Høring vedrørende tilskud efter Servicelovens § 115
Høring vedrørende tilskud efter Servicelovens § 115
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 17. november 2003
3. Høring vedrørende tilskud efter Servicelovens § 115
SOU 320/2002 J.nr. J.nr. 25/2000
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager nærværende indstilling til efterretning, hvorefter denne fremsendes som Sundhedsforvaltningens høringssvar til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vedrørende bevilling af tilskud for 2004.
RESUME
Servicelovens § 115 omhandler kommunens og amtskommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Reglerne for samarbejdet fastlægges i den enkelte kommune og amtskommune.
I henhold til § 115 afsættes der årligt et fast beløb pr. indbygger, som i Københavns Kommune i 2004 beløber sig til i alt 10,8 mill. kr. Der er en årlig ansøgningsrunde samt mulighed for 2-årige bevillinger.
I Københavns Kommune modtages alle ansøgninger om §115 midler i Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som fordeler og videresender ansøgningerne til høring i de relevante fagforvaltninger. Sundhedsforvaltningen høres primært vedrørende ansøgninger fra organisationer og foreninger på ældreområdet, herunder etniske foreninger, samt sygdoms- og handikapområdet.
Sundhedsforvaltningen indstiller, på basis af en række fastsatte kriterier, et antal ansøgere til støtte efter Servicelovens §115, som efterfølgende forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget til efterretning. Ansøgningerne indstilles herefter, via Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, til behandling i et underudvalg under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, til endelig beslutning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i alt modtaget 220 ansøgninger til en samlet værdi af knapt 39 mio.kr. i ansøgningsrunden for 2004. Heraf er der modtaget 37 ansøgninger fra ældreområdet, 22 ansøgninger fra sygdomsområdet og 4 fra etniske foreninger, i alt 63 ansøgninger indenfor Sundhedsforvaltningens område. I de 63 ansøgninger er der samlet ansøgt om 5.454.519 kr.
Sundhedsforvaltningen indstiller i alt 55 til ansøgere til støtte efter Servicelovens §115 i år 2004, heraf 32 ansøgninger fra ældreområdet, 19 ansøgninger fra sygdomsrådet og 4 fra etniske foreninger. Med de 55 projekter indstiller Sundhedsforvaltningen tilskud for i alt 1.916.700 kr. Sundhedsforvaltningens forslag til tildeling af tilskud er vedlagt i bilag 1.
SAGSBESKRIVELSE
Servicelovens § 115
Servicelovens § 115 omhandler kommunens og amtskommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Reglerne for samarbejdet fastlægges i den enkelte kommune og amtskommune.
I henhold til § 115 afsættes der årligt et fast beløb pr. indbygger, som i Københavns Kommune i 2004 beløber sig til i alt 10,8 mill. kr. Der er en årlig ansøgningsrunde samt mulighed for 2-årige bevillinger.
I Københavns Kommune fremsendes alle ansøgninger om §115 midler til Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som fordeler og videresender ansøgningerne til høring i de relevante fagforvaltninger. Sundhedsforvaltningen høres primært vedrørende ansøgninger fra organisationer og foreninger på ældreområdet, herunder etniske foreninger, samt sygdoms og handikapområdet.
Sundhedsforvaltningen indstiller, på basis af en række fastsatte kriterier, et antal ansøgere til støtte efter Servicelovens §115, som efterfølgende forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget til efterretning. Ansøgningerne indstilles herefter, via Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, til behandling i et underudvalg under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, til endelig beslutning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Københavns Kommunes samarbejde med frivillige og almennyttige organisationer
Borgerrepræsentationen vedtog i møde den 24.8.2000 "Politik for Københavns Kommunes samarbejde med frivillige og almennyttige organisationer om løsning af sociale opgaver " med følgende formål:
- Styrke samarbejdet på grundlag af respekt, ligeværdighed, dialog og tillid.
- Styrke servicetilbuddene til borgerne og brugerne gennem udnyttelse af den fælles ressourcer det offentlige og det frivillige tilsammen udgør.
- Synliggøre effekterne af den frivillige indsats.
Endvidere nedsatte Københavns Kommune, ultimo 1998, et Kontaktudvalg for Frivilligt Socialt Arbejde. Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde har til opgave, at fremme det frivillige sociale arbejdes muligheder i Københavns Kommune ved at diskutere og komme med forslag til principper for de økonomiske og øvrige ressourcemæssige tilskud, til det frivillige sociale arbejde i Københavns Kommune.
Imidlertid har Kontaktudvalget ikke ønsket at fremkomme med forslag til principper for de økonomiske og ressourcemæssige tilskud til det frivillige sociale arbejde i Københavns Kommune.
Principper for fordeling af § 115-midler i Københavns Kommune vedtaget af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
For at være støtteberettiget skal følgende betingelser være opfyldt:
- Det sociale arbejde skal foregå i Københavns Kommune for Københavnere
- Der skal være frivillige tilknyttet projektet
- Der skal være tale om en social indsats, der kan supplere eller udvikle Københavns Kommunes egen virksomhed inden for det sociale og sundhedspolitiske område, herunder sundhedsfremmende initiativer
Der ydes støtte til organisationer, foreninger, grupper samt andre, der styrker den frivillige indsats.
Der kan ydes støtte til udgifter, som skaber rammerne for indsatsen, f.eks. lokaler, telefon, administration, indslusning, opkvalificering og supervision af frivillige, sikre økonomiske midler etc.
Der ydes støtte til rådgivninger, besøgsvennetjenester, støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis, ledsageordninger på frivillig basis, frivillighedsformidlinger, kontaktsteder/væresteder, foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper, forskellige former for aflastningstjenester for pårørende m.v., sociale cafeer, telefonrådgivninger, kvindekrisecentre og sygdoms- og handicaporganisationer.
Sundhedsforvaltningens uddybende kriterier for indstilling til tilskud
Udover de ovenfor nævnte generelle principper for fordeling af tilskud efter Servicelovens §115, har Sundhe dsforvaltningen yderligere "guidelines" for vurdering af ansøgningerne:
- Der skal være et langsigtet udviklingspotentiale
- Der gives støtte til aktiviteter i opstarts- /udviklingsfase
- Aktiviteterne skal fortrinsvis udføres af mindre og lokale grupper/organisationer (landsdækkende organisationer har ofte lettere ved at søge tilskud)
- Tilskud fra §115 skal gøre en forskel i det samlede budget fra ansøgeren
- Tilskuddets størrelse skal stå i et fornuftigt forhold til indsatsten / antal brugere
For ansøgere indenfor Sygdoms- og handicapområdet gælder endvidere :
- Der skal være tale om en anerkendt/accepteret diagnose/sygdom
- Der skal være et forebyggelsespotentiale
For ansøgere indenfor Etniske ansøgere gælder endvidere:
- Der skal være et integrationsperspektiv
Der tages stilling til hver enkelt ansøgning på baggrund af et samlet skøn. Eksempelvis tages der stilling til, om det er et udviklingsprojekt, der har behov for lønnet indsats i opstartsfasen, et veletableret tilbud, der søger midler til dyre foredragsholdere eller om det er en stor organisation, der søger kontorhold til knopskydningsprojekt.
I helhedsvurderingen inddrages også ansøgernes mulighed for at søge tilskud efter Servicelovens § 65. For eksempel kan foreninger med 50 medlemmer/brugere eller derover som noget nyt søge tilskud efter § 65. §115 tilskud kan således i højere grad målrettes "vækstzonen", mindre foreninger/grupper samt udviklingsprojekter i startfasen
Mange organisationer, der i forvejen modtager tilskud efter §65 søger også tilskud efter §115. Ved at inddrage begge tilskudstyper i vurderingen, kan tilskuddene målrettes bedre, så midlerne gør mest mulig gavn.
Sundhedsforvaltningens indstilling for tilskud 2004
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i alt modtaget 220 ansøgninger til en samlet værdi af knapt 39 mio.kr. i ansøgningsrunden for 2004. Heraf er der modtaget 37 ansøgninger fra ældreområdet, 22 ansøgninger fra sygdomsområdet og 4 fra etniske foreninger, i alt 63 ansøgninger indenfor Sundhedsforvaltningens område. I de 63 ansøgninger er der samlet ansøgt om 5.454.519 kr.
Sundhedsforvaltningen indstiller i alt 55 til ansøgere til støtte efter Servicelovens §115 i år 2004, heraf 32 ansøgninger fra ældreområdet, 19 ansøgninger fra sygdomsrådet og 4 fra etniske foreninger. Med de 55 projekter indstiller Sundhedsforvaltningen tilskud for i alt 1.916.700 kr. Sundhedsforvaltningens forslag til tildeling af tilskud er vedlagt i bilag 1.
Når Sundhedsforvaltningen holder det samlede tilskudsbeløb på de angivne ca. 2 mio. kr. skyldes det erfaringer fra tidligere år, hvor Sundhedsforvaltningens endelige "andel" af §115 puljen efter behandling i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ligget på omkring 1.5 mio. kr.
Årstal | Ansøgt for i alt (Sundhedsforvaltningens område) | Sundhedsforvaltningen indstillet | Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttet |
2002 | 5.744.400 kr. | 2.220.887 kr. | 1.502.537 kr. |
2003 | 8.527.682 kr. | 2.446.678 kr. | 1.452.531 kr. |
2004 | 5.454.519 kr. | 1.916.700 kr. |
Samspil med Servicelovens §65
Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i mødet den 4. september 2003 nye retningslinier for fordeling af midler efter Servicelovens §65 (SOU 224/2003). Formålet med de nye retningslinier er, at sikre gennemsigtighed i tildeling af midler, samt at styrke udviklingen af forebyggende aktiviteter på ældreområdet.
Sundhedsforvaltningen ønsker fremover i højere grad at koordinere annoncering og indstilling/tildeling af midler efter §115 og §65, dels for at skabe klarhed for ansøgere, dels for at øge synergien mellem de to tilskudstyper. En synkronisering vil betyde, at Sundhedsforvaltningen kan målrette indstillingen/tildelingen af tilskud, så § 115 og § 65 supplerer hinanden.
Som noget nyt annoncerede Sundhedsforvaltningen i uge 43 mulighed for at ansøge tilskud efter Servicelovens § 65 i samtlige lokalaviser og enkelte landsdækkende, så alle interesserede foreninger, organisationer og grupper på lige fod kan ansøge om tilskud. § 115 annonceres hvert år i september, og Familie- og Arbejdsforvaltningen står for det.
MILJØVURDERING
Ingen miljømæssige konsekvenser
ØKONOMI
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har for 2004 10.8 mill. kr. til fordeling. Sundhedsforvaltningen har modtaget ansøgninger for i alt 5.454.519 kr. Sundhedsforvaltningen har indstillet tilskud for i alt 1.916.700 kr.
Ingen
BILAG
Bilag 1:
Sundhedsforvaltningens forslag til tildeling af tilskud i 2004.
Ib Haurum
/Jens Egsgaard