Fleksibel hjemmehjælp - oplæg (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 3. december 2001)

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 17. december 2001

6. Fleksibel hjemmehjælp - oplæg (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 3. december 2001)

SOU 407/2001 J.nr. 59/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at nærværende oplæg godkendes som ramme for fleksibel hjemmehjælp i Københavns Kommune.

Folketinget vedtog i december 2000 en ændring af Serviceloven om øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen og udførelsen af den praktiske hjælp i hjemmet. Denne ændring trådte i kraft 1. april 2001.

Kommunen har nu hjemmel til, at hjemmehjælpsmodtagerne i konkrete tilfælde kan vælge at få udført en anden praktisk hjælp end den hjælp hjemmehjælpsmodtageren er visiteret til, uden at dette skal bevilges via en ny egentlig visitation inden for to niveauer: valgfrihed inden for det fastsatte serviceniveau eller valgfrihed ud over det fastsatte serviceniveau.

Lov om fleksibel hjemmehjælp fastsætter ingen rammer for opgavernes art, men Socialministeriet har tilkendegivet, at opgaverne skal kunne udføres af hjemmehjælperen. Som eksempler nævnes mulighed for ledsagede gåture og omsorgssamtaler.

Sundhedsforvaltningen mener, at det vil være uhensigtsmæssigt at formulere en udtømmende liste, der beskriver de ydelser, der er indeholdt i fleksibel hjemmehjælp ud over det allerede vedtagne serviceniveau. En sådan liste vil indsnævre den allerede eksisterende fleksibilitet og dermed virke modsat lovens intentioner.

Fleksibel hjemmehjælp - udover det politisk vedtagne serviceniveau – foreslås derfor beskrevet som en ramme, der med afsæt i de vedtagne ældrepolitiske målsætninger giver mulighed for at understøtte borgernes livskvalitet med fokus på forebyggelse og aktivering.

Den 15. december 2000 vedtog Folketinget en ændring af Serviceloven om øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen og udførelsen af den praktiske hjælp i hjemmet. Servicelovens § 75 stk. 3 trådte i kraft 1. april 2001.

Kommunen har nu hjemmel til, at hjemmehjælpsmodtagerne i konkrete tilfælde kan vælge at få udført en anden praktisk hjælp end den hjælp, hjemmehjælpsmodtageren er visiteret til, uden at det skal bevilges via en ny egentlig visitation.

Loven giver mulighed for to niveauer af øget valgmulighed for hjemmehjælpsmodtagere:

1. Kommunen er med lovændringen ubetinget forpligtet til at tilbyde valgmulighed inden for den praktiske hjælp, der indgår i det politisk fastsatte serviceniveau for alle modtagere af praktisk hjælp.
2. Derudover giver lovændringen hjemmel til, at den enkelte kommune kan beslutte, at valgfriheden skal udvides til også at gælde opgaver, der ligger uden for det fastsatte serviceniveau.

I forbindelse med Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning om det ensartede serviceniveau ønskede udvalget et oplæg udarbejdet med henblik på at øge adgangen til at yde hjemmehjælpen mere fleksibelt end hidtil.

Udvalget har senest på ordinært møde den 22. oktober 2001 under behandling af indstilling om indførelse af kundevalgsordninger på hjemmehjælpsområdet ønsket at afvente nærværende oplæg inden endelig stillingtagen til udarbejdelse af oplæg til udbudsforretninger, idet der lægges op til, at der gennemføres to ordninger, én i Brønshøj-Husum, som omfatter hele hjemmehjælpsopgaven og én i de øvrige bydele, der omfatter praktisk bistand inkl. en udvidelse af, hvad kommunen ønsker omfattet af fleksibel hjemmehjælp ud over kommunens allerede fastsatte serviceniveau.

Kommunernes Landsforening (KL) har på telefonisk forespørgsel oplyst, at der ikke er lavet en samlet erfaringsopsamling. Der henvises til KLs hjemmeside, hvor man kort kan læse om, hvad forskellige kommuner mener. På hjemmesiden er der ingen eksempler på, hvad borgeren kan vælge imellem.

Af drøftelserne i forbindelse med vedtagelse af ændringen af loven fremgår det, at fleksibel hjemmehjælp primært skal ses som en mulighed for, at borgerne får større indflydelse på tilrettelæggelsen af den praktiske hjælp. Modtagere af praktisk hjælp har mulighed for i særlige tilfælde helt eller delvist at vælge anden praktisk hjælp end den, der er truffet afgørelse om. Baggrunden for, at bytteretten er knyttet til "særlige forhold" er, at modtageren af praktisk hjælp som hovedregel selvfølgelig skal have den hjælp, der er truffet afgørelse om. En afgørelse, der har sit udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af modtagerens behov for hjælp.

Da kommunen fortsat har ansvaret for, at den nødvendige hjælp bliver ydet, er det hjemmehjælperen, der i mødet med borgeren skal vurdere, om det er forsvarligt, at fravælge den visiterede hjælp helt eller delvist. I tilfælde af uenighed er det derfor den hjælp, borgeren er visiteret til, der skal ydes.

"Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Københavns Kommune", vedtaget i Borgerrepræsentationen den 14. oktober 2001, beskriver den omsorgsfilosofi og de værdier, som hjælpen til de ældre gives ud fra i dag i Københavns Kommune. Her er der allerede indbygget en fleksibilitet i hjemmehjælpen.

Som hovedregel ydes hjemmehjælp på baggrund af den visiterede hjælp. Men der vil altid være situationer, som ikke vil være tilbagevendende, og som ikke kan forudses ved visitationen. At møde borgeren med tillid, respekt, ligeværdighed og dialog er grundlæggende i pleje- og omsorgsarbejdet. Det forventes, at hjemmehjælperen udviser ansvarlighed og almindelig hjælpsomhed overfor borgeren og om nødvendigt udfører opgaver, der ikke fremgår af håndbogen om kvalitetsstandarder.

Der er en række procedurer for, hvad hjemmeplejen skal gøre i forbindelse med ændringer af borgerens behov for hjælp.

Der skelnes i første omgang mellem akut, midlertidig og varig ændring:

Ved en akut ændring kræves handling med afsæt i forventningerne om almindelig hjælpsomhed. Hvis den nødvendige hjælp er uopsættelig og ikke kan ydes indenfor det i forvejen visiterede tidsrum, skal Pensions- og Omsorgskontoret kontaktes efterfølgende.

Ved midlertidige ændringer, eksempelvis hvis en borger får behov for yderligere hjælp i forbindelse med midlertidig sygdom, kontaktes Pensions- og Omsorgskontoret.

Ved varig ændring, hvor borgerens funktionsevne ændres, skal der ske henvendelse til Pensions- og Omsorgskontoret med henblik på revisitation.

Hjemmeplejen har således to tilgange til at yde en anden hjælp end den på forhånd visiterede:

• Regelsættet om fleksibel hjemmehjælp

• Forudsætningerne om sund fornuft og almindelig hjælpsomhed med afsæt i den omsorgsfilosofi, der er beskrevet i "Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Københavns Kommune"

Det er ikke muligt at formulere en udtømmende liste over, hvad almindelig hjælpsomhed dækker over og hvilke ydelser, der konkret kan leveres.

Et eksempel kan være, at der skal ryddes op efter en potteplante, som er væltet. Her anses det for at være almindelig hjælpsomhed, at hjemmehjælperen hjælper med en sådan opgave.

Et andet eksempel kan være en borger, der skal deltage i en festlig begivenhed og ønsker sin festbluse klargjort. Her anses det for almindelig hjælpsomhed, at hjemmehjælperen stryger silkeblusen.

Det forventes, at hjemmehjælperen kan udvise almindelig hjælpsomhed indenfor den visiterede tidsramme, og at det ikke medfører en uforsvarlig tilsidesættelse af den visiterede hjælp. Afvigelser mellem den visiterede tidsramme og det faktiske anvendte tidsforbrug hos den enkelte borger vil altid forekomme. Nogle gange skal man bruge mere tid og andre gange måske mindre tid.

For at sikre fleksibiliteten i hjemmehjælperens arbejdstilrettelæggelse og opgaveløsning ud fra en dialog med borgeren og samtidig for at sikre borgeren, at hun får det, kommunen har lovet, kan der arbejdes med, at der kun behøver være balance mellem den udmålte tid og den faktisk leverede tid inden for en vis periode, f.eks. på 3 måneder.

Målet med at opsætte en ramme for fleksibel hjemmehjælp er at understøtte en brug af den visiterede tid på den bedst mulige måde hos borgeren til gavn for dennes generelle livskvalitet.

Denne ramme kan defineres ud fra nogle principper for, hvornår hjemmehjælperen skal gå ind på at yde en anden hjælp end visiteret.

Helt overordnet bør der være en kobling mellem borgerens ønske og kommunens ældrepolitiske målsætninger og den beskrevne omsorgsfilosofi. Mere konkret bør der således være tale om aktiviteter, der har et forebyggende, aktiverende og livskvalitetsforøgende sigte. Endvidere bør der være en gensidig respekt mellem borgeren og hjemmehjælperen i forhold til, hvad der kan efterspørges, og der bør også tages hensyn til kommunens princip om hjælp til selvhjælp.

F.eks. vil der i forhold til ydelser, der relaterer sig til de daglige, praktiske gøremål indenfor hjemmet, kunne være tale om hjælp til at hænge julepynt op, pudsning af vinduer eller hjælp til at forberede et theselskab. Herudover vil der kunne være tale om aktiverende foranstaltninger som ledsagelse til aktiviteter uden for boligen.

Lov om fleksibel hjemmehjælp fastsætter ingen rammer for opgavernes art, men Socialministeriet har tilkendegivet, at opgaverne skal kunne udføres af hjemmehjælperen. Som eksempler nævnes mulighed for ledsagede gåture og omsorgssamtaler. Det betyder, at hjemmehjælperen skal kunne sige fra, hvis hun ikke mener, at hun vil kunne udføre opgaven tilfredsstillende.

Lovgivningen om fleksibel hjemmehjælp indeholder en indre modsætning, idet kommunen først og fremmest er forpligtet til at give borgeren de ydelser, der er visiteret til borgeren. Derfor vil der altid være behov for at kunne dokumentere, at det er på baggrund af borgerens ønske, at hjemmehjælperen løser andre opgaver i henhold til reglerne om fleksibel hjemmehjælp.

Denne dokumentationsopgave bør dog ikke bureaukratisere ordningen mere end nødvendigt. Sundhedsforvaltningen vil derfor drøfte dette spørgsmål nærmere med Socialministeriet for bl.a. at blive enige om, hvordan denne dokumentation skal tilvejebringes, så den også vil have en brugbarhed f.eks. i forbindelse med en klagesag.

Det er vurderingen, at en rammesætning om fleksibel hjemmehjælp som beskrevet vil kunne fremme arbejdsmiljøet for hjemmehjælperne, idet der tillægges dem en større faglig dispositionsopgave i det konkrete besøg hos de ældre.

Det forudsættes, at reglerne om fleksibel hjemmehjælp ikke øger udgifterne til hjemmeplejen.

Denne indstilling er sendt i høring hos Ældrerådene den 21. november 2001 med høringsfrist den 7. december 2001.

Ingen.

Lau Svendsen Tune

/Lars Bo Bülow