Otologvagten - Redegørelse (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 3. september 2001)

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 17. september 2001

11. Otologvagten - Redegørelse (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 3. september 2001)

SOU 308/2001 J.nr. 40/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller

at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger Sundhedsforvaltningen til at indlede forhandlinger med praktiserende ørelæger om ændringer af ørelægevagten i Københavns Kommune.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget ligeledes bemyndiger Sundhedsforvaltningen til at undersøge, om der kan etableres en sammenlægning af ørelægevagten i Københavns Amt og ørelægevagten i Københavns Kommune.

Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner (det tidligere Københavnsoverenskomstområde) har – som de eneste kommuner i landet - i gennem mange år haft en kørende ørelægevagt (otologvagten), som efter henvisning fra lægevagten i vagttiden har tilset patienter med øresygdomme.

Aftalen vedr. otologvagten var indtil 1. januar 1992 bundet op på den tidligere Københavnsoverenskomst og skulle derfor være bortfaldet, da ovennævnte kommuner tiltrådte Landsoverenskomsten for Ørelægehjælp 1. januar 1992. Fra politisk side opfattede man imidlertid et bortfald af den kørende otologvagt som en serviceforringelse og ønskede derfor, at der skulle indgås en særaftale om bibeholdelsen af otologvagten.

Med virkning fra 1. februar 1992 blev der indgået en sådan aftale med praktiserende ørelæger i det tidligere Københavnsoverenskomstområde.

De praktiserende ørelæger har på baggrund af vanskeligheder med at besætte vagterne overvejet at opsige særaftalen om otologvagt. Ørelægerne har, inden de eventuelt opsiger aftalen, ønsket at drøfte en genforhandling og modernisering af denne.

Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at såfremt København fortsat ønsker en ørelægevagt, er det nødvendigt at indlede forhandlinger med de praktiserende ørelæger om en ændring/tilpasning af vagten.

Sundhedsforvaltningen foreslår endvidere , at man undersøger mulighederne for at indgå i et samarbejde med Københavns Amt og Frederiksberg Kommune om den akutte ørelægevagt, og at den akutte ørelægevagt tilrettelæggelse planlægges i tæt samspil med lægevagten.

Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner (det tidligere Københavnsoverenskomstområde) har – som de eneste kommuner i landet - i gennem mange år haft en kørende ørelægevagt (otologvagten), som efter henvisning fra lægevagten i vagttiden har tilset patienter med øresygdomme.

Aftalen vedr. otologvagten var indtil 1. januar 1992 bundet op på den tidligere Københavnsoverenskomst og skulle derfor være bortfaldet, da ovennævnte kommuner tiltrådte Landsoverenskomsten for Ørelægehjælp 1. januar 1992. Fra politisk side opfattede man imidlertid et bortfald af den kørende otologvagt som en serviceforringelse og ønskede derfor, at der skulle indgås en særaftale om bibeholdelsen af otologvagten.

Med virkning fra 1. februar 1992 blev der indgået en sådan aftale med praktiserende ørelæger i det tidligere Københavnsoverenskomstområde.

Aftalen indebærer bl.a., at lægevagten på hverdage fra kl. 17 til 24 og i weekender og helligdage fra kl. 8 til kl. 24 kan henvise patienter med øresmerter/-sygdomme til sygebesøg fra otologvagten. De praktiserende ørelæger er forpligtiget til at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal speciallæger i otologi, som kan varetage vagterne. Disse speciallæger er ikke nødvendigvis praktiserende ørelæger. Hovedparten er hospitalsansatte ørelæger, som alle har opnået specialistanerkendelse, før de kan indgå i vagterne.

Antallet af patientantallet, som er behandlet af otologvagten, har igennem de senere år været faldende. I 1998 behandlede otologvagten 1.907 patienter, heraf var 54 % børn i aldersgruppen 0-16 år og 35 % voksne i aldersgruppen 21 –50 år. I 1999 behandlede otologvagten 1.648 patienter, heraf var 48 % børn i aldersgruppen 0-16 år og 38 % voksne i aldersgruppen 21 –50 år. I 2000 behandlede otologvagten 1.560 patienter, heraf var 45 % børn i aldersgruppen 0-16 år og 41 % voksne i aldersgruppen 21 –50 år. Der har således i perioden 1998 til 2000 været et fald i antal patienter, der er behandlet af otologvagten, på 18 %. Omsætningen i otologvagten er i samme periode faldet med 21 % fra 1.037.347, kr. i 1998 til 813.707 kr. i 2000.

Samtidigt med, at der er et faldende antal sygebesøg i otologvagten, søger et stadigt større antal københavnere til ørelægevagten i Københavns Amt. Ørelægevagten i Københavns Amt er etableret i henhold til Landsoverenskomsten for ørelægehjælp og er en stationær vagt, hvor borgerne kan henvende sig uden visitation. Antallet af københavnere, som i perioden 1998 til 2000 har søgt Ørelægevagten i Københavns Amt svarer nogenlunde til faldet i antallet af patienter i den københavnske otologvagt.

Det har gennem årene vist sig stadig vanskeligere for de praktiserende ørelæger at få vagterne besat, idet der dels er en stor afgang af ørelæger, dels vanskeligheder med at rekruttere nye. Helt akut har det vist sig særdeles vanskeligt at få besat sommerens vagter og kun med meget stor velvillighed fra et par ørelægers side er det alligevel lykkedes. Årsagen hertil skal sandsynligvis søges i utilfredshed med indtjeningen. Hvert besøg honoreres med ca. 660 kr. Der er gennemsnitlig 4 – 5 besøg pr. vagt, men der kan sagtens forekommer vagter, hvor der ikke er sygebesøg. Ud af den indtjening, som speciallægen modtager, skal der afholdes udgifter til ørelægernes vagtcentralen (telefonpasning), kørsel i egen bil (incl. eventuelle parkeringsafgifter) og medicin brugt ved behandlingen, mens evt. medicin udskrevet på recept selvfølgelig bliver betalt af patienten.

De praktiserende ørelæger har på baggrund af ovennævnte forhold overvejet at opsige særaftalen om otologvagt. Ørelægerne har, inden de eventuelt opsiger aftalen, ønsket at drøfte en genforhandling og modernisering af denne. Ørelægerne har selv peget på, at der kunne etableres en fast konsultationsadresse, gerne i tilknytning til de nuværende lægevagtskonsultationer. Samtidigt ønsker ørelægerne, at der åbnes mulighed for selvhenvisning fra borgeren, samt at der "reklameres" evt. på kommunens hjemmeside for otologvagten.

Ørelægernes ønske om fast konsultationssted skal også ses i lyset af kvaliteten af den ydelse, der gives. Ved en fast konsultationsadresse er det ørelægernes opfattelse, at man bedre vil kunne anvende moderne teknisk udstyr ved undersøgelsen af patienten, ligesom lysforhold m.m. er bedre i en klinik end ude i hjemmene.

De praktiserende ørelæger anfører desuden, at deres erfaring fra ørelægevagten i Københavns Amt viser, at selvom der er selvhenvisning for borgerne, har ca. 95 % af de borgere, der henvender sig, et reelt øresymptom/-sygdom.

Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, såfremt København fortsat ønsker en ørelægevagt, er det nødvendigt at indlede forhandlinger med de praktiserende ørelæger om en ændring/tilpasning af vagten.

Sundhedsforvaltningen foreslår derfor, at man undersøger mulighederne for at indgå i et samarbejde med Københavns Amt og Frederiksberg Kommune om den akutte ørelægevagt, og at den akutte ørelægevagt tilrettelæggelse planlægges i tæt samspil med lægevagten.

Ingen

Ingen

Ingen

Ib Haurum

/ Karis Hagild