Mødedato: 17.06.2004, kl. 15:00

Tyverier på plejehjem og i hjemmeplejen

Tyverier på plejehjem og i hjemmeplejen

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 17. juni 2004

 

15. Tyverier på plejehjem og i hjemmeplejen

SOU 426/2003 J.nr. 10/2003

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds - og Omsorgsudvalget tager Sundhedsforvaltningens redegørelse til efterretning.

 

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i sit møde den 15. maj 2003 (SOU 131/2003), at der årligt skulle tilgå udvalget en redegørelse om stedfundne tyverier fra beboere på plejehjem, plejeboliger og beskyttede boliger og fra borgere tilknyttet hjemmeplejen samt, at borgerne i forbindelse med visitationen skulle oplyses om og anbefales at tegne forsikring for almindeligt indbo m.v., og at det skulle fremgå af visitationen, hvis forsikring blev fravalgt.

Der har i 2003 været 73 tyverier fra beboere på plejehjem og 3 tilfælde fra klienter tilknyttet hjemmeplejen. De 73 tilfælde på plejehjemmene fordeler sig over 20 plejehjem, og bortset fra 10 tilfælde er alle anmeldt til politiet. De 10 tilfælde, det ikke er anmeldt skyldes, at beboeren eller pårørende ikke har ønsket en politianmeldelse.

De 3 tilfælde i hjemmeplejen er alle politianmeldt.

Kun i ét tilfælde af de ovennævnte har beboeren ikke haft forsikring ellers har beboerne egne forsikringer eller er tilsluttet plejehjemmets kollektive forsikring.

Implementeringen af borgernes forsikringsmæssige forhold ikke forløbet så problemløst som det kunne ønskes. Dette skyldes bl.a. mange borgeres stærkt negative reaktioner overfor de stillede spørgsmål vedr. borgernes forsikringsmæssige dækning Sundhedsforvaltningen vil på denne baggrund drøfte sagen med P&O-cheferne. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil efterfølgende blive orienteret.

 

SAGSBESKRIVELSE

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i sit møde den 15. maj 2003 (SOU 131/2003), at der årligt skulle tilgå udvalget en redegørelse om stedfundne tyverier fra beboere på plejehjem, plejeboliger, og beskyttede boliger og fra borgere tilknyttet hjemmeplejen samt, at borgerne i forbindelse med visitationen skulle oplyses om og anbefales at tegne forsikring for almindeligt indbo m.v., og at det skulle fremgå af visitationen, hvis forsikring blev fravalgt.

Der har i 2003 været 73 tyverier fra beboere på plejehjem og 3 tilfælde fra klienter tilknyttet hjemmeplejen. De 73 tilfælde på plejehjemmene fordeler sig over 20 plejehjem, og bortset fra 10 tilfælde er alle anmeldt til politiet. De 10 tilfælde, det ikke er anmeldt skyldes, at beboeren eller pårørende ikke har ønsket en politianmeldelse.

De 3 tilfælde i hjemmeplejen er alle politianmeldt.

Kun i ét tilfælde af de ovennævnte har borgeren ikke haft forsikring ellers har beboerne egne forsikringer eller er tilsluttet plejehjemmets kollektive forsikring. Der på disse forsikringer en beløbegrænse på op til 5.000,- kr. afhængig af selskab.

Implementeringen af borgernes forsikringsmæssige forhold er i øvrigt ikke forløbet så problemløst som det kunne ønskes. Dette skyldes bl.a. mange borgeres stærkt negative reaktioner overfor de stillede spørgsmål Sundhedsforvaltningen vil på denne baggrund drøfte sagen med P&O-cheferne for at finde en metode. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil efterfølgende blive orienteret.

Ad tyverierne fra plejehjem:

Af de 73 tilfælde drejer de 8 sig om tyveri af effekter som porcelænsfigurer, smykker og tasker.

I 7 tilfælde er der tale om beløb på over 5.000,- kr. med det største på 74.500,- kr. I 6 af disse tilfælde foretages der politimæssig efterforskning, mens ét tilfælde ikke er ønsket anmeldt til politiet De resterende tilfælde drejer sig om beløb fra 50,- kr. til 3.000,- kr.

Ad tyverierne i hjemmeplejen:

Det ene tilfælde drejer sig om tyveri af 2 guldarmbånd, mens de 2 andre tilfælde drejer sig om uretmæssig hævning fra klienternes bankbøger med henholdsvis 5.000,- kr. og 330.000,- kr. I alle disse tilfælde foretages der politimæssig efterforskning, og det er Sundhedsforvaltningens forventning, at i hvert fald de 2 af sagerne vedr. de uretmæssige hævninger vil føre til tiltalerejsning.

Det er forvaltningens opfattelse at forebyggelse af tyveri til stadighed bør være et focusområde med alles bevågenhed.

MILJØVURDERING

Ingen.

 

ØKONOMI

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte i sit møde den 21. august 2003 (SOU 196/2003) Sundhedsforvaltningens indstilling om kommunens arbejdsgiveransvar i tilfælde af, at en kommunalt ansat medarbejder begår tyveri m.v. overfor en hjemmehjælpsmodtager eller en plejehjemsbeboer. Dette betyder, at i de tilfælde, hvor der sker domfældelse af en kommunal medarbejder vil kommunen ud fra en konkret vurdering være erstatningsansvarlig.

Sundhedsforvaltningen vil i sådanne sager være omfattet af kommunens selvforsikring, der dog har en selvrisiko på 100.000,- kr. pr. skadestilfælde. Det er imidlertid ikke Sundhedsforvaltningens vurdering, at det af denne grund vil være nødvendigt med en egentlig selvstændig budgettering af sådanne erstatningsbeløb. I 2003 har der således været udbetalt erstatning med i alt ca. 97.000,- kr.

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen

Ib Haurum

/Birgit Gundorph-Malling

 

Til top