Folkesundhedsplan for Københavns Kommune - Implementeringsplan for arbejdet med folkesundhed i Københavns Kommune 2002-2005 (Ny indstilling)

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 18. marts 2002

8. Folkesundhedsplan for Københavns Kommune - Implementeringsplan for arbejdet med folkesundhed i Københavns Kommune 2002-2005 (Ny indstilling)

SOU 70/2002 J.nr. 79/98

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender implementeringsplanen for folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune 2002-2005.

Folkesundhedsplanen udgør hovedindholdet i den sundhedsplan, som kommunen er forpligtet til at udarbejde i henhold til Sygesikringsloven.

Udvalget vedtog de overordnede målsætninger og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet – som indgik i Folkesundhedsplanen - for perioden 2002-2005, samt at der efterfølgende skal udarbejdes handleplaner for hvert indsatsområde. Borgerrepræsentationen tilsluttede sig dette på mødet den 4. oktober 2001 (BR 397/01).

Overordnede målsætninger:

• Folkesundhedsarbejde skal tage udgangspunkt i borgernes ret til forebyggelse.
• Københavnernes middellevetid skal øges med udgangspunkt i de for tidlige dødsfald.
• Den sociale ulighed i sundheden skal mindskes.
• Københavnernes sundhed og livskvalitet skal fremmes.
• De overordnede mål og målsætninger for folkesundhedsarbejdet skal afspejle sig i kommunens generelle politikker.

De overordnede målsætninger, som er vedtaget, skal implementeres via handleplaner for specifikke indsatsområder. Handleplanerne bør som udgangspunkt koordineres af den forvaltning, der har ansvaret for det specifikke indsatsområde, og forelægges i eget udvalg. Herefter behandles den af Sundheds- og Omsorgsudvalget, som har den koordinerende rolle.

Sund By Styregruppen har ansvar for den administrative koordination.

De enkelte handleplaner (i alt 13) skal forelægges forvaltningernes respektive udvalg løbende.

Handleplanerne skal beskrive følgende indenfor planperioden:

• Indsatsmål - Hvilke overordnede målsætninger skal der arbejdes hen imod? Hvilke aktiviteter til hvilken målgruppe skal der igangsættes for at opfylde målsætningerne?

• Tidsplan – Hvornår gennemføres hvilke faser i arbejdet.
• Organisering – Hvem er ansvarlige og hvem er samarbejdspartnere? Hvorledes organiseres arbejdet? Hvad gøres konkret i forhold til at sikre borgerinddragelse i arbejdet?
• Ressourceforbrug – Hvilke og hvor mange ressourcer skal der bruges for, at handlingsplanen skal kunne gennemføres?
• Forventede resultater – Hvilken sundhedsmæssig forbedring forventes der?

Det er aftalt i Sund By Styregruppen, at rammerne for den enkelte handleplan, kan tilpasses de enkelte forvaltningers behov.

Ved udgangen af 2003, skal der gennemføres en samlet midtvejsevaluering og med udgangen af 2005 gennemføres en afsluttende evaluering. En del af den endelige evaluering skal være ekstern.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal indenfor eget område tage stilling til handleplaner vedrørende kost, ældre, etniske minoriteter, arbejdspladsen og unge i år 2002 – indstillinger fremlægges for udvalget jf. tidsplan.

Det er forventningen, at der er udarbejdet handleplaner indenfor alle områder senest i foråret 2003.

Økonomien vil fremgå af de enkelte handleplaner for indsatsområderne.

Sundhedsforvaltningen begyndte arbejdet med Folkesundhedsplanen i 1999. Baggrunden for dette arbejde var, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i oktober 1998 (SOU 79/98) havde besluttet, at den daværende Sund By Plan skulle revideres.

Sund By Planen udgjorde rammen for det forebyggende arbejde i Københavns Kommune i perioden 1994-1997, og byggede bl.a. på de forudsætninger for forebyggelsesarbejde som WHOs internationale Sund By Projekt indeholder – et projekt som kommunen har deltaget i siden 1988.

I 1999 blev Københavns Kommune optaget i tredje fase af Sund By Projektet, og forudsætningen for at deltage var, at en række principper og strategier skulle opfyldes; herunder at byen har mekanismer, der sikrer en integreret indfaldsvinkel til sundhedplanlægning. Derfor skrev samtlige 7 administrerende direktører i forvaltningerne under på, at de forpligtede sig til at indgå i et tværsektorielt samarbejde om udarbejdelse af en ny Folkesundhedsplan - desuden indgik H:S og Embedslægeinstitutionen.

Folkesundhedsplanen udgør hovedindholdet i København Kommunes Sundhedsplan – en plan, som ifølge Sygesikringsloven af 1994, skal udarbejdes en gang i hver valgperiode. Sundheds- og Omsorgsudvalget tilsluttede sig dette på sit møde den 28. august 2000 (SOU 8/99).

Endelig har de overordnede målsætninger i den daværende regerings Folkesundhedsprogram 1999-2008 været inspirationskilde for arbejdet med Folkesundhedsplanen.

Det tværsektorielle samarbejde om Folkesundhedsplanen skulle forankres i Sund By Styregruppen, som står for at koordinere de tværgående opgaver indenfor forebyggelsesområdet. Sund By Styregruppen består af repræsentanter fra alle forvaltninger samt H:S og Embedslægeinstitutionen. Der var nedsat arbejdsgrupper på en række temaområder, som var sammensat på tværs af forvaltningerne, og arbejdsgrupperne leverede temabidrag til Sund By Styregruppen med henblik på udarbejdelsen af den endelige plan.

Den 4. og 11. oktober 1999 blev Folkesundhedsplanen 2000-2004 forelagt og drøftet i Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU 79/99). Udvalget besluttede en række korrektioner, og planen blev derefter sendt til en bred høring frem til februar 2000. På baggrund af en fornyet drøftelse i udvalget udarbejdede forvaltningen efterfølgende en ny indstilling, som Sundheds- og Omsorgsudvalget tilsluttede sig den 6. august 2001 (SOU 228/2001).

Udvalget vedtog de overordnede målsætninger og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet for perioden 2002-2005, samt at der efterfølgende skal udarbejdes handleplaner for hvert indsatsområde. Borgerrepræsentationen tilsluttede sig dette på mødet den 4. oktober 2001 (BR 397/01).

Baggrunden for at udvalget traf den beslutning var bl.a. en drøftelse af rækkevidden af det meget omfattende udkast til Folkesundhedsplan. Det blev derfor besluttet udelukkende at vedtage overordnede mål og indsatsmål, og at udvalget så kunne få forelagt konkrete handleplaner for hvert indsatsområde efterfølgende. Udkastet til Folkesundhedsplan – nu kaldet Plandokument 2000 – indgår som baggrund for de opstillede målsætninger og indsatsmål. De overordnede mål og indsatsmål, som blev vedtaget i Borgerrepræsentationen er følgende:

Overordnede målsætninger:

• Folkesundhedsarbejde skal tage udgangspunkt i borgernes ret til forebyggelse.
• Københavnernes middellevetid skal øges med udgangspunkt i de for tidlige dødsfald.
• Den sociale ulighed i sundheden skal mindskes.
• Københavnernes sundhed og livskvalitet skal fremmes.
• De overordnede mål og målsætninger for folkesundhedsarbejdet skal afspejle sig i kommunens generelle politikker.

Indsatsmålene gælder for følgende indsatsområder:

• Arenaer: Sundhedsvæsenet, arbejdspladsen, byens offentlige rum og byens miljø, skolen, daginstitutioner og lokalområderne.

• Temaer: Tobak, alkohol, kost og motion.
• Målgrupper: Unge, ældre, og etniske minoriteter.

• Indsatsmål - Hvilke overordnede målsætninger skal der arbejdes hen imod? Hvilke aktiviteter til hvilken målgruppe skal der igangsættes for at opfylde målsætningerne?

• Tidsplan – Hvornår gennemføres hvilke faser i arbejdet.
• Organisering – Hvem er ansvarlige og hvem er samarbejdspartnere? Hvorledes organiseres arbejdet? Hvad gøres konkret i forhold til at sikre borgerinddragelse i arbejdet?
• Ressourceforbrug – Hvilke og hvor mange ressourcer skal der bruges for, at handlingsplanen skal kunne gennemføres?
• Forventede resultater – Hvilken sundhedsmæssig forbedring forventes der?

Det er aftalt i Sund By Styregruppen, at rammerne for den enkelte handleplan, kan tilpasses de enkelte forvaltningers behov.

Der skal gennemføres en samlet midtvejsevaluering ved udgangen af 2003. Hvert indsatsområde skal bidrage til evalueringen med deres interne statusredegørelse. Statusredegørelserne skal behandles i de respektive udvalg inden en samlet forelæggelse i form af en midtvejsevaluering for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Med udgangen af 2005 gennemføres en afsluttende evaluering. Den skal vurdere den samlede plans målopfyldelse. Udover en evaluering af de opnåede resultater skal der laves en procesevaluering. Dvs. en evaluering af organiseringen af arbejdet, de anvendte strategier og metoder samt borgerinddragelse og inddragelse af andre eksterne aktører.

En del af den endelige evaluering skal være ekstern.

Nedenfor er opstillet en tabel for organiseringen af arbejdet på indsatsområderne samt en tidsplan for udarbejdelse af handleplaner. Tabellen er udarbejdet på baggrund af møder med forvaltningerne, H:S og Embedslægeinstitutionen, som har været afholdt i løbet af efteråret 2001/foråret 2002, og efterfølgende drøftet af styregruppen.

De enkelte handleplaner for indsatsområderne skal af forvaltningerne forelægges de respektive udvalg løbende.

Politisk drøftes handlingsplanen i fagudvalget, hvorefter den behandles af Sundheds- og Omsorgsudvalget, som har den koordinerende rolle. Koordinationen vedrører især at se til, at tidsrammerne for folkesundhedarbejdet overholdes, og at der er sammenhæng imellem de forskellige handleplaner, der fremlægges.

Den administrative koordination påhviler Sund By Styregruppen. Styregruppen skal også understøtte den tværgående dialog om folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal ifølge oversigten inden for eget område tage stilling til handleplaner vedrørende kost, ældre, etniske minoriteter, arbejdspladsen og unge i år 2002. Det er forventningen, at der er udarbejdet handleplaner indenfor alle områder senest i foråret 2003.

MILJØVURDERING

En konkret miljøvurdering må foretages i forbindelse med godkendelse af de enkelte handleplaner.

Økonomien vil fremgå af de enkelte handleplaner for indsatsområderne. Der er p.t. afsat 21,7 mill. kr. i en forebyggelsespulje, og omprioritering vil evt. kunne frembringe flere midler hertil.

Ingen

Ib Haurum

/Jens Egsgaard