Mødedato: 17.09.2001, kl. 14:30

Boligrådgivning for ældre

Boligrådgivning for ældre

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 17. september 2001

 

8. Boligrådgivning for ældre

SOU 310/2001 J.nr. 49/2001

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forvaltningen udarbejder forslag til senere forelæggelse om etablering af en boligrådgivning for ældre i samarbejde med Boligtrivsel i Centrum.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 17. september 2001

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte at Sundhedsforvaltningen udarbejder forslag til senere forelæggelse om etablering af boligrådgivning for ældre, byggende på model 3. Udvalget ønsker i den forbindelse at modellen inddrager relevante aktører på området.

Martin Geertsen (V) ønskede følgende ført til protokols: "Venstre finder det ikke kundgjort at markedet er tilstrækkeligt afsøgt med henblik på at finde organisationer eller firmaer der kan løse opgaver".

 

RESUME

I indstillingen om Forslag til ny ældrepolitik, der blev behandlet i Borgerrepræsentationens møde den 6. september 2001 (BR 244/01), er bl.a. indeholdt et forslag om oprettelse af en "rådgivnings- og bistandsfunktion, som kan hjælpe ældre til at finde en egnet bolig at blive gammel i".

En sådan funktion er også indeholdt i den boligpolitiske strategiplan, der blev tiltrådt i Borgerrepræsentationens møde den 13. juni 2001 (BR 297/01).

Der er i budget 2002 afsat 3 mio. kr. hertil, incl. en flyttepakke, der muliggør økonomisk støtte til gennemførelse af flytningerne.

Formålet med en boligrådgivning er at fremme den ønskelige mobilitet på boligområdet med henblik på at sikre, at de ældre kan få mindre, men mere ældreegnede boliger, og samtidig frigøre store boliger til bl.a. børnefamilier.

Københavns kommunes tilbud om boligrådgivning for ældre foreslås etableret i samarbejde med Boligtrivsel i Centrum (herefter BiC).

Boligrådgivningen skal yde følgende service til ældre: Telefonrådgivning, personlig rådgivning, generel information og netværksrådgivning.

Med den tilknyttede flyttepakke er der skabt mulighed for at yde også praktisk hjælp i forbindelse med en flytning.

 

Til top