Temadrøftelse om velfærdsteknologi

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter status for arbejdet med velfærdsteknologi.

Der kommer 12.000 flere ældre frem mod 2025, og med accelererede forløb bliver flere udskrevet tidligere fra sygehusene. Hver tredje københavner har en kronisk sygdom, fx diabetes, KOL, knogleskørhed eller muskelskeletlidelser. I et fremskredent sygdomsforløb oplever mange mennesker stor utryghed. Det gælder for eksempel borgere med demens, som 6000 københavnere over 60 år lever med.

Velfærdsteknologi er en del af løsningen på disse udfordringer, og teknologien åbner konstant for nye muligheder. Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen godkendte henholdsvis den 20. juni 2013 og den 22. august 2013 ”Nye veje til sundhed og omsorg – fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025” (bilag 1).

Planen sætter en retning, hvor velfærdsteknologi skal igangsættes med udgangspunkt i borgere og medarbejderes behov på sundheds- og omsorgsområdet. En række teknologier er udbredt i stor skala, og til Budget 2016 indgår forslag om udbredelse i stor skala af flere teknologier. Borgerinddragelse, test og erhvervssamarbejde er etableret med Velfærdsklinik og testlejlighed på Strandvejen 119.

Der er dermed sket en klar styrkelse af området. Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at der på den ene side vil være et yderligere potentiale for at styrke investeringerne og opnå gevinster for både borgere og arbejdsmiljø. På den anden side er der en række forhold, som erfaringsmæssigt udfordrer implementering af velfærdsteknologi. Det er derfor vigtigt, at ambitionsniveauet afstemmes med, hvad der – selv med en offensiv tilgang – er realistisk.

Til temadrøftelsen den 17. september skal Sundheds- og Omsorgsudvalget derfor drøfte status på området samt balancen mellem udrulning af teknologier og medarbejdernes mulighed for at udnytte de nye teknologier.

”Nye veje til sundhed og omsorg” indeholder fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 rettet mod borgere og samarbejdspartneres behov. Nedenfor er en kort status for de enkelte spor.

• Frihed til at fortsætte med at klare hverdagen på egen hånd: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udbredt velfærdsteknologier i stor skala, fx teknologier til at tage kompressionsstrømper af om aftenen, eller teknologier der giver borgeren frihed til at kunne klare toiletbesøg selv eller med mindre hjælp.
• Fleksibilitet så borgeren kan få leveret ydelserne, når det passer borgeren: I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er det fx besluttet at udbrede levering af hjemmepleje via skærm (Skærmbesøg) i stor skala. I mindre skala leveres genoptræning digitalt, når og hvor det passer borgeren.

• Øge værdighed og tryghed for ældre borgere: Udbredt i stor skala er alarmer og mobile lifte i hjemmeplejen til borgere, der er faldet i eget hjem. Til Budget 2016 indgår som effektiviseringsforslag i stor skala automatiske senge til borgere, som ikke i er i stand til at komme ud og ind af sengen selv, og badestole så hygiejne- og påklædningsopgaver kan klares med færre personer omkring borgeren.
• Tryghed i forløb på tværs af sektor: Telemedicinsk løsning ved behandling af sår er i dag en del af den daglige drift.
• Mindske, eller helt fjerne, nedslidende arbejde: Her er typisk tale om teknologier, som minimerer løft. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er brug af loftslifte, der er installeret på plejecentrene i byen, udbredt i stor skala.

• Hjælpe borgeren til at leve en sund livsstil: På dette område er udrullet løsninger, der supplerer løsninger på markedet. Det er teknologier til ca. 500 borgere, der skal motivere til mere motion, og et oprettet online træningsfællesskab ”Motion i København”, hvor borgere efter forebyggelsesforløb kan opbygge træningsfællesskaber. 

4. Fra udvikling til udbredelse – Velfærdsklinik er etableret ultimo 2014, hvor borgere, medarbejdere og virksomheder byder ind med idéer. Gode idéer og teknologier testes i en nyligt åbnet testlejlighed med borgere og medarbejdere. Testlejligheden er bygget med fleksible vægge, så fx toilettet kan indrettes som et mindre toilet i en Nørrebro-lejlighed.

Ideerne fra borgere og medarbejdere kommer typisk ind ved, at de enten melder en ide eller teknologi ind til Velfærdsklinikken. To medarbejdere oplevede fx, at de mange løft som medarbejderne i hjemmeplejen udfører i løbet af en dag, kan være skadelige i længden, og forårsage eksempelvis arm- eller skulderskader. Sammen udviklede de en løftepude, der sættes ind under borgerens ben og pustes op i den rette højde, så medarbejderen undgår at løfte og holde benet. Den er nu testet i testlejligheden og hjemmeplejen.

Perspektiver for anvendelse af velfærdsteknologi
Indsatserne fra udrulningen af Nye veje til sundhed og omsorg har medført, at velfærdsteknologi er udbredt til mange områder, og er blevet en afgørende del af driften. Samtidigt er antallet af teknologiske muligheder vokset markant fx med flere mobile løsninger og brug af sensorer. Næste skridt er ikke at inddrage flere avancerede teknologier men at indrette organisationen til at udnytte teknologien. Eksempelvis  er der i 2015 igangsat et arbejde med at videreudvikle et af de moderniserede plejecentre til et velfærdteknologisk plejecenter. Det sker som led i at styrke udbredelsen af velfærdsteknologi i større skala.

Desuden er der fokus på:

Forberede medarbejdere på arbejdsplads med mange forskellige teknologier: I indsatser igangsat efter ”Nye veje til sundhed og omsorg” er afsat midler til kompetenceudvikling ved brug af den enkelte teknologi. I kraft af at der indføres flere teknologier i stor skala, så øges behovet for et generelt fokus for ledere og medarbejdere på at bruge teknologier i tæt samspil med fagligheden. Der en grænse for, hvor mange teknologier medarbejdere kan lære og tage i brug. Fremadrettet er det derfor en opmærksomhed, at nogle teknologier først indføres senere – selvom teknologierne er klar udrulning – fordi medarbejderne først skal blive fortrolige med de teknologier, som de har i forvejen. 

Større fokus på evaluering og udnyttelse af potentialet i velkendte teknologier: Velkendte teknologier udnyttes ikke altid fuldt ud, og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil derfor foreslå kompetenceudvikling for yderligere udnyttelse af eksisterende teknologier, hvis det viser sig, at der er større potentiale end først antaget. Således besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2014 at afsætte midler til kompetenceudvikling og teknologier for at udnytte nye potentialer i brug af loftslifte. Loftslifte har været i brug siden 2009.

Styrket prioritering af borger og medarbejderdrevne idéer og kommunikation om teknologierne: Erfaringen er, at potentialet ved teknologien realiseres kun fuldt ud, hvis borgerne og medarbejder aktivt efterspørger teknologi. Derfor er det afgørende, at borgeren møder medarbejdere, der formår at se muligheder og som kan tænke teknologierne ind i faglige metoder og begrebsrammer. Samtidigt vil indførelse af teknologi ofte medføre, at der er mindre direkte fysisk kontakt mellem borger og medarbejder – herunder også at indførelse af teknologi er en effektivisering. Fremadrettet er det derfor en udfordring at bevare den menneskelige kontakt og medarbejdernes engagement, når brugen har stor betydning for medarbejderens hverdag.

Indstillingen blev godkendt.