Mødedato: 17.06.2004, kl. 15:00

Delegering af kompetence til de politiske repræsentanter i samarbejdsudvalgene på sygesikringsområdet

Delegering af kompetence til de politiske repræsentanter i samarbejdsudvalgene på sygesikringsområdet

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 17. juni 2004

 

4. Delegering af kompetence til de politiske repræsentanter i samarbejdsudvalgene på sygesikringsområdet

SOU 81/2004 J.nr. 8/98

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget delegerer kompetencen i forhold til samarbejdsudvalgene på sygesikringsområdet til de politiske repræsentanter i udvalgene, for så vidt angår beslutninger, der ligger inden for det rammebelagte økonomiske område.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget en gang årligt orienteres om beslutninger truffet i samarbejdsudvalgene.

 

 

RESUME

Sygesikringsloven fastsætter de overordnede rammer for at indgå overenskomster og aftaler på sygesikringsområdet. Det gælder både med hensyn til kompetencefordeling, forhandlingsstrukturer og -procedurer, konfliktløsningssystemer og overenskomstindgåelse.

Det meste af sygesikringen er reguleret via lovgivning eller via overenskomster, hvorfor Københavns Kommune kun har indirekte indflydelse på området. Overenskomsterne på sygesikringsområdet giver dog i et vist omfang mulighed for, at der kan indgås lokale aftaler.

Det blev i forbindelse med sygesikringsanalysen besluttet, at konteringen af lokalaftaler i Københavns Kommune i fremtiden skal ske på det rammebelagte frem for det lovbundne område. Det betyder, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i fremtiden har en fast ramme til brug for finansiering af lokalaftaler.

På denne baggrund er der mindre grund til, at alle sager behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Samtidig har Sundheds- og Omsorgsudvalget tidligere rejst diskussionen omkring det hensigtsmæssige i, at udvalget behandle mange små og sundhedsfagligt meget tekniske spørgsmål.

Det indstilles derfor, at Sundheds- og Omsorgsudvalget delegerer kompetencen til at træffe beslutninger om prioriteringerne inden for den eksisterende ramme til de politiske repræsentanter i samarbejdsudvalgene.

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres herefter en gang årligt om ændringer inden for det rammebelagte område. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres første gang ved udgangen af 2004.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sygesikringsområdet er reguleret via Sygesikringsloven og overenskomsterne. Sygesikringsloven fastsætter de overordnede rammer for sygesikringen og administreres gennem overenskomster med de respektive sundhedspersoners organisationer.

På alle større overenskomstområder er der i hvert amt etableret lokale samarbejdsudvalg, der er sammensat af et lige antal repræsentanter udpeget af amtsrådet og den lokale kredsforening.

Overenskomsterne på sygesikringsområdet giver mulighed for, at der kan indgås lokale aftaler mellem Københavns Kommune og repræsentanter for de faglige organisationer. De lokale aftaler kan vedrøre både behandlingsmæssige og mere administrative forhold. De giver mulighed for at supplere de landsdækkende overenskomster med aftaler og for lokalt at tilbyde ydelser udover de, der er fastlagt i de landsdækkende overenskomster, eller for at tilpasse elementer heraf til særlige decentrale behov.

Aftalerne har form af rammeaftaler eller aftaler med lokalt forhandlet indhold. Disse lokale aftaler benævnes §2-aftaler på almen lægeområdet, fysioterapiområdet, psykologområdet, kiropraktorområdet og fodterapiområdet og §3 og 4-aftaler på speciallægeområdet. En §2, 3 og 4-aftale skal altid forhandles og godkendes af det lokale samarbejdsudvalg. Som hovedregel skal en lokalaftale endvidere godkendes af Landssamarbejdsudvalget inden for den respektive overenskomst.

Som følge af vedtagelsen af Sygesikringsanalysen i Sundheds- og Omsorgsudvalget i foråret 2003 blev proceduren omkring lokalaftaler i Københavns Kommune ændret.

Det blev i forbindelse med sygesikringsanalysen besluttet, at konteringen af lokalaftaler i fremtiden skal ske på det rammebelagte frem for det lovbundne område. Det betyder, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i fremtiden har en fast ramme til brug for finansiering af §2, 3 og 4-aftaler.

Denne ændring har betydet, at der ikke umiddelbart kan tilføres nye midler til dette område. §2, 3 og 4-aftaler skal i stedet prioriteres inden for den eksisterende ramme. Den samlede ramme for lokalaftaler på sygesikringsområdet i 2004 er 25,8 mio. kr.. Heraf 19,3 mio. kr. til almen lægeområdet og 6,5 mio. kr. til speciallægeområdet.

Den nuværende praksis er, at sager der vedrører det rammebelagte område først behandles i de respektive samarbejdsudvalg og derefter godkendes i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

På baggrund af, at der nu er en fast ramme, er der mindre grund til, at alle sager behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Samtidig har Sundheds- og Omsorgsudvalget tidligere rejst diskussionen omkring det hensigtsmæssige i, at udvalget behandle mange små og sundhedsfagligt meget tekniske spørgsmål.

Det indstilles derfor, at Sundheds- og Omsorgsudvalget delegerer kompetencen til at træffe beslutninger om prioriteringerne inden for den eksisterende ramme til de politiske repræsentanter i samarbejdsudvalgene.

Sundheds- og Omsorgsudvalget kan til enhver tid tilbagekalde delegationen, ligesom de politiske repræsentanter i samarbejdsudvalgene til enhver tid kan vælge at få sagen behandlet i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres herefter en gang årligt om ændringer inden for det rammebelagte område. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres første gang ved udgangen af 2004.

MILJØVURDERING

Medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen

 

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

 

< /HTML>
Til top