Mødedato: 17.11.2022, kl. 15:30
Mødested: Center for Kræft og Sundhed, Nørre Allé 45, Kbh N

Forventet regnskab pr. 30. september 2022

Se alle bilag

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger forventet regnskabsresultat pr. 30. september 2022 for hele 2022 for Sundheds- og Omsorgsudvalget – til udvalgets godkendelse.

Der forventes budgetoverholdelse på Service, Anlæg, Overførsler og Finansposter i 2022.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab for 2022, pr. 30. september 2022.

Problemstilling

For at sikre en ensartet budgetopfølgning i Københavns Kommune, skal fagforvaltningerne i løbet af et regnskabsår udarbejde tre kvartalsvise regnskabsprognoser. Prognoserne beskriver forvaltningens forventning til årets regnskabsresultat, herunder hvilke afvigelser der måtte være i forhold til det afsatte budget.

Nedenfor fremlægges således den tredje af tre prognoser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2022. Denne tredje prognose for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2022 indgår i Københavns Kommunes samlede forventede regnskab, som behandles af Økonomiudvalget den 22. november 2022.

Det forventede regnskab er udarbejdet på baggrund af budget- og forbrugstal pr. 30. september 2022 – samt tilbagemeldinger fra centrale og decentrale enheder i forvaltningen om det forventede forbrug i årets resterende måneder.

Forvaltningen forventer budgetoverholdelse på alle styringsområder, dvs. Service, Anlæg, Overførsler og Finansposter.

Løsning

Det forventede regnskab er forvaltningens bedste bud på et regnskabsresultat for 2022. Idet prognosen udarbejdes på baggrund af ni måneders faktisk forbrug, er den på nuværende tidspunkt behæftet med nogen usikkerhed.

Ligesom i 2020 og 2021 medfører COVID-19 situationen, at der fortsat er visse usikkerheder forbundet med prognosen. Det aktuelle aktivitetsniveau for flere områder er således ved at være tilbage på niveauet før COVID-19 nedlukningerne – mens 1. kvartal 2022 på den anden side var præget af et stort sygefravær blandt personalet, som følge af COVID-19.

Når de forventede merudgifter til COVID-19 samt merudgifter til ukrainske flygtninge fratrækkes det forventede regnskabsresultat, forventer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen budgetoverholdelse på Service i 2022.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer at modtage tillægsbevillinger til dækning af merudgifterne til COVID-19 og ukrainske flygtninge i 2. halvår af 2022 ligesom det har været tilfælde med disse udgifter i 1. halvår af 2022.

Tabel 1 opsummerer det forventede regnskabsresultat på de forskellige styringsområder og bevillinger.

Tabel 1: Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forventede regnskab pr. 30. september 2022

Styringsområde

Forventet korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Manglende tillægsbevilling COVID-19 og ukrainere

Ny afvigelse

Beløb i 1.000 kr.

(1)

(2)

(3) = (1)-(2)

(4)

(5) = (3) +(4)

Service, i alt

5.026.705

5.051.342

-24.637

24.637

0

Sundhed

673.954

680.857

-6.904

6.904

0

Ældre

4.186.630

4.204.363

-17.733

17.733

0

Administration

166.122

166.122

0

0

0

Anlæg

32.554

32.554

0

0

0

Overførsler

2.043.396

2.043.396

0

0

0

Finansposter

2.112

2.112

0

0

0

Note: Mindreforbrug angives med minus, merforbrug angives med plus.

 

Nedenfor gennemgås kort de væsentligste afvigelser for de enkelte bevillinger. Alle afvigelser er eksklusive mer-/mindreudgifter til COVID-19 og ukrainske flygtninge. Detaljerede afvigelsesforklaringer er vedlagt i bilag 1.

Service

Sundhed udviser budgetoverholdelse.

Ældre udviser budgetoverholdelse.

Budgetoverholdelsen er sammensat af en række mer- og mindreforbrug på ældrebevillingen. Der forventes således et samlet mindreforbrug på 6,5 mio. kr. på køb og salg af plejehjemspladser grundet større salg af pladser til andre kommuner. Der forventes et samlet merforbrug på hjælpemiddelområdet på 8,5 mio. kr. som følge af merudgifter til handicapkørsel.

Budgetoverholdelsen på ældrebevillingen opnås under forudsætning af, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på nuværende tidspunkt afleverer 33,7 mio. kr. til kommunekassen vedrørende uddannelsesområdet, jf. særskilt dagsordenspunkt om 3. sag om bevillingsmæssige ændringer. 

Administration udviser budgetoverholdelse.

Anlæg

Anlæg udviser budgetoverholdelse.

Overførsler

Overførsler udviser budgetoverholdelse.

Finansposter

Finansposter udviser budgetoverholdelse. 

Budgetoverholdelse opnås under forudsætning af, at en reperiodisering på 0,6 mio. kr. fra 2023 til 2022 bliver godkendt i forbindelse med 3. sag om bevillingsmæssige ændringer. Reperiodiseringen vedrører indskud i Landsbyggefonden, hvor der fremrykkes et mindre beløb fra 2023 til 2022, idet byggeregnskabet for et plejehjem nu er endelig godkendt.

Økonomi

Jf. ovenfor.

Videre proces

Økonomiudvalget behandler kommunens samlede forventede regnskab for 2022 på økonomiudvalgsmødet d. 17. november 2022.

Jakob Krogh

/Morten Sten Andersen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Til top