Temadrøftelse om kræftområdet

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager introduktion til kræftområdet til efterretning
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter udvikling af kræftområdet

Problemstilling

Som led i en større introduktion til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen præsenteres Sundheds- og Omsorgsudvalget for en række temadrøftelser om centrale emner inden for sundheds- og omsorgsområdet. Med denne temadrøftelse præsenteres udvalget for de kommunale sundhedstilbud inden for kræftområdet.

Kræft rammer årligt ca. 3.000 københavnere og deres familier, og antallet er stigende. Flere overlever eller lever med kræft i mange år og en stor del af denne gruppe oplever forringet livskvalitet og senfølger som følge af sygdommen eller behandlingen. Kræftforløb går ofte på tværs af flere hospitalsafdelinger og kommunale forvaltninger og tilbud. Mange kræftramte københavnere har desuden andre sygdomme, ligesom kræftsygdommen kan forstærke fx økonomiske eller sociale udfordringer. Det øger kompleksiteten i den enkeltes behov for støtte og hjælp, herunder også behovet for støtte til de pårørende.

I 2021 blev der henvist 1.337 københavnere med kræft til et rehabiliteringsforløb i Københavns Kommunes Center for Kræft og Sundhed, hvor der er tilbud om bl.a. træningsaktiviteter, kostvejledning og samtaler til københavnere med kræft og deres pårørende. Centret blev etableret i 2007 i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som tilbyder rådgivning og støtte til alle, der er berørt af kræft. Derudover tilbyder kommunen lindring til kræftsyge borgere i eget hjem, på plejehjem og på midlertidige døgnophold, heriblandt Afdeling for Lindring – Kbh, hvor livstruende syge og døende københavnere kan få et lindrende ophold.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tilbud hjælper kræftramte borgere med at fastholde den bedst mulige livskvalitet gennem hele kræftforløbet. Forvaltningen er kendt for at gå forrest med at udvikle tilbud, viden og kompetencer på det kommunale område inden for kræft. Fx er Center for Kræft og Sundhed anerkendt som et nationalt fagligt fyrtårn inden for kommunal kræftrehabilitering. 

Udvikling af kræftområdet

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har gennemført en række inddragende processer med borgere, patientforeninger, medarbejdere, samarbejdspartnere og videnspersoner på kræftområdet. De har givet input til, hvordan de kommunale indsatser på kræftområdet kan videreudvikles, så de også fremadrettet afspejler behov og ønsker hos københavnerne.

På baggrund af de inddragende processer har borgerne været med til at identificere fire vigtige emner, der kan bidrage til udvikling af Københavns Kommunes tilbud på kræftområdet. Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter ønsker til udvikling af kræftområdet med afsæt i de fire emner.

Livskvalitet og hverdagsliv

Da kræftsygdom ofte påvirker hverdagsliv og livskvalitet negativt hos både den syge og de pårørende, kan der fx sættes øget fokus på at forebygge og mindske psykisk mistrivsel hos kræftsyge københavnere og deres pårørende. Ligesom der kan sættes fokus på tilbud til borgere med kræftrelaterede senfølger og borgere med behov for lindring af smerter og andre symptomer.

Lighed i sundhed

Den stigende ulighed i sundhed ses også på kræftområdet, fx har københavnere, der bor alene med kort uddannelse og lav indkomst større risiko for at få kræft samt dårligere chancer for at overleve en kræftsygdom. For at øge lighed i sundhed er der brug for særlig støtte til de københavnere, der har størst behov. Det handler fx om at hjælpe med at skabe overblik og sammenhæng i forløbet. Lighed i kræft er også et fokusområde i den nationale sundhedsaftale 2022, som bl.a. sætter fokus på behovet for nye tiltag til at skabe lighed i senfølgeindsatser, rehabilitering og lindring.

Sammenhæng og koordinering

Mange borgere med kræft oplever, at sundhedsvæsnet ikke samarbejder godt nok. Det giver utryghed og manglende sammenhæng i forløbet, risiko for fejl og genindlæggelser, og øger konsekvenserne af ulighed i sundhed. Der kan fx gøres en øget indsats for at styrke samarbejdsstrukturer internt i kommunen, på tværs af sektorer, dvs. med region og almen praksis, og med civilsamfundet.

Viden og kompetencer

For at opnå mere sammenhængende kræfttilbud og endnu bedre livskvalitet for alle københavnere berørt af kræft er det en forudsætning, at forvaltningen arbejder systematisk med vidensudvikling og løbende sikrer kompetenceløft af de medarbejdere, der møder borgerne.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

For at sikre politisk retning til den faglige udvikling af kræftområdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, kan udvalget bede forvaltningen om at forelægge udvalget et udkast til en handleplan eller bud på pejlemærker på kræftområdet. En handleplan giver politisk retning for den faglige udvikling af kræftområdet, og handleplanen kan bruges i kommunikationen af de politiske ambitioner på kræftområdet både til interne og eksterne samarbejdspartnere. Pejlemærker vil også give retning for den faglige udvikling, men vil i mindre grad tydeliggøre de politiske ambitioner for samarbejdspartnere. Forvaltningen vil, på baggrund af udvalgets drøftelse, forelægge udvalget et forslag til handleplan, pejlemærker eller noget tredje for kræftområdet til politisk behandling.