Mødedato: 17.11.2016, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

3. sag om bevillingsmæssige ændringer

Se alle bilag

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen søger om budgetomplaceringer inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at de foreslåede bevillingsmæssige ændringer godkendes, jf. bilag 1-2.

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer indenfor og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug i budget 2016. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer af primært teknisk karakter, som skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

 

Løsning

Sundheds- og Omsorgsudvalgets omplaceringer mellem udvalg i tilknytning til regnskabsprognosen er på samlet netto 33,7 mio. kr. i budget 2016, hvoraf 15,9 mio. kr. vedrører mindreforbrug på aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Der foretages følgende budgetomplaceringer mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og andre udvalg:

  • 15,9 mio. kr. budgetoverførsel fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget (kassen) som følge af mindreforbrug vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet.
  • 9,5 mio. kr. budgetoverførsel fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget vedr. bevillingsgørelse af arbejdsskadeområdet.
  • 4,9 mio. kr. budgetoverførsel fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget (kassen) som følge af, at forventede merudgifter som følge af højesteretsdom vedr. løn til elever på barsel er lavere end den til formålet afsatte hensættelse i regnskab 2015.
  • 3,5 mio. kr. budgetoverførsel fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Socialudvalget vedr. mindreforbrug i 2015 på tre ældrepuljeindsatser.
  • 0,5 mio. kr. budgetoverførsel fra Økonomiudvalget (kassen) til Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af diverse tilpasninger af finansposterne, herunder tilpasning af renteudgifter som følge af låneomlægning samt beboerindskudslån.
  • 0,5 mio. kr. budgetoverførsel fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Socialudvalget som følge af fordeling af budgettet til den nationale handleplan for Den ældre medicinske patient (DÆMP) vedr. kompetenceløft af den kommunale sygepleje.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets interne omplaceringer mellem bevillinger er på i alt 31,3 mio. kr. i budget 2016 indenfor service og har til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem budget og forbrug på den enkelte bevilling og funktion, jf. Social- og Indenrigsministeriets kontoplan. Det skal oplyses, at Borgerrepræsentationens godkendelse kræves ved budgetomplaceringer mellem bevillinger i henhold til kommunens bevillingsregler. De interne omplaceringer dækker over:

  • 10,8 mio. kr. vedr. budgettilpasninger som følge af reorganisering af forebyggelses- og sundhedsområdet.
  • 5,1 mio. kr. vedr. midtvejsregulering vedrørende Den Ældre Medicinske Patient (DÆMP).
  • 4,5 mio. kr. vedr. hensættelser til kræftcenter samt genopretning af KOS-bygningen.
  • 4,0 mio. kr. vedr. delvis dækning af merforbrug på specialiseret rehabilitering.
  • 1,7 mio. kr. vedr. budgettilpasning på it-området (KOS). 
  • 1,5 mio. kr. vedr. budgettilpasning og frikøb ift. implementering af CURA.
  • 1,3 mio. kr. vedr. budgettilpasning på træningsområdet.
  • 0,9 mio. kr. vedr. udvalgets omprioritering af mindreforbrug ved halvårsregnskabet.
  • 0,5 mio. kr. vedr. budgettilpasning på Uddannelse og Arbejdsmiljø ifm organisationsændring. 
  • 0,4 mio. kr. vedr. budgettilpasning på sundhedsfremme.
  • 0,4 mio. kr. vedr. ansættelse af pædagog i hjemmeplejen i lokalområde IBØ.
  • 0,2 mio. kr. vedr. implementering af overbliksværktøj til udrednings- og rehabiliteringsforløb.

Herudover søges der godkendelse af indtægts- og udgiftsbevilling til ni eksternt finansierede projekter for samlet 1,3 mio. kr.

Økonomi

Jf. ovenfor.

 

Videre proces

Efter behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget skal indstillingen forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Hanne Baastrup

                                                /Søren Winther Rasmussen

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt

Til top