering er i hovedtræk, at forslagene om valgfrihed og fleksibilitet ligger ganske godt på linie med den udvikling, Københavns Kommune har sat i gang de senere år – f.eks. med bestiller-udfører-modellen og overvejelserne om en kundevalgsordning. Forslagene forventes dog at medføre et ganske betydeligt merarbejde og væsentlige merudgifter, der næppe fuldt ud kan dækkes af den kompensation, regeringen har afsat til formålet. De endelige merudgifter kan først opgøres mere præcist, når der i bekendtgørelser og vejledninger bliver fastsat nærmere retningslinier for administrationen af de to lovkomplekser.
Sundhedsforvaltningen har i høringssvaret fremført udvalgets forslag om, at det bliver muligt, at en hjemmeplejemodtager kan tilkøbe sig supplerende ydelser fra kommunen.
Herudover har forvaltningen anført en række bemærkninger vedrørende indgåelsen af kontrakter med private leverandører af hjemmehjælp. Sundhedsforvaltningen peger også på, at reglerne om frit valg af boliger og ret til at tage ægtefællen med kan medføre betydelige problemer af praktisk og økonomisk art for Københavns Kommune.