Mødedato: 17.06.2004, kl. 15:00

Evaluering af Købehavns Kommunes influenzavaccination 2003

Evaluering af Købehavns Kommunes influenzavaccination 2003

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 17. juni 2004

 

5. Evaluering af Købehavns Kommunes influenzavaccination 2003

SOU 422/2003 J.nr. J.nr. 13/2002

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager evalueringen af Københavns Kommunes influenzavaccinationskampagne i 2003 til efterretning.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget i forhold til influenzavaccination i 2005 afventer Sundhedsforvaltningens endelige indstilling herom.

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 17. juni 2004

Følgende blev sat til afstemning:

"Der oprettes ikke endnu et vaccinationssted ":

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Inger Marie Bruun-Vierø (B)

x

  

Tanwir Ahmad (B)

x

  

Jens Johansen (F)

   

Heinrich Metz (F)

x

  

Joan Jensen (A)

x

  

Johannes Nymark (A)

   

Taner Yilmaz (A)

x

  

Bente Møller (Ø)

x

  

A. Ben Haddou (D)

  

Lise Helweg (V)

x

  

Carl Chr. Ebbesen (O)

x

  

Forslaget blev vedtaget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte herefter indstillingen .

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte på sit møde den 27.februar 2003 (SOU 54/2003) at tilbuddet om influenzavaccination til 65+ årige i Københavns Kommune i 2003 og 2004 skulle organiseres som hidtil.

Herudover indgik det i Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning, at

"Marlene Krogh ønskede iværksat en undersøgelse af, om de praktiserende læger kan udføre vaccinationerne til samme pris som tilbuddet fra Københavns Kommune."

"Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på baggrund heraf, at resultaterne heraf, samt oplysninger om de 38% (i 2002) der ikke benyttede tilbuddet, skal indgå i evalueringen til Sundheds- og Omsorgsudvalget af indsatsen for 2003".

Sundhedsforvaltningen har nu evalueret vaccinationen i 2003 og har herunder inddraget

Marlene Kroghs' spørgsmål, samt Sundheds- og Omsorgsudvalgets ønsker til oplysninger om den gruppe der ikke benytter sig af tilbuddet.

Evalueringen for influenzavaccinationen i 2003 viser, at 36.409 borgere over 65 år blev vaccineret i kommunens tilbud, hvilket svarer til 61% af målgruppen af de 65+ årige. Der har siden 2002 som et landsdækkende tilbud tillige været mulighed for, at ældre kan blive vaccineret gratis hos deres praktiserende læge eller andetsteds, indenfor visse økonomiske rammer. I 2003 blev 2.887 borgere vaccineret hos almen praktiserende læger eller i Danske Lægers Vaccinations Service. Det svarer til 4% af målgruppen, således at i alt 65% af de ældre i kommunen blev vaccineret. Dette er en af de største tilslutningsprocenter på landsplan.

På trods af den store tilslutning har i alt 35% af de 65+ årige fravalgt tilbuddet om gratis influenzavaccination. Frafaldet ses, at være størst blandt de blandt de yngste af de 65+ årige, idet kun 50% af de 65 – 69 årige har ladet sig vaccinere. Tilsvarende er frafaldet blandt de 70 – 74 årige 36%, hvorimod frafaldet for de resterende gruppe over 75 er på 30% og derunder.

 

Med henblik på at øge tilslutningen undersøger Sundhedsforvaltningen muligheden for at etablere en vaccinationsklinik som ikke er beliggende på et plejehjem.

Udgiften til vaccinationskampagnen for 2003 er opgjort til 4,2 millioner kroner svarende til en gennemsnitlig udgift pr. vaccination på ca. 116 kr.

I henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse om midlertidig gratis influenzavaccination til alle 65+ årige vil Københavns Kommune modtage 5,4 millioner kroner i refusion. Hvilket svarer til en gennemsnitlig refusion pr. vaccination på ca. 150 kr.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at evalueringen tages til efterretning.

Vaccinationen i 2004 vil blive afviklet fra den 4. oktober – 12. november, organiseret som hidtil i samarbejde mellem Københavns Kommune, Embedslægeinstitutionen for Københavns Kommune og Statens Seruminstitut.

De almen praktiserende læger har tilkendegivet at de gerne vil drøfte muligheden for at forestå influenzavaccinationen af de 65+ årige i Københavns Kommune fra 2005. Sundhedsforvaltningen vil indlede drøftelser med de praktiserende læger herom og vil senest i oktober 2004 fremlægge en indstilling for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

 

Til top