Mødedato: 16.09.2004, kl. 15:00

Medlemsforslag fra Lise Helweg (V) om indførelse af nøglekort i Københavns Kommunes plejeboliger

Medlemsforslag fra Lise Helweg (V) om indførelse af nøglekort i Københavns Kommunes plejeboliger

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 16. september 2004

 

4. Medlemsforslag fra Lise Helweg (V) om indførelse af nøglekort i Københavns Kommunes plejeboliger

SOU 110/2004 J.nr. 10/2003

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter forslag fra Lise Helweg (V) om indførelse af nøglekort i Københavns Kommunes plejeboliger og

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager stilling til om der skal indføres adgangskontrolsystemer i forbindelse med ombygning af 3000 utidssvarende plejeboliger.

 

 

RESUME

Lise Helweg (V) ønsker en drøftelse i Sundhedsudvalget om indførelse af nøglekort i Københavns Kommunes plejeboliger. Lise Helweg ønsker, at øge trygheden og sikkerheden ved at formindske risikoen for ubudne gæster i plejeboligerne.

Sundhedsforvaltningen kan i den forbindelse oplyse, at der findes flere typer adgangskontrolsystemer og software, og at disse kan og bør tilpasses lokale forhold og behov på det enkelte plejehjem.

Plejecentret Sølund har gode erfaringer med anvendelse af nøglekort ( kort, der stikkes i låsen) i de beskyttede boliger og plejehjemmet Aalholmhjemmet har tilsvarende gode erfaringer med nøglebrikker (brik, der holdes op foran en slags magnet på dørlåsen). Både beboere og personale er tilfredse med disse ordninger.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager stilling til om der skal indføres adgangskontrolsystemer i forbindelse med den forestående ombygning af de 3000 utidssvarende plejeboliger. Der bliver herved mulighed for valg af et system, der passer til lokale forhold og behov samtidig med at udgifterne bliver en del af det samlede byggebudget – og således ikke en aktuel ekstraudgift.

Denne indstilling skal også ses i lyset af, at Sølund og Aalholmhjemmet oplyser, at ca. 4/5 af beboere i boligerne alligevel ikke ønsker at låse deres dør.

De økonomiske udgifter er baseret på et skøn, da udgifterne afhænger af forholdene på plejehjemmet, hvad der kan genbruges/skal nyetableres, personaleresurserne, og hvor avanceret adgangskontrolsystemet skal være.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Fra Lise Helweg (V) er den 13. juli 2004 modtaget følgende:

" Kære Inger Marie

For at optimere trygheden hos vore plejehjemsbeboere og for at formindske

muligheden for ubudne gæster i vore plejehjemsboliger vil jeg gerne have en

indførelse af nøglekort på vore Plejehjem til debat i SOU. Nøglekortet

kunne kodes til både at virke for Plejehjemmets hoveddør(e), i beboerens

egen bolig og i beboerens eget kælderrum.

Såvidt jeg forstår kan det elektroniske nøglekort registrere de sidste 1000

døråbninger, hvilket også kan medvirke til at dokumentere, at det

eksempelvis ikke er personalet, der stjæler, selvom en beboer eller dennes

pårørende måtte fremføre dette. Nøglekortet kan formentlig også medvirke

til, at småtyverier og rapserier kan nedsættes, fordi der sker en

registrering af, hvem der går ind i boligerne. Nøglekortet er også nemmere

at betjene end et almindeligt nøglebundt. Hvis nøglekortet bliver væk

koster det ca. 40 kr. at erstatte, medens en udskiftning af lås vil koste

op mod 1000 kr.

Nøglekortet vil også være nemmere at håndtere for vore beboere - især når

det drejer sig om gigtplagede borgere.

Nøglekortet kan åbenbart endvidere udstedes til kun at virke i en begrænset

periode til f.eks. håndværkere og ferieafløsere, hvilket vil være uhyre

praktisk.

En sådan løsning til alle vore Plejehjem vil naturligvis udløse nogle

omkostninger, som vil have betydning for kadencen med hensyn til

udskiftning af låse.

Jeg hører gerne embedsmændenes bud på prisen for en sådan - i øvrigt

tidssvarende - løsning.

Med venlig hilsen

Lise Helweg"

Der findes flere systemer til adgangskontrol, alt afhængig af behov, brugerne, begrænset adgang, osv. Det betyder, at der skal vælges et adgangskontrolsystem, der giver den fleksibilitet, sikkerhed og bekvemmelighed, som er nødvendig for at fungere i plejeboligerne.

Kort information om mulighederne for adgangskontrolsystemer

Selve adgangs- og identifikationsmediet til plejeboligen kan være:

  • en nøglebrik, der holdes op foran en slags magnet på dørlåsen
  • et nøglekort, der stikkes i låsen (a la på et hotel)
  • et berøringsfrit kort, der fremvises i nærheden af låsen
  • et kort eller armbånd, hvor data opfanges af laser ved døre, osv. (mere overvågningssystem)

Programmeringen og styringen i et adgangskontrolsystem er lige så vigtig som funktionaliteten. Der findes flere og også meget avancerede softwaresystemer til at administrere de data, der er mulighed for at registrere (fx trafikdata – hvem der går ud/ind), samt adgangstilladelser og omkodning ved tab af kort.

De mest simple systemer foregår ved omkodninger lokalt på låsen. Ved fx tab af nøglekort skal kortet afkodes/slettes i hver enkelt lås, hvor der var adgang (ved hoveddør og alle adgangsdøre for personalet).

Lidt mere avanceret er en central styring og administrering, hvor omkodning og adgang gives via en centralplaceret PC (fx i en reception).

Der findes også systemer, hvor det kan registreres, hvilke personer, der præcis er i hvilket rum, hvor der er installeret lasersensorer. Her kan det overvåges, om en beboer forlader plejehjemmet.

Konkrete erfaringer med adgangskontrolsystemer i Sundhedsforvaltningen

Plejecentret Sølund har anvendt nøglekort i ca. 10 år i de beskyttede boliger. Deres system betjenes af 4 medarbejdere med decentral sletning af adgang ved hver eneste lås ved fx tab af kort. Sølund anbefaler en central styring, da det sparer personaleresurser. Både beboere i de beskyttede boliger og personalet er tilfredse med nøglekortet, som er nemt at anvende. Det er deres erfaring, at nøglekortet ikke helt kan forhindre tyveri. Opklaringen besværliggøres, hvis tyveriet først bliver anmeldt nogen tid efter det er begået, da flere personer så er registreret at have været i boligen. når man skal ind og aflæse. Derved bliver mange personer mistænkeliggjort.

På Aalholmhjemmet, som er det senest ombyggede plejehjem i Sundhedsforvaltningen har de valgt nøglebrikker. Der har været startvanskeligheder og ekstra udgifter, men ellers er både beboere og personale tilfredse og finder nøglebrikkerne nemme af betjene. De har ikke haft tyveri.

Både Sølund og Aalholmhjemmet oplyser, at det er ca. 1/5 af beboerne i plejeboligerne, som låser deres dør. Et stort flertal af beboerne ønsker altså ikke, at døren bliver låst, og de anvender fællesarealer som en integreret del af deres bolig.

Omfanget af tyveri i hjemmeplejen og på plejehjem er 63 politianmeldte tyverier fordelt på 20 plejehjem i 2003 (SOU 426/2003, J. nr. 10/2003).

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager stilling til om der skal indføres adgangskontrolsystemer i forbindelse med den forestående ombygning af de 3000 utidssvarende plejeboliger. Der bliver herved mulighed for valg af et system, der passer til lokale forhold og behov samtidig med at udgifterne bliver en del af det samlede byggebudget – og således ikke en aktuel ekstraudgift.

Denne indstilling skal også ses i lyset af, at Sølund og Aalholmhjemmet oplyser, at ca. 4/5 af beboere i boligerne alligevel ikke ønsker at låse deres dør.

MILJØVURDERING

Der er ingen miljømæssige konsekvenser af indstillingen.

ØKONOMI

De økonomiske udgifter er baseret på et skøn, da leverandørerne er tilbageholdende med at give et overslag over udgifterne, da priserne afhænger meget af lokale forhold (fx hvilke type døre, der findes, om de gamle låse kan anvendes, eller der skal købes nye, om der findes kabler i forvejen eller er alt nyt) og den konkrete situation (ny-/ombygning, antal brugere, lønninger til installation/montering, mængden af trafikdata osv.). Mængderabat og specialpriser kan også påvirke prisen.

Prisen for softwaresystemer afhænger også af antallet af brugere og mængden af trafikdata, der ønskes registreres. Der skal desuden afsættes personaleresurser til administration, oplæring og vedligeholdelse.

En cirka pris med ovennævnte usikkerheder er 3- 4.000 kr. pr. plejebolig ved nye døre og 4-5.000 kr. ved gamle døre. Hertil kommer softwaresystem til ca. 10-20.000 kr. for det simpleste system med lokal/decentral kodning (hvilket også er det mest personale-resursekrævende).

De konkrete udgifter til nøglebrikker ved ombygningen på Aalholmhjemmet har for 32 døre været i alt 120.325 kr. ekskl. moms, hvilket er ca. 3.760 kr. pr. bolig.

HØRING

Ingen.

BILAG

Ingen.

 

Lau Svendsen-Tune

Lars Bo Bülow

 

Til top