Status for etablering af amtstandpleje i Københavns Kommune

3. Status for etablering af amtstandpleje i Københavns Kommune

SOU 83/2004 J.nr. 60/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status vedrørende amtstandplejen til efterretning,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender den skitserede model for en amtsspecialtandpleje,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager til efterretning, at amtstandplejen med den nuværende budgetramme må forventes at få et merforbrug på 1,7 mill. kr. i 2004.

Ifølge lov om ændring af lov om tandpleje m.v. (L88) skal Københavns Kommune etablere en amtstandpleje, primært rettet mod psykisk syge, psykisk udviklingshæmmede samt henvise til et landsdels- og videnscenter. Loven forpligtede endvidere Københavns Kommen til at etablere en amtsspecialtandpleje og tilskud til visse patientgrupper.

Her fremlægges en opfølgning på status fra april 2002 (SOU 412/2001) omhandlende økonomi og etablering af amtstandplejen. I statusen fra april fremgik det, at der skal udarbejdes et forslag om organiseringen af en Amtsspecialtandpleje (herefter AST) baseret på erfaringer om den faktiske efterspørgsel på tilbuddet. Nærværende indstillinger indeholder et sådant forslag.

Kliniketableringen i forbindelse med amtstandplejen er nu tilendebragt, og der behandles nu ca. 1100 patienter, hvoraf 250 behandles i Børn og Unge tandplejen.

Det forslås, at AST etableres som et murstensløs men netværkssammenkoblet behandlingscenter under Voksentandplejens administration. De involverede specialkompetencer i AST bliver varetaget af:

• BUT, varetager ortodontien (tandregulering) og pædodontien (børnetandpleje)
• Rigshospitalet, varetager kirurgien
• Tandlægeskolen, varetager den protetiske del af behandlingen

Ved inddragelse af Rigshospitalets (RH) Tand- mund- og kæbekirurgiske klinik og Tandlægeskolen sikres det, at AST-opgaven placeres i de bedst tænkelige faglige og forskningsmæssige miljøer, hvor erfaringerne fra AST kan opbygges og skabe den højeste grad af faglighed og den bedst mulige udnyttelse af erfaringerne i en bredere tandlægefaglig kreds. Desuden sikrer den institutionelle forankring af ydelserne i henholdsvis BUT, på RH og Tandlægeskolen, at der kan skabes kontinuitet i behandlingen for den enkelte patient. Dette gælder både for de ofte lange behandlingsforløb, men også i forhold til eventuelle omlavninger og klager, hvor man ikke vil være afhængig af, hvorvidt den enkelte private leverandør stadig praktiserer henholdsvis kirurgi og protetik under Voksentandplejen.

Etablering af amtsspecialtandplejen kan ikke gennemføres indenfor det nuværende budget. Prognosen ligger på linie med den tidligere skønnede merudgift på 5-7 mio. kr. (SOU 412/2001) om end merforbruget med den skitserede indfasning først slår fuldt igennem i 2006 og de tidligere skønnede initiale merudgifter på 10-12 mio. kr. er undgået.

I forhold til forventet regnskab for 2004, kan der på nuværende tidspunkt konstateres en ubalance på 1,7 mill. Dette vedr. ubalance mellem budget og aktiviteter i forhold til amtsspecialtandplejen. Ubalancen indgik i kalkulen fremlagt i januar (SOU 8/2004 J.nr. 41/2003)

En teknisk afklaring med Økonomiforvaltningen er indledt, men endnu ikke afsluttet med henblik på at skabe balance mellem udgiftsbehovet og det nuværende budget for 2004. Der er behov for at fortsætte diskussionen med Økonomiforvaltningen, da prognosen viser en betydelige uoverensstemmelse mellem udgiftsbehov og budget. Allerede i 2006 vil der være en negativ diskrepans på ca. 6 mio. kr. mellem udgiftsbehovet og budgettet. Denne situation skal ses i lyset af, at amtsspecialtandplejen, trods placering på det rammebelagte område, er en aktivitet med en høj grad af specificitet. Aktiviteterne tangerer således at være lovbundne.

Ifølge lov om ændring af lov om tandpleje m.v. (L88) skal Københavns Kommune etablere en amtstandpleje, primært rettet mod psykisk syge, psykisk udviklingshæmmede samt henvise til et landsdels- og videnscenter. Loven forpligtede endvidere Københavns Kommen til at etablere en amtsspecialtandpleje og tilskud til visse patientgrupper.

Loven skal ud fra en lighedsbetragtning sikre et forbedret tandplejetilbud til grupper af personer, der i dag ikke kan udnytte de eksisterende tandplejetilbud, enten fordi de ikke er i stand til at benytte dem, eller fordi udgifterne for patienterne er væsentligt højere end normalt for regelmæssige brugere af tandplejen.

For at nå den patientgruppe (specielt de psykisk syge), der er omfattet af amtstandplejen er nærhedsprincippet afgørende.

Her fremlægges en opfølgning på status fra april 2002 omhandlende økonomi og organisering af amtstandplejen. Desuden beskrives et forslag til etableringen af en Amtsspecialtandpleje (herefter AST)

Loven vedr. amtstandpleje omfatter følgende patientgrupper:

Ved lov om ændring af lov om tandpleje m.v. (lov nr. 1315 af 20.december 2000) blev amterne - og dermed Københavns Kommune – pålagt at stille et specialiseret tandplejetilbud til rådighed for børn og unge med odontologiske lidelser, som ubehandlet medfører funktionsnedsættelse. Tilbuddet kaldes "amtsspecialtandpleje" – i det følgende forkortet AST. Tilbuddet skal fortrinsvis tilgodese børn og unge, som har behov for behandling udover det attende år, dvs. udover den behandlingsforpligtigelse som primærkommunen er pålagt gennem Børne- og Ungdomstandplejen (BUT). Den målgruppe, der sigtes mod, består hovedsageligt af børn og unge med manglende tandanlæg, der skal erstattes med implantater, når fuld skeletal modenhed er opnået – oftest i 20-25 års alderen.

Med henblik på at tilgodese de borgere, som var fyldt atten år, da loven om etablering af AST trådte i kraft 1. april 2001, og som derfor blev udelukket fra behandling, der tidligere blev finansieret via lov om social service § 97, indførte man en fem års overgangsordning. Dette indebar, at personer, der ved lovens ikrafttræden var fyldt atten år stadig kunne modtage et tilbud tilsvarende det, man tidligere fik via § 97. Efter de fem år, dvs. efter 31. marts 2006, vil denne gruppe patienter ikke længere opnå behandling.

Overgangsordningen rejste en del kritik, idet den lagde op til, at personer med velfungerende mælketænder skulle have disse fjernet indenfor fem års-perioden for at få mulighed for at opnå behandling. Dette er ikke i overensstemmelse med god tandlægepraksis. Flere amter, herunder Københavns Kommune, indførte derfor, at denne type patienter blot registreres som ventende, og at behandlingen først udføres, når den bliver aktuel - hvis den bliver det. En forudsætning er dog, at patienten er registreret i AST inden overgangsperiodens udløb. Denne ordning har naturligvis nedsat udgifterne til overgangsordningen, men har til gengæld skabt et efterslæb mange år frem i tiden, hvilket skal indregnes i de estimater over patientgrundlaget, som danner grundlag for planlægning og budgettering af AST.

Som foreløbig ordning i Københavns Kommune fungerer AST ved, at de under-18-årige visiteres og får lagt behandlingsplan i et visitationsudvalg som finansieres af Voksentandplejen. Behandling sker i BUT som stadig har behandlingsansvaret indtil det fyldte attende år. Privatpraktiserende tandlæger fungerer som leverandører til kommunen ved behandling af de 18+-årige, der tilhører overgangsordningen, hvilket blot er en videreførelse af praksis vedrørende lov om social service § 97. Da arbejdet for de 18+-årige under denne model foregår meget spredt (hos forskellige privatpraktiserende tandlæger), tilgodeser ordningen ikke de af Sundhedsstyrelsen udmeldte krav om erfaringsopsamling, opbygning og udvikling af faglig kompetence samt kontinuitet og kvalitetssikring for brugeren.

Det foreslås derfor, at AST etableres som et murstensløs men netværkssammenkoblet behandlingscenter under Voksentandplejens administration. De involverede specialkompetencer i AST bliver varetaget af:

• Børne og Ungdomstandplejen, varetager ortodontien (tandregulering) og pædodontien (børnetandpleje)
• Rigshospitalet, varetager kirurgien
• Tandlægeskolen, varetager den protetiske del af behandlingen

Ved inddragelse af Rigshospitalets (RH) Tand- mund- og kæbekirurgiske klinik og Tandlægeskolen sikres det, at AST-opgaven placeres i de bedst tænkelige faglige og forskningsmæssige miljøer, hvor erfaringerne fra AST kan opbygges og skabe den højeste grad af faglighed og den bedst mulige udnyttelse af erfaringerne i en bredere tandlægefaglig kreds. Desuden sikrer den institutionelle forankring af ydelserne i henholdsvis BUT, på RH og Tandlægeskolen, at der kan skabes kontinuitet i behandlingen for den enkelte patient. Dette gælder både for de ofte lange behandlingsforløb, men også i forhold til eventuelle omlavninger og klager, hvor man ikke vil være afhængig af, hvorvidt den enkelte private leverandør stadig praktiserer.

Det ovenstående omhandler Amtsspecialtandpleje (AST). Dette er imidlertid kun et af elementerne i den samlede amtstandpleje, og når den økonomiske situation skal vurderes, er det nødvendigt at betragte den samlede amtstandpleje under et.

Udover AST (§6b) består amtstandplejen af tandpleje til personer der på grund af sindslidelser eller psykisk udviklingshæmning ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud (§6a). I det følgende forventes det, at udviklingen til tandpleje efter §6a vil svare til det man har set i Omsorgstandplejen, dvs. en årlig vækst i patienttallet på 10%. Dette skyldes, at ordningen fortsat er under opbygning, hvorfor man endnu ikke er oppe på "det naturlige leje".

Amtstandpleje består herudover af tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der enten på grund af strålebehandling i hoved- eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer (§6d). Disse udgifter forventes at være stabile de kommende år.

En samlet oversigt over den forventede økonomiske situation i amtstandplejen frem til 2008 vises i nedenstående tabel.

* Svar til nettobudgettet for 2004

Som det ses, må der med den nuværende finansiering forventes betragtelige merforbrug under de nuværende aktivitetsforudsætninger.

Prognosen ligger på linie med den tidligere skønnede merudgift på 5-7 mio. kr. (SOU 412/2001) om end merforbruget med den skitserede indfasning først slår fuldt igennem i 2006 og de tidligere skønnede initiale merudgifter på 10-12 mio. kr. er undgået. Der kan påregnes en forsat udvikling i patientporteføljen til §6a også efter 2008, men skøn vil på nuværende tidspunkt være behæftet med for mange fejlmuligheder.

Der forventes en negativ afvigelse på 1,7 mill. ved årets udgang. Afvigelsen skyldes primært, at der endnu ikke er fundet en løsning vedrørende budgetproblemet på amtsspecialtandplejen. Som nævnt i regnskabsprognosen fra januar 2004 (SOU 8/2004 J.nr. 41/2003) kan den forventede aktivitet i Amtstandplejen ikke afholdes indenfor den nuværende budgetramme. Sundhedsforvaltningen er i dialog med Økonomiforvaltningen om sagen, men da der endnu ikke er fundet en løsning, forventes der på nuværende tidspunkt det nævnte merforbrug.

Der er behov for at fortsætte diskussionen med Økonomiforvaltningen, da prognosen viser en betydelige uoverensstemmelse mellem udgiftsbehov og budget. Allerede i 2006 vil der være en negativ diskrepans på ca. 6 mio. kr. mellem udgiftsbehovet og budgettet. Denne situation skal ses i lyset af, at amtsspecialtandplejen, trods placering på det rammebelagte område, er en aktivitet med en høj grad af specificitet. Aktiviteterne tangerer således at være lovbundne.

Ikke relevant.

Indgår i indstillingen.

Samarbejdsaftaler med Rigshospitalet og Tandlægehøjskolen

Ib Haurum

/Jens Egsgaard