Opfølgning på udvalgshenvist medlemsforslag om oprettelse af plejehjemsråd

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget, 

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om Sundheds- og Omsorgsforvaltningens eksisterende erfaringer med beboer- og pårørendeinddragelse på plejehjem til efterretning,
2. at der med denne indstilling er gjort op med det af Borgerrepræsentationen den 2. november 2023 udvalgshenviste medlemsforslag om oprettelse af plejehjemsråd.

Problemstilling

På Borgerrepræsentationens møde den 2. november 2023 stillede Venstre (V) et medlemsforslag om at pålægge SUF at vende tilbage med en sag, der redegør for mulighederne for at oprette plejehjemsråd på Københavns Kommunes plejehjem fra 2024. Det er ligeledes et ønske fra forslagsstiller, at Københavns Kommune søger midler i den kommende statslige pulje til forsøg med åbne brugerbestyrelser på plejehjem. BR udvalgshenviste sagen til behandling i SOU.

Venstres medlemsforslag er motiveret i anbefalinger fra KL og Danske Ældreråd om, at kommunerne etablerer plejehjemsråd med en bred sammensætning af beboere, pårørende og repræsentanter fra det lokale erhvervs-, kultur- og foreningsliv. Københavns Ældreråd har ligeledes tilkendegivet ønske om, at alle plejehjem i Københavns Kommune får en brugerbestyrelse. Jf. anbefalingerne fra KL og Danske Ældreråd er formålet med et plejehjemsråd at have et forum, der skal sikre kvalitet, trivsel og inddragelse på plejehjemmene.

Løsning

Plejehjemsbeboere og pårørendes muligheder for indflydelse på hverdagen på plejehjem
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) deler ambitionen om, at alle plejehjemsbeboere og deres pårørende skal have mulighed for indflydelse på deres dagligdag. Alle plejehjemsforstandere og ledere i SUF arbejder i overensstemmelse med servicelovens § 16 aktivt på at sikre, at beboere og pårørende bliver inddraget i hverdagslivet på plejehjemmene.

I overensstemmelse med tillidsdagsorden, selvforvaltningsprincippet og ønsket om at mindske administrative opgaver og bureaukrati på plejehjem i SUF, er der fastsat tre minimumskriterier for beboerdemokrati på plejehjem. Kriterierne er valgt, så de giver plejehjemmene størst mulig frihed til at tilrettelægge beboerdemokratiet - og sikre beboere og deres pårørende indflydelse:

1. Plejehjem skal have en aktuel beskrivelse af, hvordan husets beboerdemokrati er tilrettelagt.
2. Beskrivelsen af beboerdemokratiet skal fastlægge, hvilke møder og fora beboerne kan øve indflydelse gennem og hvilke emner, der drøftes.
3. Både beboere og pårørende skal have mulighed for at involvere sig.

Det enkelte plejehjem tilrettelægger de lokale rammer om borgerinddragelse og samarbejdet med borgere og pårørende på en måde, der giver værdi for netop deres borgergruppe - og som kan varetages inden for rammerne af det pågældende plejehjem, og de tilgængelige ressourcer.

SUF har efter dialog med Ældrerådet forelagt SOU en afdækning af det nuværende arbejde med bruger- og pårørendeinddragelse i SUF (bilag 2). Her fremgår det, at beboerdemokrati i SUF forstås som beboere og pårørendes mulighed for at drøfte og øve indflydelse på hverdagen på plejehjemmet, og at beboerdemokratiet er med til at sikre den enkelte indflydelse på det fælles liv, der leves på plejehjemmet. Afdækningen viser, at plejehjemmene i SUF arbejder på mange planer for at skabe gode rammer om borgerinddragelse og samarbejde med borgere, pårørende og civilsamfundet - dels i forhold til den enkelte borgers mulighed for selvbestemmelse i hverdagen, dels i forhold til generelle forhold på plejehjemmet. 

Oprettelse af plejehjemsråd
I forhold til indflydelse på og samarbejde om de generelle forhold på et plejehjem, kan et plejehjemsråd være et relevant tiltag. Det er allerede i dag muligt for plejehjemmene i KK – på frivillig basis - at etablere et plejehjemsråd indenfor rammerne af minimumskriterierne. Etablering og drift af et formaliseret plejehjemsråd vil være en ressourcekrævende opgave, som vil give administrative opgaver for plejehjemsforstandere eller eventuelle støttefunktioner, for de skal - ud over de opgaver, de i dag løser - også bruge tid og ressourcer på betjening af rådsmedlemmerne.

Det er desuden forvaltningens erfaring, at det kan være udfordrende at rekruttere borgere og pårørende til et sådant råd, ligesom det kan være relevant med kompetenceudvikling af rådets medlemmer ift. rolle og ansvar mv.

Vedr. plejehjemsbestyrelser
SUF har allerede i dag erfaringer med formelle plejehjemsbestyrelser, da 23 ud af kommunens 39 plejehjem er selvejende plejehjem. Et selvejende plejehjem er karakteriseret ved, at det drives af en bestyrelse, der er ansvarlig for den daglige drift. De selvejende plejehjem har rødder i foreninger og lignende såsom de lokale menigheder (fx Frelsens hær, Mosaisk trossamfund og Dansk blindesamfund), der er aktive aktører i bestyrelserne for de respektive plejehjem. Bestyrelsens arbejde omhandler værdigrundlag, ledelse og dagligdagen på plejehjemmet. Det er bestyrelsens opgave, at plejehjemmets værdigrundlag er aktivt og ”levende”, det vil sige, at plejehjemmets særlige værdier, livssyn og traditioner får en konkret betydning for både beboere, pårørende og personale på plejehjemmet. Det er desuden bestyrelsen, der ansætter plejehjemmets forstander.

SUF har aktuelt planer om 22 plejehjemsbyggerier. I forbindelse med behandlingen af de enkelte byggesager skal SOU tage stilling til styreformen på de nye plejehjem. SUF vil i den forbindelse, fx med udgangspunkt i lokale foreninger, NGO’er eller andre civilsamfundsaktører, afsøge mulighederne for, at det pågældende plejehjem kan drives som et selvejende plejehjem. Der tages således politisk stilling til evt. selveje i forbindelse med implementering af moderniseringsplanen for plejehjemsbyggeri.

Statslig pulje til forsøg med åbne brugerbestyrelser på plejehjem
Regeringen og partierne bag Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 har afsat midler til en ny pulje til forsøg, der skal skabe mere lokal forankring af plejehjem og give mere selvbestemmelse. Herunder bl.a. 33 mio. kr. til forsøg med åbne brugerbestyrelser på plejehjem. Puljen kan søges af såvel kommuner som private plejehjemsaktører – herunder friplejehjem.

Alle midlerne i puljen udmøntes i én ansøgningsrunde i 2025, og der kan opnås støtte i årene 2025 (ca. 15,5 mio.kr.) og 2026 (ca. 17,0 mio.kr.).

Det er et krav, at ansøger:

• inddrager relevante eksterne aktører i brugerbestyrelser,
• tager afsæt i lokale behov og potentialer for inddragelse med henblik på at understøtte en mere inddragende ældrepleje,
• tildeler brugerbestyrelserne en rolle og et ansvarsområde, som bl.a. kan skabe mere åbne plejehjem, og som kan være med til at sikre, at der følges op på beboernes ønsker og behov og en god dialog med de pårørende,
• løbende inddrager læring og egne erfaringer til at justere forsøget i projektperioden,
• deltager i den løbende vidensdeling med de andre projekter samt løbende evaluering af forsøget.

Yderligere ansøgningskriterier for puljen vil senere blive fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Når puljen udbydes vil SUF overveje (bl.a. ift. til det forventelige administrative og driftsmæssige ressourcetræk), hvorvidt SUF skal søge midler til afprøvning af andre typer af bestyrelser fx med deltagelse fra lokale civilsamfundsaktører eller lignende.

Videre proces

Med behandlingen lægges op til, at der er gjort op med medlemsforslag om oprettelse af plejehjemsråd.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

• Link til forslag fra om plejehjemsråd