Programplanlægning for Folkesundhed København 2004 samt processen for programplanlægning for 2005

2. Programplanlægning for Folkesundhed København 2004 samt processen for programplanlægning for 2005

SOU 358/2003 J.nr. 79/98

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender programplanerne for 2004 for Folkesundhed København, og

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager processen for programplanlægning for 2005 for Folkesundhed København til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i mødet d. 30. januar 2003, at folkesundhedsarbejdet fremover skal tilrettelægges inden for rammerne af programmer, der retter sig mod bestemte målgrupper i befolkningen. Overordnet er målgrupperne: børn og unge, voksne samt ældre.

Folkesundhed København blev etableret 1. juni 2003 og i mødet d. 2. oktober besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget at nedlægge de lokale Sund By og integrere arbejdet i Folkesundhed Københavns virksomhed. Der er herefter udarbejdet programplaner for de tre programmer. Programplanerne præciserer, hvad de tre programmer skal gennemføre og opnå i 2004. Folkesundhed København er herefter ansvarlig for implementering af programplanerne.

I nærværende indstilling beskrives programplanerne for 2004. Desuden beskrives processen for programplanlægningen for 2005.

For 2004 har de kommunale, langsigtede mål været givet i form af Folkesundhedsplanen og tilhørende, vedtagne handleplaner.

Målene og succeskriterierne i de tre programplaner viser sammenhængen mellem henholdsvis relevante nationale mål, vedtagne, kommunale, flerårige mål og de konkrete resultatmål for Folkesundhed København i 2004.

Det konkrete indhold i målene ligger for 2004 tæt op af de mål, der er fastsat i de forskellige handleplaner under Folkesundhedsplanen, ligesom der bygges på de spidskompetencer, der eksisterer i organisationen. Samtidig opprioriteres nye områder, som etnisk minoriteter, børneområdet og fysisk aktivitet, mens driftsopgaver søges overgivet til andet regi.

Udover kravene i de fastsatte mål og succeskriterier skal de tre programmer i Folkesundhed København naturligvis leve op til de prioriteter, der lå til grund for omorganiseringen på folkesundhedsområdet. Dette gælder den lokale tilstedeværelse, det tværsektorielle samarbejde, projektorganiseringen, samt evidens- og behovsorienteringen af folkesundhedsarbejdet.

Med hensyn til processen for programplanlægningen for 2005 opdeles denne i to faser, en der fokuserer på fastsættelse af mål og succeskriterier for de tre programmer, og en der fokuserer på udarbejdelse af implementeringsplaner for programmerne for budgetåret 2005.

I første fase fastsætter Sundheds- og Omsorgsudvalget flerårige mål for folkesundhedsarbejdet i kommunen, et-årige resultatmål for Folkesundhed Københavns arbejde i 2005 samt korresponderende succeskriterier. Processen omkring fastsættelse af mål og succeskriterier sættes i gang ved diskussion af et første udkast med Sundheds- og Omsorgsudvalget i det planlagte programseminar d. 18. marts 2004, mens processen afsluttes med vedtagelse af mål og succeskriterier i Sundheds- og Omsorgsudvalget i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005 i april.

I den efterfølgende fase udarbejder –Sundhedsforvaltningen en konkret implementeringsplan for de aktiviteter, der vil blive gennemført af de tre programmer i 2005 med henblik på opfyldelse af målene. De samlede programplaner – dvs. mål, succeskriterier og implementeringsplan - forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget i november, og udgør derefter rammerne for Folkesundhed Københavns virksomhed i 2005.

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i mødet d. 30. januar 2003, at folkesundhedsarbejdet fremover skal tilrettelægges inden for rammerne af programmer, der retter sig mod bestemte målgrupper i befolkningen. Overordnet er målgrupperne: børn og unge, voksne samt ældre.

Folkesundhed København blev etableret 1. juni 2003 og i mødet d. 25. september d.å. besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget at nedlægge de lokale Sund By og integrere arbejdet i Folkesundhed Københavns virksomhed. Der er herefter udarbejdet programplaner for de tre programmer. Programplanerne præciserer, hvad de tre programmer skal gennemføre og opnå i 2004. Folkesundhed København er herefter ansvarlig for implementering af programplanerne.

Nærværende indstilling indeholder en beskrivelse af det konkrete indhold i programplanerne for 2004. Herefter beskrives processen for udarbejdelse af programplanerne for 2005 - herunder Sundheds- og Omsorgsudvalget rolle. Det er forventningen, af fremtidige processer i hovedtræk vil forløbe som processen beskrevet for 2005.

Programplanerne for Folkesundhed København 2004 er udarbejdet med det udgangspunkt, at Folkesundhed København blev etableret 1. juni 2003 og at Sundheds- og Omsorgsudvalget i mødet d. 25. september d.å. besluttede at nedlægge de lokale Sund By og at integrere arbejdet i Folkesundhed København. Programplanerne vedlægges som bilag.

Som det fremgår af bilaget, er der for hvert af de tre programområder opstillet tre niveauer af mål, der hænger indbyrdes sammen:

• Nationale flerårige mål (Regeringens folkesundhedsprogram)
• Kommunale indsatsmål (Målene er flerårige og kommer fra Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune samt tilhørende handleplaner og dækker alle forvaltninger)
• Resultatmål for Folkesundhed København (Målene er et-årige, dvs. dækker budgetår 2004)

Hvert mål kvalificeres ved hjælp af konkrete succeskriterier.

Hovedparten af succeskriterierne er borgerrettede, det vil sige at succe skriterierne præciserer hvilke muligheder og adfærdsændringer det er, man ønsker for de københavnske borgere. Desuden er der opstillet organisatoriske mål, primært på områder, som skal udvikles i løbet af 2004. Det tværsektorielle samarbejde med andre forvaltninger og øvrige aktører fremgår desuden af mål og succeskriterier, hvor det er relevant.

Nedenfor vil indholdet i de tre programplaner kort blive gennemgået.

På børn- og ungeområdet eksisterer der vedtagne kommunale mål på områderne "rusmidler", "fysisk aktivitet" og "kost og overvægt" – mål der alle er formuleret i forbindelse med handleplaner under Folkesundhedsplanen. Succeskriterierne inden for børn og unge programmet vægter således implementering af de politisk vedtagne handleplaner.

Dog er succeskriterierne på nogle punkter mere ambitiøse end de respektive handleplaner. For eksempel skal der i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indarbejdes fysisk aktivitet i københavnske børnehaver generelt, og det forventes, at 700 unge vil bruge det nye telefon- og SMSrådgivningstilbud "Call & Quit" i 2004.

Voksenprogrammet i Folkesundhed København udgøres for en stor del af det tidligere Center for Sunde Arbejdspladser og Center for Rygeafvænning. De spidskompetencer, der eksisterer i organisationen på disse områder, udnyttes naturligvis i programplanen for 2004. Samtidig opprioriteres andre områder også, i overensstemmelse med de vedtagne kommunale mål. Der fokuseres på fysisk aktivitet i lokalområderne Kgs. Enghave og Nord-Vest, i overensstemmelse med motionshandlingsplanen, og på "motion på recept" i overensstemmelse med kosthandlingsplanen og budgetvedtagelsen for 2004. I forhold til etniske minoriteter planlægges også en væsentlig opprioritering i overensstemmelse med den vedtagne handleplan, ligesom der lægges op til en styrket indsats i forhold til træning af sundhedsfagligt personale på rygeafvænningsområdet.

I overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for etableringen af Folkesundhed København, er der områder hvor kommunes hidtidige driftsaktiviteter vil blive søgt lagt over i andet regi. Dette gælder for eksempel kostområdet, hvor det etablerede Spis-dig-slank tilbud vil blive søgt overgivet til andet regi. Endvidere vil man samtidig søge at udvikle nye kost-/slanketilbud til mænd. På rygeafvænningsområdet afsøges mulighederne for at oplysningsforbundene kan overtage egnede rygestopopgaver.

På ældreområdet prioriteres tre fokusområder i programplanen for 2004, nemlig fysisk aktivitet, kost og fald. Desuden prioriteres tværgående indsatser. Etablerede tilbud som Walk & Talk vil blive søgt overgivet til andet regi, med henblik på at brede tilbuddet ud til andre organisatoriske miljøer, med forventet øget deltagelse til følge. Samtidig vil forebyggelsesinitiativer blive søgt integreret i relevante driftsydelser på ældreområdet – dette gælder f.eks. faldforebyggelse i hjemmeplejen.

Udarbejdelsen af programplanen på ældreområdet falder i tråd med udarbejdelsen af handleplan for ældreområdet under Folkesundhedsplanen. (Ældrehandleplanen forventes fremlagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget i december 2003).

Ud over de konkrete programplaner for Folkesundhed København for 2004, vil arbejdet følge en række principper, der oprindeligt lå til grund for at samle det udførende arbejde på folkesundhedsområdet i Folkesundhed København. De væsentligste principper behandles nedenfor.

Den lokale tilstedeværelse:

Det har fra starten været et af formålene med etableringen af Folkesundhed København, at organisationens tilbud fortsat er tilgængelige for borgeren lokalt, det være sig på arbejdspladsen, i institutionen eller i hjemmets nærområde. Det ligger i samarbejdstanken, at de konkrete tilbud ofte vil blive udbudt af partnerorganisationer, som allerede har en lokal struktur, for eksempel sundhedsplejersker, børneinstitutioner, praktiserende læger og lokale træningscentre. Samtidig kan det i perioder, og i forhold til specifikke projekter, også være Folkesundhed København selv, der er tilstede lokalt. Dette gælder for eksempel i projektet "Livskvalitet på Ydre Nørrebro", hvor personale er fast udstationeret, og lokalefaciliteter er bibeholdt lokalt for at understøtte projektet. (Principperne for Folkesundhed Københavns lokale tilstedeværelse blev vedtaget på Sundheds- og Omsorgsudvalget møde den 25. september 2003 i indstillingen "Folkesundhedsarbejdets lokale tilstedeværelse og budgetanalyse af borgerrettede funktioner" (SOU 255/2003)).

Tværsektorielt samarbejde, centralt:

Sundhedsforvaltningen har taget initiativ til at nedsætte et tværgående forum, på lederniveau, til fremme af integrationen af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommunen på tværs af forvaltninger. Lederrepræsentanter fra Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen deltager i dette forum.

Tværsektorielt samarbejde, decentralt:

Som det fremgår af programplanen lægges der allerede for 2004 op til styrkede partnerskaber i folkesundhedsarbejdet. Dette gælder både på tværs af Sundhedsforvaltningen – specielt på ældreområdet – på tværs af kommunens forvaltninger – f.eks. på børne- og ungdomsområdet – og i forhold til mere eksterne partnere, som f.eks. H.S, tandlæger, læger og frivillige organisationer.

Principper for folkesundhedsarbejdet:

Allerede i forbindelse med vedtagelsen af den nye organisation på folkesundhedsområdet blev en række principper for det fremtidige folkesundhedsarbejde understreget. Disse principper gælder naturligvis nu for Folkesundhed Københavns arbejde. Principperne omfatter, at Folkesundhed København skal arbejde evidensbaseret, altså vælge projekttyper, som man har erfaring for virker; at Folkesundhed København skal arbejde behovsorienteret, at det altså bliver københavnernes behov, der afgør hvilke emner, der prioriteres i organisationen; at Folkesundhed København sikrer borgerinddragelse i udviklingen af projekter –; og at Folkesundhed København arbejder partnerskabsbaseret, hvilket allerede er berørt ovenfor.

Programplanerne består af mål og succeskriterier samt implementeringsplaner. Udarbejde lse af programplaner på folkesundhedsområdet vil i overensstemmelse hermed bestå af to overordnede faser; fastsættelse af mål og succeskriterier og udarbejdelse af implementeringsplaner.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal sætte både langsigtede, kommunale mål for folkesundhedsarbejdet og kortsigtede (1-årige) resultatmål for Folkesundhed København. Der vil blive afholdt et årligt programseminar for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Formålet med seminaret er, at diskutere og fastsætte disse mål samt korresponderende succeskriterier. Programseminaret planlægges, for programplanlægningen for 2005, til at finde sted d. 18. marts 2004.

Efter programseminaret reviderer Sundhedsforvaltningen udkastet, og mål og succeskriterier vedtages i Sundheds- og Omsorgsudvalget, samtidigt med Sundhedsforvaltningens budget for 2005 i april måned.

Handleplaner vil i modsætning til dette overordnede og samlende planlægningsinstrument blive udarbejdet for specifikke folkesundhedsområder, hvor der er behov for et afdækningsarbejde omkring området og i forhold til folkesundhedsområder, hvor der er behov for tværgående planlægningsprocesser på tværs af forvaltninger.

Efter politisk godkendelse af mål og succeskriterier vil der blive udarbejdet en konkret implementeringsplan for de aktiviteter, der skal gennemføres i 2005 med henblik på at opfylde målene og succeskriterierne. Dette arbejde vil finde sted i perioden fra maj til oktober, således at programplanlægningen for 2005 kan forelægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget i november 2004.

Det forventes ikke, at nærværende indstilling vil have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Programplanerne for 2004 finansieres af forebyggelsespuljen, bevillingen til Rådgivningsinstitutioner (Aktiviteter, der implementeres af Sex og Samfund), samt midler til partnerskabsprojekter 2004 (Livskvalitet på Ydre Nørrebro (LYN)), i alt kr. 24.9 mill..

Herudover har Borgerrepræsentationen i forbindelse med Budget 2004 godkendt projektet "Motion på recept". Dette projekt vil få et selvstændigt budget, som bliver fremlagt særskilt for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Programplanerne for 2004 har ikke været i høring

Programplaner for Folkesundhed København 2004

Ib Haurum

/Jens Egsgaard