Mødedato: 16.09.2004, kl. 15:00

Rådgivende Ældreforum - det videre arbejde

Rådgivende Ældreforum - det videre arbejde

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 16. september 2004

 

7. Rådgivende Ældreforum - det videre arbejde

SOU 115/2004 J.nr. 57/2000

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Sundhedsforvaltningens status på arbejdet med ældrepolitikken og hermed arbejdet i Rådgivende Ældreforum til efterretning og

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig forslaget om, at Rådgivende Ældreforum fortsætter på det reviderede grundlag, som fremgår af den samlede indstilling.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog den 6. september 2001 en ny ældrepolitik for København, som består af 23 målsætninger (BR 344/01). Sundheds- og Omsorgsudvalget nedsatte herefter et Rådgivende Ældreforum bestående af ældreråd, ældreorganisationer, ledere og medarbejdere i Sundhedsforvaltningens institutioner, interesseorganisationer og andre samarbejdspartnere på ældreområdet. Forumet fik til opgave at rådgive Sundheds- og Omsorgsudvalget om den nye ældrepolitik(SOU 374/2001).

Rådgivende Ældreforum har på den baggrund arbejdet videre med konkretisering af og implementeringen af ældrepolitikkens 23 målsætninger. Status på arbejdet i Rådgivende Ældreforum viser, at Rådgivende Ældreforum i denne periode har bidraget til formuleringen af en boligpolitik, en kostpolitik og en demenspolitik. Rådgivende Ældreforum har desuden udarbejdet en rapport om partnerskaber samt udarbejdet målsætninger om forebyggelse og sundhedsfremme. Endeligt har Rådgivende Ældreforum i foråret 2004 udarbejdet en rapport med anbefalinger til de målsætninger, der handler om information og kommunikation.

Status på arbejdet med målsætningerne viser, at Rådgivende Ældreforum stort set har beskæftiget sig med alle 23 målsætninger i ældrepolitikken. Der er dog enkelte målsætninger, som Rådgivende Ældreforum kun har beskæftiget sig med i mindre omfang – enten fordi der allerede er tilstrækkelige tiltag i gang – eller fordi man ikke har haft tiden til det på det gældende tidspunkt.

Sundhedsforvaltningen har løbende gennemført evalueringer af arbejdet i Rådgivende Ældreforum, som generelt har vist tilfredshed med arbejdet og stor interesse for at fortsætte dialogen med interessenterne på ældreområdet og for at komme i direkte dialog med politikerne. Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor, at dialogen med interessenterne i Rådgivende Ældreforum fortsætter, men at samarbejdet fornys hvad angår form og indhold:

 

 

1. Fokus på de overordnede perspektiver på ældreområdet.

Det foreslås, at Rådgivende Ældreforum fremover skal fokusere mere på de overordnede perspektiver og tendenser indenfor ældreområdet – eksempelvis emner som sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering i nyt perspektiv, tværgående patientforløb, tilbud til etniske ældre, ældreområdet på tværs af forvaltninger, yngre ældre og/eller de svageste ældre.

2. Afholdelse af 2-3 årlige temamøder

Der foreslås, at der fremover afholdes 2-3 årlige temamøder med fokus på de overordnede perspektiver på ældreområder, hvor deltagerne kan fremlægge synspunkter og få en dialog på tværs.

3. Mere direkte politisk involvering.

Det foreslås, at sundhedsborgmesteren inviterer til temamøderne, og at medlemmerne af Sundheds- og Omsorgsudvalget inviteres til at deltage i møderne.

4. Bredere sammensætning – flere medlemmer

Det foreslås, at Rådgivende Ældreforum udvides med bl.a. Bruger- og Pårørende Råd, frivillige samt § 65 grupper/ældreklubberne. For at styrke bredden i dialogen må møderne gerne have 100-125 deltagere. Desuden bør der være fleksibel deltagelse, så det ikke nødvendigvis er de samme deltagere.

5. Følgegruppe til at planlægge temamøderne

Det foreslås, at den eksisterende følgegruppe på 7 medlemmer videreføres. Følgegruppen får til opgave at bidrage til planlægningen af temamøderne, herunder udvælge tema, fordele pladser til møderne og følge op på møderne.

6. Nyt navn til Rådgivende Ældreforum

Det foreslås, at forumet får et nyt navn, som signalerer fornyelse i samarbejdet. Som nyt navn foreslås : "Dialogforum - et ældrepolitisk mødested".

Sundhedsforvaltningen vil med udgangen af 2005 udarbejde en evaluering af det nye samarbejde med henblik på at vurdere om arbejdet skal fortsætte. Evalueringen forelægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget primo 2006.

 

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen vedtog den 6. september 2001 en ny ældrepolitik for København, som består af 23 målsætninger (BR 344/01).

Rådgivende Ældreforum blev nedsat med henblik på at rådgive Sundheds- og Omsorgsudvalget om den nye ældrepolitik. Rådgivende Ældreforum har 49 medlemmer, der repræsenterer ældreråd, ældreorganisationer, ledere og medarbejdere i Sundhedsforvaltningens institutioner, interesseorganisationer og andre samarbejdspartnere på ældreområdet. Rådgivende Ældreforums opgave er at involvere interessenterne på ældreområdet i at prioritere de 23 målsætninger i den nye ældrepolitik. Desuden skulle forummet komme med forslag til aktiviteter, der konkretiserede gennemførelsen af målsætningerne (SOU 374/2001).

Status på arbejdet

Rådgivende Ældreforum har siden nedsættelsen arbejdet videre med konkretisering af og implementeringen af ældrepolitikkens 23 målsætninger.

Der har bl.a. været dialogmøder og arbejdsgrupper med medlemmer fra Rådgivende Ældreforum, som har deltaget aktivt i udformningen af henholdsvis en boligstrategi, en kostpolitik og en demenspolitik. Både kostpolitik og demenspolitik blev vedtaget af Sundheds- og Omsorgsudvalget i henholdsvis maj og juni 2003, mens en ældreboligpolitikken blev vedtaget af Sundheds- og Omsorgsudvalget i foråret 2004.

Desuden har arbejdsgrupper under R& aring;dgivende Ældreforum udarbejdet målsætninger om forebyggelse og sundhedsfremme samt en rapport om partnerskaber. Arbejdsgruppens forslag om forebyggelse og sundhedsfremme er indarbejdet i en handlingsplan på forebyggelsesområdet.

Endeligt har Rådgivende Ældreforum i foråret 2004 udarbejdet en rapport med anbefalinger til de målsætninger, der handler om information og kommunikation.

Status på arbejdet med målsætningerne viser, at Rådgivende Ældreforum stort set har beskæftiget sig med alle 23 målsætninger i ældrepolitikken. Der er dog enkelte målsætninger, som Rådgivende Ældreforum kun har beskæftiget sig med i mindre omfang – enten fordi der allerede er tilstrækkelige tiltag i gang – eller fordi man ikke har haft tiden til det på det gældende tidspunkt.

 

Det videre forløb

Sundhedsforvaltningen har løbende gennemført evalueringer af arbejdet i Rådgivende Ældreforum, som generelt har vist tilfredshed med arbejdet og stor interesse for at fortsætte dialogen med interessenterne på ældreområdet. Evalueringerne viser også, at der er et ønske om at komme mere i direkte dialog med politikerne, hvor der fokuseres på det fremadrettede arbejde.

Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor, at dialogen mellem interessenterne på ældreområdet videreføres og at Rådgivende Ældreforum fortsætter sit arbejde – men at der samtidig sker en fornyelse af samarbejdsformen.

  1. Fokus på de overordnede perspektiver på ældreområdet.
  2. Rådgivende Ældreforum har været igennem stort set alle ældrepolitikkens målsætninger, og arbejdet har løbende bevæget sig fra de mere overordnede perspektiver til meget konkrete emner og sagsbehandling. Det foreslås, at Rådgivende Ældreforum fremover skal fokusere mere på de overordnede perspektiver, tendenser og brandpunkter indenfor ældreområdet – eksempelvis emner som forebyggelse og rehabilitering i nyt perspektiv, tværgående patientforløb, tilbud til etniske ældre, yngre ældre og/eller de svageste ældre.

  3. Afholdelse af 2-3 årlige temamøder
  4. Der holdes 2-3 årlige temamøder med fokus på de overordnede perspektiver på ældreområder, hvor deltagerne kan fremlægge synspunkter og få en tværfaglig dialog om emnet - og give mulighed for at øge informationsniveauet styrkes. Det er vigtigt emnerne er relevante og interessante for hele interessentgruppen. Desuden kan der nedsættes ad hoc arbejdsgrupper, såfremt der er behov for det.

  5. Mere direkte politisk involvering.
  6. Rådgivende Ældreforum blev nedsat med formålet om at rådgive politikerne om ældrepolitikken – hvilket i dag primært sker via indstillinger. Der er et stort ønske i Rådgivende Ældreforums om en mere direkte dialog med politikerne med henblik på forbedringen af rådgivningen. Det foreslås derfor, at Sundhedsborgmesteren inviterer til møderne, og at medlemmerne af Sundheds- og Omsorgsudvalget inviteres til at deltage i møderne.

  7. Bredere sammensætning – flere medlemmer

Rådgivende Ældreforum består i dag af følgende medlemmer:

    • 15 repræsentanter fra ældreråd
    • 18 repræsentanter for ældreorganisationer, interesseorganisationer samt andre samarbejdspartnere
    • 16 ledere og medarbejdere i Sundhedsforvaltningens institutioner.

Der er dog en række interessenter, som ikke er repræsenteret - eksempelvis Bruger- og Pårørende Råd, frivillige samt § 65 grupper. Det foreslås derfor, at forumet udvides med:

    • 2 repræsentanter fra Bruger og -pårørende Råd
    • 2 repræsentanter for frivillige og § 65 grupper på ældreområdet
    • 2 repræsentanter fra de etniske organisationer.

Det anbefales, at ovennævnte medlemmer af Rådgivende Ældreforum udover temamøderne mødes én gang årligt for at gøre status på arbejdet samt drøfte eventuelle nye emner.

Samtidig foreslås det, at der bliver fleksibel deltagelse på temamøderne, så det ikke nødvendigvis er de samme deltagere, der kommer hver gang. Antallet af deltagere kan desuden afhænge af mødets karakter, men det anbefales, at temamøderne fremover får omkring 100-125 deltagere, da det vil styrke bredden i dialogen. Det foreslås, at det fremover bliver følgegruppen, der vurderer og fordeler antallet af deltagere i forhold til hvert arrangement. Der bør være mulighed for at invitere relevante eksperter og videnspersoner med til møderne for at sikre et højt vidensniveau – og desuden kan det være relevant at invitere politikere fra de andre politiske udvalg med til møderne.

 

  1. Følgegruppe til at planlægge temamøderne
  2. Følgegruppen består i dag af 7 medlemmer, der repræsentere henholdsvis ældreråd, ledere, medarbejdere, ældreorganisationer, frivillige og samarbejdspartnere. Det foreslås, at sammensætningen af følgegruppen videreføres – og at følgegruppen får til opgave at bidrage til planlægningen af temamøderne, herunder udvælge tema, fordele pladser til møderne og følge op på møderne.

  3. Nyt navn til Rådgivende Ældreforum

Det foreslås at forumet får et nyt navn, som kan signalerer den fornyelse i samarbejdet, som skal finde sted med hensyn til form, struktur og sammensætning. Som nyt navn foreslås : "Dialogforum - et ældrepolitisk mødested".

 

 

Det første temamøde

Under forudsætning af, at udvalget godkender ovenstående, er det forvaltningens overvejelser, at den første temadag afholdes i slutningen af november 2004 – og at temaet bliver "Sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning". Formålet med dagen bliver at skabe et fælles overblik over de indsatser der allerede er på området og drøfte hvilke perspektiver og udfordringer, der er indenfor forebyggelse og genoptræning i kommunalt regi. Temadagen vil tage udgangspunkt i den nyeste viden indenfor området sammen med erfaringer og resultater med kommunal forebyggelse og genoptræning.

Sekretariatsfunktionen vil fortsat varetages af Sundhedsforvaltningen. Sundhedsforvaltningen vil med udgangen af 2005 udarbejde en evaluering af det nye samarbejde med henblik på at vurdere om arbejdet skal fortsætte. Evalueringen vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget primo 2006.

På den baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Sundhedsforvaltningens status til efterretning og tilslutter sig, at Rådgivende Ældreforum fortsætter på det beskrevne reviderede grundlag.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Udgifter til afholdelse af seminarier m.m. afholdes indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets eget budget.

HØRING

Ingen.

BILAG

Ingen.

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

 

 

Til top