Budget 2002 - udmøntning

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 18. marts 2002

3. Budget 2002 - udmøntning

SOU 73/2002 J.nr. 11/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om udmøntning af de vedtagne effektiviseringsbidrag i budget 2002 på daghjemsområdet og på køkkenområdet til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har ønsket en statusredegørelse over, hvorledes besparelserne på daghjemsområdet og køkkenområdet har fundet sted i budget 2002 og konsekvenserne heraf.

I forbindelse med de generelle effektiviseringskrav til budget 2002 er der udmeldt besparelser på 6 mill. kr. generelt på daghjemsområdet. Besparelserne har primært fundet sted med hensyn til åbningstider på daghjem, reduktioner af personaletimer i daghjem, tilbud til den enkelte på daghjem og ændringer i kørselsordninger. Der er dog også ved ændringer i effektivitetsudnyttelse af personale fundet måder hvorpå serviceniveauet kan bibeholdes.

Konsekvenser af besparelserne med hensyn til åbningstid kan betyde, at færre borgere får mulighed for at komme på daghjem, idet belægningsprocenten sættes ned. Det må forventes at betyde et øget pres på hjemmeplejen.

Reduktion i personaletimer medfører mindre tid til hver enkelt daghjemsgæst, hvilket reducerer personalets mulighed for at gennemføre personlig hygiejne, træning og genoptræning, opfangning af elementer til forebyggelse og rådgivning for den enkelte.

Generelt betyder reduktionen af personaletimer, at aktivitetsniveauet på daghjemmene falder med hensyn til tilbud og service herunder socialt samvær. Tilbudene består som oftest af musik, reminicensgrupper, avislæsning, gymnastik og ture i have og ud af huset etc. Personalemæssigt betyder besparelserne ifølge daghjemmene en mere sårbar bemanding og dertil en mere travl og presset dagligdag.

Ændringerne i kørselsordninger kan medføre at færre svage og "tunge" borgere kan benytte daghjem, hvilket betyder øget aktivitetsforbrug i hjemmeplejen. Endvidere kan daghjemsgæster risikere at have længere transporttid.

Sundhedsforvaltningen har iværksat forskellige arbejder, dels vedrørende det samlede dagtilbudsområde, dels vedrørende daghjemmene, hvor målsætningen er at søge en optimering af de samlede ressourcer på området.

Vedr. effektiviseringer på køkkenområdet er besparelseskravet 7,7 mill. kr. Dette krav er udmøntet på to måder. For det første forudsættes det, at der allerede i 2002 kan spares omkring 2,0 mill. kr. ved fælles indkøbsaftaler. Besparelserne ved brug af indkøbsaftaler forventes at blive større i 2003, hvor alle varetyper bliver omfattet og hvor der opnås helårseffekt af de indgåede aftaler. De resterende 5,7 mill. kr. er udlagt som en generel besparelse på køkkenområdet fordelt ligeligt mellem produktions- og modtagerkøkkener.

I budget 2002 for Københavns Kommune vedtaget 11.oktober 2001(BR 317/01) indgik generelle effektiviseringer af kommunens drift. Der har igennem flere år været tale om, at personalenormeringen i de 300 daghjemspladser er høj i forhold til plejenormeringerne. Normeringen i daghjemmene er 0,5. Derudover fungerer daghjemmene som integreret tilbud på plejehjemmene, hvorfor der skulle være samdriftsfordele.

På denne baggrund blev daghjemsområdet pålagt et effektiviseringskrav på 6 mill. kr. i budget 2002. Ved udmøntningen af besparelsen på daghjemsområdet blev denne udlagt som en generel besparelse til alle daghjem, svarende til en reduktion på 13,45 pct. pr. plads eller kr. 17.291,- pr. daghjemsplads. Det har herefter været op til den enkelte institution at udmønte besparelsen.

Sundhedsforvaltningen er parallelt i gang med at se på daghjemmenes driftssituation herunder samspil med hjemmeplejen og transportudgifter.

En projektgruppe i Sundhedsforvaltningens regi vedrørende dagtilbud er i gang med at undersøge blandt andet plejetyngden holdt op mod den faktiske normering på daghjem, eventuelt med ressourceflytning fra et daghjem til et andet for øje. Projektgruppen vil i sit fremtidige arbejde også se på effektiviseringsmuligheder ved opgavekoordinering mellem daghjem og dagcentre. Derudover har plejehjemmene nedsat deres egen arbejdsgruppe for blandt andet at afdække effektiviseringsmuligheder konkret på daghjemsområdet.

Som følge af Sundheds- og Omsorgsudvalget anmodning om en redegørelse, har Sundhedsforvaltningen forespurgt plejehjem med daghjem, hvorledes besparelsen på de enkelte daghjem har fundet sted og konsekvenserne deraf.

På grundlag af de indkomne svar, kan der anføres følgende bemærkninger. Besparelsen er især blevet udmøntet med hensyn til åbningstid af daghjem, reduktion af personaletimer i daghjem, tilbud på de enkelte daghjem og ændringer i kørselsordninger.

Konsekvenserne med hensyn til ændring af åbningstid af daghjemmene betyder overordnet, at belægningsprocenten på daghjem falder. Det betyder, at færre borgere generelt får tilbud om daghjem. Den manglende mulighed for at bruge daghjem som dagaflastning må forventes at øge presset på hjemmeplejen. Daghjemmene har generelt haft en belægningsprocent på mellem 90% og 110%.

Besparelserne har følgende konsekvenser vedr. reduktion af personaletimer;

Personalet har mindre tid til rådighed til hver daghjemsgæst. Det betyder, at tilbud med hensyn til personlig hygiejne, fysisk træning og genoptræning, indkøb og mad med hjem reduceres med dertil følgende belastning af hjemmeplejen. Derudover betyder reduktionen i personaletimer, at der er mindre tid til socialt samvær med hvert enkel gæst. Det sociale samvær bruges blandt andet meget i forebyggelses- og rådgivnings øjemed til at undersøge daghjemsgæstens personlige forhold og eventuelle problemer.

Derudover kan reduktionen i personaletimer betyde, at aktivitetstilbudene til daghjemsgæster er nedsat generelt. Tilbudene involverer som oftest musikstimulering, reminicensgrupper, avislæsning, gymnastik og ture i have og ud af huset mv. Reduktionen af personaletimer betyder også, at det resterende personale oplever en mere travl og presset hverdag. I perioder med sygdom, ferie og andet fravær bliver daghjemmene sårbare med hensyn til bemanding etc.

Konsekvenserne vedr. ændringer i kørselsordninger kan betyde at daghjemmene har chauffører til rådighed i kortere tid hvilket reelt udmøntes i, at daghjemsgæsterne får længere transporttid end tidligere. Over tid kan det også betyde, at daghjemmene må afslå at betjene svage og såkaldte "tunge borgere" med dertil følgende belastning af hjemmeplejen.

Vedr. effektiviseringer på køkkenområdet er effektiviseringskravet 7,7 mill. kr. Dette krav er udmøntet på to måder. For det første forudsættes det, at der kan spares omkring 2,0 mill. kr. ved fælles indkøbsaftaler allerede i 2002. Besparelsen ved indkøbsaftaler forventes at stige i 2003, hvor alle fødevaretyper forventes omfattet og hvor der er opnået helårseffekt af de indgåede aftaler. De resterende 5,7 mill. kr. er udlagt som en generel besparelse på køkkenområdet fordelt ligeligt mellem produktions- og modtagerkøkkener. Det er målet, at der ved sammenligning af køkkener og ved gensidig læring og brug af best practice kan opnås effektivitetsbesparelser udmøntet efter konkret vurdering af forskellene mellem køkkenernes effektivitet.

Ingen miljømæssige konsekvenser.

Fremgår af sagbeskrivelsen.

Ingen.

Ingen.

Lau Svendsen- Tune

/Hanne Baastrup