Omlægning af bydelsgrænser mellem Vanløse og Valby og på Amager
Omlægning af bydelsgrænser mellem Vanløse og Valby og på Amager
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 17. september 2001
13. Omlægning af bydelsgrænser mellem Vanløse og Valby og på Amager
SOU 309/2001 J.nr. 48/2001
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 17. september 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til et senere møde.
RESUME
I Kommuneplanen for 2001 sker der ændringer i bydelsgrænserne på Amager som træder i kraft pr. 1. januar 2002. Disse ændringer medfører behov for stillingtagen til de administrative bydelsgrænser under Sundheds- og Omsorgsudvalgets ansvarsområde.
Sundhedsforvaltningen foreslår, at afgørelse om tilpasningen af de administrative grænser til Kommuneplanens bydelsgrænser afventer integration af forsøgsbydelenes ældreområder i Sundhedsforvaltningens struktur.
Sundhedsforvaltningen foreslår, at spørgsmålet om tilpasning af de administrative grænser tages op til fornyet vurdering i Sundheds- og Omsorgsudvalget igen i foråret 2002.