Mødedato: 17.06.2004, kl. 15:00

Status for udlejning af ældreboliger

Status for udlejning af ældreboliger

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 17. juni 2004

 

13. Status for udlejning af ældreboliger

SOU 423/2003 J.nr. 19/2002

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for udlejning af ledige ældreboliger til efterretning.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 17. juni 2004

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres hermed om status for antal ledige ældreboliger.

Den 1. april 2004 var 67 ældreboliger ledige. Heraf havde 17 boliger været ledige mere end tre måneder (bilag 1).

Københavns Kommune har i alt ca. 4.400 ældreboliger, der dels er ombyggede pensionistboliger (ca. 3.250), og dels er nybyggede ældreboliger (ca. 1.150) – alle fra 1990'erne.

Der bliver omkring 800 boliger ledige hvert år. Imidlertid er der tiltagende udlejningsvanskeligheder i de ombyggede pensionistboligkomplekser, idet en del ældreboliger står tomme længe, inden en ny lejer flytter ind.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 19. juni 2003 (SOU 156/2003) at publicere en liste over ledige ældreboliger på internettet og intranettet. Dette er efter Sundhedsforvaltningens vurdering ikke hensigtsmæssigt pt., idet sagsgangen i udlejningsproceduren gør, at mange forskellige interessenter har de ledige boliger til udlejning igennem de første tre måneder efter ledighed, for netop at tilgodese, at alle relevante målgrupper er overvejet til den enkelte bolig (bilag 2).

Hvis boligen herefter endnu ikke er udlejet, har forvaltningen ikke mandat til at udleje til andre målgrupper, førend der er truffet politisk beslutning herom. Derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt at offentliggøre de ledige boliger på internettet. Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at der skal besluttes en langsigtet strategi for anvendelsen af ældreboligkomplekserne, førend boligerne gøres tilgængelige for en bredere kreds. Oplæg om den langsigtede strategi forventes forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget i august 2004.

 

Til top