Behandling af medlemsforslag vedr. styrket tidlig opsporing af borgere med demens

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter oplæg om at styrke tidlig opsporing og indsats til borgere med demens og deres pårørende.
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at forvaltningen arbejder videre med et budgetforslag med tiltag, der støtter borgerne før, under og efter udredning.
3. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der hermed er gjort op med medlemsforslag stillet af Venstre på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 20. maj 2021.

Problemstilling

Forskning viser, at en tidlig indsats er afgørende for, at borgere med demens og deres pårørende kan leve et godt liv på trods af sygdom. Derfor er det vigtigt, at borgerne udredes rettidigt, men i følge Nationalt Videnscenter for Demens er det i dag kun halvdelen af de ca. 5500 københavnere, der lever med demens, der har fået stillet en diagnose. Der vurderes på den baggrund at være et potentiale for at styrke den tidlige opsporing og indsats.

Løsning

Den 17. september 2020 godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget en ny demensstrategi ’Sammen om demens’ med det formål at rette et særskilt fokus på den tidlige indsats for borgere med demens og deres pårørende. Strategien sigter mod at styrke forebyggelse og tidlig opsporing og skabe gode muligheder for, at borgere og pårørende kan leve et godt liv med demens.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har imidlertid haft fokus på den tidlige indsats siden lanceringen af kampagnen ’Taber du tit tråden’ i 2016. Med kampagnen er målet at skabe opmærksomhed på de tidlige tegn på demens, at diagnose giver afklaring og bedre sygdomsforløb, samt at der er hjælp at få. Kampagnen er siden blevet gentaget årligt i forbindelse med demensugen i september.

Sidenhen er Center for Demens åbnet, der giver støtte, rådgivning og træningsforløb for borgere med demens i den tidlige fase samt deres pårørende. I centret er der ansat en demensfaglig rådgiver, der målrettet arbejder med rådgivning af civilsamfund. Og fra september får borgere i den tidlige fase tilbudt en fast kontaktperson, der sammen med borgeren og eventuelt dennes pårørende sammensætter et individuelt tilrettelagt forløb, der jævnligt vil blive justeret ved skiftende behov.

Endelig har forvaltningen med implementering af opsporingsredskabet BASIC-Q siden 2019 arbejdet systematisk med tidlig opsporing. Forvaltningens fokusering på håndtering af COVID-19 det seneste år har dog haft betydning for implementeringen af BASIC-Q. Derfor opskaleres indsatsen det næste år, så flere medarbejdere i visitation, udredning- og rehabilitering, forebyggelseskonsulenter, hjemmeplejen, sygeplejen og aktivitetscentre bliver i stand til at anvende redskabet og motivere borgerne til udredning.

Det er nærliggende at tro, at det omfattende COVID-19 fokus det seneste år har medført et mindre fokus på at opspore og udrede borgere med demens. Når man ser på data fra hukommelsesklinikkerne, har der dog ikke været en nedgang i henvisninger. Det kan skyldes, at forvaltningen generelt har fokuseret på de svageste borgere under COVID-19 – herunder borgere med demens, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der vil komme nogle forsinkede konsekvenser af nedlukningen.

Når vi ser på forvaltningens indsats for den systematiske tidlige opsporing, er vurderingen dermed, at der allerede er et omfattende fokus. Dertil forventes det, at forsøget med Demensvenligt Vanløse over de næste år vil give nye indsigter i, hvordan vi kan skabe øget opmærksomhed om sygdommen blandt samarbejdspartnere og i den bredere befolkning.

På tre områder vurderes det dog, at indsatsen kan styrkes yderligere:

Støtte til udredning
Hvis flere borgere med demens skal have en diagnose, kræver det imidlertid, at borgerne rent faktisk gennemgår hele udredningsforløbet, og her viser undersøgelser, at borgere med demens og deres pårørende oplever, at forløbet er vanskeligt, uoverskueligt og fyldt med usikkerhed.

Udredningen for demens foregår på tværs af sektorer, ofte med flere besøg hos praktiserende læge og udredningsklinikker. Dernæst skal der etableres kontakt til kommunen, der kan rådgive om muligheder for støtte og give relevante tilbud. De mange kontaktpunkter, informationer og aktører stiller store krav til borgerens evne til at have overblik over forløbet og handle derefter, og de pårørende har derfor ofte en helt central rolle i forhold til at støtte borgeren igennem udredningen og holde styr på de mange aftaler.

I det regionale Forløbsprogram for Demens, som Københavns Kommune har tilsluttet sig med sundhedsaftalerne, og som er revideret i juni 2021, er det kommunens opgave at etablere en tidlig kontakt for at vurdere borgerens ressourcer og tilrettelægge det bedste forløb. Men data fra forvaltningen viser, at der fortsat er borgere, som ikke får kommunens tilbud om støtte via forløbsprogram for demens, når diagnosen er stillet.

Hvis den tidlige indsats og opsporing af borgere med demens skal styrkes yderligere, vurderer forvaltningen derfor, at et relevant indsatsområde kan være at etablere målrettet støtte til borgere med demens og deres pårørende før, under og efter udredning.

Konkret kunne man ansætte en til to demenssygeplejersker, der fx kan foretage de indledende demensundersøgelser i trygge omgivelser i eget hjem, i stedet for hos egen læge som i dag. Samtidig vil de kunne hjælpe borgere og eventuelt pårørende med at navigere i systemet og deltage i undersøgelser på hospitalet, for dermed at være den centrale støtte, der er behov for under et vanskeligt udredningsforløb. Dette vil også føre til et bedre og mere systematisk samarbejde med almen praksis og udredningsklinikkerne, som kan styrke videndeling om demensindsatsen, hvilket er i tråd med Forløbsprogram for Demens og de nationale anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med demens.

Hvis borgerne kontaktes tidligt, vil det endvidere være relevant at kunne tilbyde og motivere borgerne til at deltage i demenstilbud allerede under udredningen, hvilket har afgørende betydning for borgerens livskvalitet. Tidligere kontakt har samtidig en forebyggende effekt for de pårørende i forhold til at mindske bekymring, usikkerhed og magtesløshed.

Målrettet opsporing af demens blandt etniske minoriteter
Antallet af ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Københavns Kommune er stigende, herunder antallet af ældre med demens. I Forløbsprogram for Demens er det derfor beskrevet, at der knytter sig særlige udfordringer til opsporing, diagnosticering samt organiseringen af pleje og omsorg for personer med anden etnisk baggrund end dansk, da den nuværende indsats er udfordret af sproglige såvel som kulturelle barrierer. For at imødekomme disse udfordringer og hjælpe både borgere med demenssymptomer og deres familier, foreslås det at ansætte en konsulent med erfaring fra området, som kan bidrage til målrettet at forebygge, oplyse om og opspore demens blandt etniske minoritetsgrupper.

Hjælp til forstå rettigheder og muligheder
Når en familie rammes af demens, er det en stor sorg, og der er ofte fokus på den aktuelle situation. Derfor kommer mange for sent i gang med at forholde sig til juridiske spørgsmål som fremtidsfuldmagter og plejetestamente, hvilket kan forværre en i forvejen svær situation, fx når et plejehjem bliver bydende nødvendigt og mennesket med demens ikke kan give relevant samtykke.

Særligt de lidt yngre borgere med demens og deres familier møder komplekse udfordringer og spørgsmål om b.la. deres arbejdslivssituation, evt. hjemmeboende børn samt økonomiske og juridiske forhold. Da der bliver flere og flere yngre borgere med demens, er der et øget behov for social støtte til at afklare disse udfordringer, samt til at koordinere indsatser på tværs af forvaltninger eks. med Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen. Det foreslås derfor at ansætte en socialrådgiver, som kan hjælpe borgere og pårørende med at skabe overblik over muligheder og yde professionel rådgivning tidlig i forløbet.

Økonomi

Indstillingen har ikke nogen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beslutter Sundheds- og Omsorgsudvalget, at forvaltningen udarbejder et budgetforslag, indgår dette i budgetforhandlingerne 2022.