Servicejobs anvendelse ved centralt vikarkorps (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 27. august 2001)

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 17. september 2001

9. Servicejobs anvendelse ved centralt vikarkorps (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 27. august 2001)

SOU 304/2001 J.nr. 8/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om anvendelsen af servicejobs til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har ønsket en redegørelse om, hvorvidt ansættelse i henhold til lov om servicejob vil kunne ske i et centralt vikarkorps i Sundhedsforvaltningen.

Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at der ikke ifølge lovgivningen på området er noget til hinder for ansættelse i servicejob ved et centralt vikarkorps. Det er ligeledes Sundhedsforvaltningens opfattelse, at etablering af et vikarkorps ikke alene skal baseres på ansættelser efter ordningen om servicejob.

I forbindelse med planerne om oprettelse af en central vikarordning i Sundhedsforvaltningen, bl.a. med henblik på nedbringelse af udgifterne til brug af private vikarbureauer, overvejes det, om bemanding i vikarkorpset i et vist omfang kan ske ved ansættelser i henhold til lov om servicejob.

På baggrund heraf ønskes det afklaret, hvorvidt det er muligt at ansætte medarbejdere efter lov om servicejob som en del af et centralt vikarkorps.

Formålet med lov om servicejob er dels at fremme beskæftigelsesmulighederne for ældre langtidsledige og dels at styrke det offentlige serviceniveau.

Midlet er økonomisk tilskud til offentlige arbejdsgivere, som ansætter langtidsledige, der er fyldt 48 år og ifølge "lovens tekst", er den eneste begrænsning i adgangen til at anvende ordningen, at ansættelse skal ske i varige stillinger på ordinære løn- og ansættelsesvilkår samt, at der ikke må ske afskedigelser af allerede ansatte med det formål, at der i stedet kan opnås tilskud ved ansættelse af en medarbejder i servicejob.

Lovens anvendelsesmulighed er således meget bred. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget ved den seneste ændring pr. 1. januar 2001 forudsættes det, at loven alene kan anvendes med henblik på at bedre den nuværende offentlige opgaveløsning – dvs. der må ikke ske serviceforbedring i form af "opdyrkning af nye områder". Samtidig præciseres det, "at løntilskud til servicejob ikke indgår i den aftalte kommunale udgiftsvækstramme på 1 %, og at personer, der ansættes i servicejob, kan varetage normale jobfunktioner og derfor kan indgå i de eksisterende personalenormeringer, samt at servicejobordningen ikke begrænser kommunernes muligheder i forhold til fastlæggelse af normeringer".

Sammenfattende er der således mulighed for at anvende lov om servicejob i såvel eksisterende som nyoprettede – varige og ordinære – ledige stillinger, sålænge de pågældende medarbejdere medvirker til at forbedre servicen inden for den eksisterende kommunale opgavevaretagelse.

Sundhedsforvaltningen forudsætter, at et centralt vikarkorps til udførelse af opgaver inden for pleje og omsorg nødvendigvis må bestå af en kerne af fastansatte medarbejdere. Dette vil være nødvendigt af hensyn til "forsyningssikkerheden", idet behovet for vikardækning inden for Sundhedsforvaltningens område til stadighed vil være stort – og ofte akut – hvorfor det ikke kan påregnes, at opgaven alene vil kunne varetages "ved tilkald" af løst tilknyttede afløsere uden et fast ansættelsesforhold. Endvidere vil det have afgørende betydning for kvaliteten af arbejdets udførelse, at de medarbejdere, der sendes ud til vikartjeneste, føler og har et reelt tilhørsforhold til Sundhedsforvaltningen og i den forbindelse opnår og vedligeholder indsigt i de politikker, holdninger og arbejdsmetoder mv. der benyttes i Sundhedsforvaltningens regi.

Medarbejderne i et centralt vikarkorps vil således overvejende blive ansat i varige ordinære stillinger med "vikarbureauet" som arbejdsgiver, og "det at være vikar", vil således alene relatere sig til arbejdsfunktionen.

Ved ændringen af lov om servicejob pr. 1. januar 2001 blev der endvidere åbnet mulighed for et tilskud til oplæring og uddannelse på kr. 50.000 til hver medarbejder, der ansættes i servicejob inden for ældresektoren.

Der foreligger ingen udtømmende definition af, hvilke opgaver inden for ældresektoren som uddannelsestilskuddet kan ydes til, men i socialministeriets bekendtgørelse af 20. december 2000 anføres, at tilskuddet ydes "f.eks. i forhold til varetagelse af funktioner i forbindelse med genoptræning, fysioterapi, hjemmepleje, hjemmesygepleje, særlige indsatser for demente ældre samt varetagelse af plejehjemsfunktioner i bred forstand m.v."

Da ansatte i et centralt vikarkorps netop vil skulle varetage opgaver inden for en række af nævnte områder, er det således Sundhedsforvaltningens opfattelse, at fast ansættelse i et centralt vikarkorps i Sundhedsforvaltningen netop "rammer" de intentioner om særlig styrkelse af servicen inden for ældresektoren som følger af lov om servicejobs tilskudsregler.

Ved budgetvedtagelsen for 2001 afsatte Borgerrepræsentationen en pulje på 5 mio. kr. med henblik på at styrke aktiveringen af ældre ledige samt forbedre den service, der ydes til borgerne. I lighed med ændringerne i lov om servicejob pr. 1. januar 2001 ønskedes en særlig styrkelse af servicen inden for ældreområdet, og puljen blev således henlagt til Sundhedsforvaltningens regi.

Sundhedsforvaltningen er ikke bekendt med, at anvendelse af 5 mio. kr.s puljen er klausuleret til særlige ansættelsesområder/opgavevaretagelse inden for Sundhedsforvaltningens område.

Afsluttende skal det bemærkes, at Sundhedsforvaltningen anser det for en afgørende forudsætning, at medarbejdere i et centralt vikarkorps har de menneskelige og faglige kvalifikationer, der er nødvendige for en kompetent varetagelse af de vikaropgaver, som efterspørges.

Sundhedsforvaltningen vil derfor i vid udstrækning – uden for reglerne om servicejob - søge at rekruttere medarbejdere med en uddannelsesmæssig baggrund inden for social- og sundhedsområdet til vikarkorpset, idet ansatte i henhold til lov om servicejob alene forventes at indgå som en mindre del af den samlede medarbejderstab.

Målgruppen for medarbejdere i servicejob er netop personer, der må forventes at besidde erfaring og modenhed, og disse kvalifikationer vil være brugbare i et centralt vikarkorps, hvor medarbejderne skal kunne "begå sig" i forskellige arbejdsmiljøer. Med ovennævnte tilskudsmulighed til oplæring og uddannelse vil der endvidere være mulighed for en målrettet opkvalificering til en række af vikarkorpsets opgaver, idet der også vil være behov for vikardækning til opgaver, der ikke umiddelbart forudsætter faglært personale.

Det er derfor Sundhedsforvaltningens opfattelse, at et centralt vikarkorps vil være et egnet område for opfyldelse af intentionerne i lov om servicejob om fremme af beskæftigelsesmulighederne for ældre langtidsledige via en samtidig styrkelse af serviceniveauet inden for ældresektoren.

Ingen

Ingen

Ingen

Ib Haurum

/Kurt Jensen