Mødedato: 17.12.2001, kl. 16:30

Orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte

Orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 17. december 2001

 

11. Orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte

SOU 401/2001 J.nr. 61/98

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte på mødet den 22. juni 1998 aftalen mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om reduktion i antallet af færdigbehandlede patienter godkendt til plejehjem.

Af indstillingen til det nævnte møde fremgår bl.a., at "målsætningen er, at der maksimalt er 50 plejehjemsgodkendte indlagt på hospital ved årets udgang (1998), og at maksimalt 10% godkendes og tilflytter plejehjem direkte fra hospital".

Sundhedsforvaltningen er i færd med at analysere "H:S aftalen, forudsætninger, udvikling og resultater" med henblik på revurdering af målsætningerne for borgere, der søger eller venter på plejebolig. Dette arbejde skal sammenholdes med den politiske beslutning om 4 ugers indflytningsgaranti i 2003.

I forbindelse med lukningen af 364 plejeboliger fra efteråret 2000 steg antallet af ventende frem til årsskiftet 2000/2001. Siden er antallet af ventende faldet. Status var den 31. oktober 2001, at 94 plejehjemsgodkendte ventede fra hospital, samt at 404 ventende fra eget hjem.

SAGSBESKRIVELSE

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte på mødet den 22. juni 1998 aftalen mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om reduktion i antallet af færdigbehandlede patienter godkendt til plejehjem.

Af indstillingen til det nævnte møde fremgår bl.a., at "målsætningen er, at der maksimalt er 50 plejehjemsgodkendte indlagt på hospital ved årets udgang (1998), og at maksimalt 10% godkendes og tilflytter plejehjem direkte fra hospital".

Sundhedsforvaltningen er i færd med at analysere "H:S aftalen, forudsætninger, udvikling og resultater" med henblik på revurdering af målsætningerne for borgere, der søger eller venter på plejebolig.

I forbindelse med de vedtagne lukninger af i alt 6 plejehjem (364 boliger) steg ventelisten for plejehjemsgodkendte, idet der skulle anvises erstatningsboliger til beboere på de 6 lukningsberørte plejehjem. Ventetiden på plejebolig og ventelisten er siden øget. Stigningen var markant i efteråret 2000 og nåede sin kulmination omkring årsskiftet 2000/2001. Efter gradvise fald i antallet af ventende frem til maj 2001 var der en mindre stigning i antallet af ventende totalt frem til august 2001. Ved udgangen af oktober 2001 ventede i alt 498 på en plejehjemsplads, det er et fald på ca. 30 i forhold til august 2001.

Der har i perioden været og er fortsat er et betydeligt pres på hjemmeplejen. Ventelisten for hjemmeboende plejehjemsgodkendte steg fra 293 den 30. juni 2000 til 440 den 31. januar 2001, pr. 31. oktober 2001 er antallet faldet til 404.

Der er månedligt godkendt 15 flere til plejebolig i de første 10 måneder i 2001 sammenlignet med de første 10 måneder i 2000. Derfor er antallet af ventende ikke faldet i den takt det var forventet til ca. 60 – 70 ventende fra hospital og ca. 300 ventende fra hjemmet. Der var den 31. oktober 2001 94 ventende plejehjemsgodkendte fra hospital.

Sundhedsforvaltningen har taget initiativ til midlertidigt at genåbne aflastningsboliger på Hasselbo for at kunne aflaste Hvidovre Hospital, der har været særligt belastet af overbelægning og mange færdigbehandlede plejehjemsgodkendte. Pladserne videreføres i 2002.

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

Det er ikke vurderingen, at der er miljømæssige konsekvenser forbundet med H:S aftalen.

ØKONOMI

-

HØRING

Ingen.

BILAG

Oversigt vedrørende antal ventende, antal godkendte, antal indflyttede m.v. samt ventetider måned for måned siden 1. januar 2000 er udsendt med dagsordenen. Notat om antal ventende indlagt på hospital, ugetallet, omdeles i mødet.

 

Lau Svendsen-Tune

/Lars Bo Bülow

 

 

Til top