Mødedato: 17.09.2001, kl. 14:30

I/S KOROVA - Godkendelse af regnskab for 2000

I/S KOROVA - Godkendelse af regnskab for 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 17. september 2001

 

14. I/S KOROVA - Godkendelse af regnskab for 2000

SOU 181/2001 J.nr. 73/98

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at regnskabet for 2000 godkendes.

 

RESUME

I/S KOROVA som var ejet af Københavns Kommune og Roskilde Amt er den 2. januar 2001 solgt til Berendsen Tekstil Service. Regnskabet for 2000 er således det sidste regnskab, der aflægges for vaskeriet I/S KOROVA.

Årets resultat blev et driftsunderskud på 221.620 kr. Tillagt et overført underskud fra 1999 på 97.969 kr. er det samlede resultat et underskud på 319.589 kr. Det samlede resultat er indarbejdet i den refusionsopgørelse, der udarbejdes i forlængelse af salget af vaskeriet. I lyset af, at der har pågået en salgsproces og i lyset af en ekstraudgift i 2000 til renovering af vaskeriets skorsten, må regnskabet vurderes som værende tilfredsstillende.

SAGSBESKRIVELSE

I/S KOROVA, som var ejet af et interessentskab mellem Københavns Kommune og Roskilde Amt, blev den 2. januar 2001 solgt til Berendsen Tekstil Service. I forlængelse af salget har Indenrigsministeriet godkendt opløsningen af interessentskabet den 9. marts 2001.

Regnskabet for 2000 er således det sidste regnskab, der aflægges for vaskeriet I/S KOROVA.

Årets resultat blev et driftsunderskud på 221.620 kr. Tillagt et overført underskud fra 1999 på 97.969 kr. er det samlede resultat et underskud på 319.589 kr. Det samlede resultat er indarbejdet i den refusionsopgørelse, der udarbejdes i forlængelse af salget af vaskeriet. Det bemærkes, at der endnu mangler få betalinger, herunder blandt andet advokatsalær, før der kan aflægges et samlet regnskab for salget af I/S KOROVA.

I lyset af at der har pågået en salgsproces og i lyset af en ekstraudgift i 2000 til renovering af vaskeriets skorsten på 350.000 kr. må regnskabet vurderes som værende tilfredsstillende.

I 2000 vaskede I/S KOROVA 1.984 tons for interessenterne og institutioner udenfor ejerskabet. Det var ca. 100 ton mindre end budgetteret. Den endelige vaskepris blev kr. 14,05 pr. kg. tøj.

I henhold til bestemmelserne i § 8 i interessentskabskontrakten for I/S KOROVA skal interessentskabets årlige regnskab med status forelægges de respektive kommunalbestyrelser til godkendelse.

ØKONOMI

-

BILAG

Specificeret regnskab, finansiel status for regnskabsåret 2000, bemærkninger til regnskabet samt revision af regnskabet.

 

 

Bo Andersen / Lau Svendsen-Tune

 

 

Til top