Mødedato: 16.12.2004, kl. 15:30

Høringssvar om Strukturreformen

Høringssvar om Strukturreformen

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 16. december 2004

 

 

Sager til beslutning

 

10.      Høringssvar om Strukturreformen

 

SOU 185/2004  J.nr. 4/2004

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder Økonomiforvaltningens udkast til Borgerrepræsentationens høringssvar til lovpakken i forbindelse med kommunalreformen.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 16. december 2004

Indstillingen blev godkendt.

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningens udkast til Borgerrepræsentationens generelle høringssvar til den samlede lovpakke i forbindelse med kommunalreformen består af seks afsnit om økonomi, én indgang til d en offentlige sektor, beskæftigelsesområdet, udvikling i hovedstaden, trafik og nærdemokrati. Sundhedsforvaltningen har bidraget med kommentarer til teksten om sundhedsområdet i afsnittet om økonomi. Økonomiforvaltningen har i al væsentlighed medtaget Sundhedsforvaltningens forslag og bemærkninger.

 

Økonomiforvaltningen har desuden udarbejdet udkast til Borgerrepræsentationens høringssvar til de enkelte ressortministeriers lovforslag i forbindelse med kommunalreformen. Sundhedsforvaltningen har bidraget med forslag og bemærkninger til udkast til høringssvar til lovforslagene på henholdsvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriets og Undervisningsministeriets område. 

 

Økonomiforvaltningen har i al væsentlig medtaget Sundhedsforvaltningens bemærkninger.

 

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget generelt skærper den sproglige formulering i forbindelse med Københavns Kommunes specifikke ændringsforslag i Borgerrepræsentationens udkast til høringssvaret.

 

Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar tiltrædes.

 


 


Til top