Implementeringsplan for Mad- og Måltidsstrategi
Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi blev vedtaget i Borgerrepræsentationen 19. september 2019. Strategien skal implementeres i alle forvaltninger, og der skal udvikles forvaltningsspecifikke implementeringsplaner. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har derfor udarbejdet en plan for forvaltningens implementering af strategien i årene 2020-2025.
Gennem indsatserne i implementeringsplanen understøttes forvaltningens enheder i omstillingen, både til en mere klimavenlig madproduktion og til fortsat fokus på kulinarisk kvalitet mad- og måltidsoplevelse og ernæring.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager implementeringsplanen for Mad- og Måltidsstrategien til efterretning, jf. bilag 1.
Problemstilling
Mad- og Måltidsstrategien er bygget op omkring fem temaer, og Sundheds- og Omsorgsforvaltningens implementeringsplan illustrerer hvordan der med en række nye og kendte indsatser, arbejdes med de fem temaer på forvaltningens områder. De fem temaer er:
- Maden skal give den rette ernæring og styrke sundheden
- Velsmag, kvalitet og madglæde skal være i højsædet
- Måltiderne skal være bæredygtige og klimaansvarlige
- Vi skal styrke sociale fællesskaber, madkultur og maddannelse
- København skal være en sund, grøn og vital madby
For hvert tema er defineret en række specifikke mål, herunder mål om bl.a. 25 % reduktion af klimaaftrykket pr. indbygger inden 2025, fortsat mål om 90 % økologiske råvarer i madproduktion, samt generelt mindre madspild. Omlægningen til mere klimavenlige måltider skal gennemføres med udgangspunkt i de officielle kost-anbefalinger og under hensyntagen til borgernes ernæringsmæssige behov.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens målgruppe
Den primære målgruppe i forvaltningens implementeringsplan er borgere i plejebolig og ældre, hjemmeboende borgere. Disse målgrupper har særlige ernæringsbehov, herunder behov for særligt højt protein- og energiindhold, hvilket typisk opnås via forholdsmæssigt høj andel af animalske fødevarer i kosten. Ved omstillingen til mere klimavenlig mad, skal der anvendes flere plantebaserede fødevarer, hvilket kræver udvikling af nye opskrifter, så borgernes ernæringsbehov fortsat opfyldes, samt nye indkøbs-, planlægnings- og produktionsvaner for medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Derudover er maden og måltidet for mange ældre borgere, forbundet med traditioner og behov for genkendelighed, og omstilling til mere klimatilpasset mad skal derfor også tage højde for borgernes måltidsoplevelse.
Løsning
Formålet med implementeringsplanen er at give et samlet overblik over forvaltningens arbejde med strategien. Implementeringsplanen indeholder både nye indsatser, der er igangsat på baggrund af Mad- og Måltidsstrategien, og allerede eksisterende indsatser der understøtter strategien.
Særligt centrale implementeringsaktiviteter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er:
- Individuelle rådgivnings- og udviklingsforløb, der i løbet af de kommende år, igangsættes for alle enheder. Forløbene er af 12 måneders varighed, hvor de understøttes af konsulenter fra Meyers Madhus, og fokus vil være på at styrke ledere og medarbejderes fokuserede arbejde med klima, økologi og ernæring.
- Løbende kurser, udbudt af Meyers, til medarbejdere og ledere mhp. at styrke og opkvalificere medarbejdernes kompetencer inden for bl.a. klima, økologi og ernæring.
- Udvikling og implementering af pejlemærker, der kan understøtte mere klimavenlige fødevareindkøb.
- Udvikling af klimavenlige og energirigtige opskrifter på baggrund af pejlemærkerne.
- Inspiration til og monitorering af arbejdet med at nedbringe madspild.
Udover de beskrevne aktiviteter i implementeringsplanen bidrager også en ny indkøbsaftale med Hørkram fra marts 2021, hvorigennem størstedelen af alle fødevare skal købes til Mad- og Måltidsstrategiens mål om mere klimavenlig mad. Aftalen medfører at klimavenlige råvarer fås til en lavere aftalepris end råvarer der ikke er klimavenlige, og der er således nu også økonomisk incitament til omlægningen af madproduktionen på enhederne.
Anvendelse af implementeringsplanen
De forvaltningsspecifikke implementeringsplaner udgør et konkret arbejdsredskab, og er grundlag for at følge fremdriften af indsatserne under strategien i de enkelte forvaltninger og samlet for Københavns Kommune.
Økonomi
Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Et tværgående sammendrag af forvaltningernes implementeringsplaner forelægges til godkendelse i Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen.
Katja Kayser
/Helle Schnedler
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.
Venstre fremsatte følgende protokolbemærkning, som løsgænger Peter Dits Christensen tiltrådte:
”Venstre ønsker, at omstillingen til mere klimavenlig mad sker ud fra et hensyn til ældres ernæringsbehov.”