Bemærkninger til Revisionsberetning for regnskab 2017
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at indholdet i denne indstilling fremsendes til Økonomiforvaltningen, som udtryk for udvalgets bemærkninger til Revisionsberetningerne for regnskab 2017.
Problemstilling
Kommunens revisionsselskab Deloitte har udarbejdet Revisionsberetning for 2017 vedrørende årsregnskabet. Beretningen sammenfatter for hele kommunen de revisionsbemærkninger, som Deloitte tidligere har afgivet i revisionsrapporter for hver forvaltning.
Revisionsberetningen færdiggøres først medio august 2018, hvorfor denne indstilling er udarbejdet på baggrund af notat fra Deloitte/Intern Revision om status pr. 1. juni 2018 vedrørende afsluttede og uafsluttede revisionsbemærkninger. Udvalget skal på den baggrund godkende at forvaltningens bemærkninger kan videresendes til Økonomiforvaltningen.
Løsning
Deloitte omtaler i Revisionsberetningen for årsregnskabet for 2017 i alt 11 afsluttede revisionsbemærkninger. Ingen af de anførte bemærkninger retter sig specifikt mod Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. En række af revisionsbemærkningerne er stillet til forvaltningerne uden at det kan ses hvorvidt revisors observationer er gjort i forhold til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens regnskabsføring.
En revisionsbemærkning kan indeholde flere observationer. Beretningen for 2017 indeholder bemærkninger vedrørende følgende forhold:
-
Systemansvarlige for udbetalingssystemer
-
Lønadministration
-
Lønrefusioner
-
Regnskabsføring, forretningsgange og interne kontroller
-
Kontrol med overholdelse af reglerne om Skatmoms
-
Byggesagsområdet
-
Indkøb
-
Tilskudsadministration
-
Cybersecurity og persondata
-
Mellemkommunale refusioner
-
Ubalance i kommunens interne handel
Hertil kommer fire uafsluttede revisionsbemærkninger vedrørende følgende forhold:
-
Regnskabsafslutningsprocessen
-
Balancens poster
-
Afstemninger af lønoplysninger til SKAT
-
Cybersecurity/persondata (revisionserklæringer)
Udarbejdelse af handleplaner
Økonomiforvaltningen har bedt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om at udarbejde tre handleplaner i forhold til de enkelte revisionsbemærkninger. Disse er som følger:
Systemansvarlige for udbetalingssystemer
Revisor anfører:
"Det henstilles, at det påbegyndte arbejde med udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelse for udbetalings- og faktureringssystemer – i overensstemmelse med kommunens ”Kvalitetsstandard for dokumentation af forretningsgange” – afsluttes hurtigst muligt."
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i samarbejde med Intern Revision lagt en plan for udarbejdelse af de pågældende forretningsgangsbeskrivelser.
Indkøb
Revisor anfører:
"Det skal henstilles, at der er skærpet ledelsesmæssigt fokus på, at forvaltningerne og enhederne anvender indkøbssystemet således at målsætningen om 95% af alle varekøb og tjenesteydelser foretages gennem indkøbssystemet i 2020 opnås. Det skal henstilles, at der er skærpet fokus på, at alle aftaler som oprettes i indkøbssystemet, har den rette kvalitet således at der er konkurrencedygtige priser og kommunens besluttede krav overholdes."
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har skarpt ledelsesmæssigt fokus på at nå de politisk fastsatte mål på indkøbsområdet og følger udviklingen nært i samarbejde med Økonomiforvaltningen.
Cybersecurity og persondata
Revisor anfører:
"Vi henstiller, at forvaltningerne tilvejebringer den nødvendige dokumentation, og at KIT snarest herefter gennemfører IT-risikovurderingerne i overensstemmelse med kravene i IT-sikkerhedsregulativet, og at de gennemføres snarest muligt."
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i foråret 2018 udarbejdet en IT-beredskabs-plan, der adresserer de problematikker revisor anfører vedrørende risikovurdering.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Revisionsberetningen vil blive forelagt Økonomiudvalget den 22. august på aflæggerbordet. Økonomiudvalget vil behandle revisionsberetningen på møde den 11. september.
Revisionsbetænkningen vil blive behandlet på møde i Økonomiudvalget den 23. oktober og på møde i Borgerrepræsentationen den 1. november.
Lars Gregersen/
/Lars Matthiesen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.