Temadrøftelse om plejehjemsbyggeri i Københavns Kommune
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for moderniseringsplan for plejeboliger til efterretning og drøfter temaer og dilemmaer i relation til nybyggeri og renovering af plejehjem.
Problemstilling
Moderniseringsplan for plejeboliger blev iværksat i 2005 og udgør finansierings-og planlægningsgrundlaget for modernisering af utidssvarende plejeboliger samt tilpasning af plejeboligkapaciteten som følge af den demografiske udvikling.
Med denne temadrøftelse indstiller forvaltningen til udvalget, at det drøftes, hvordan der i fremtiden kan bygges nye plejehjem inden for de økonomiske rammer, bygningsmæssige standarder og andre politisk fastsatte hensyn, som byggerierne skal leve op til.
Løsning
Baggrund
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen råder over ca. 3.500 plejeboliger fordelt på 44 plejehjem. Plejehjem er til borgere med særlige behov for pleje og omsorg, og der er personale hele døgnet. Endvidere råder forvaltningen over ca. 4.200 ældreboliger, hvortil kommunen visiterer borgere, der har en fysisk funktionsnedsættelse, der betyder, at de ikke kan bo i en almindelig bolig. Endelig er der i Købehavns Kommune ca. fem seniorbofællesskaber, og yderligere tre er på vej. Seniorbofællesskaber administreres at de almen boligselskaber uden kommunal visitation.
Denne temadrøftelse omhandler alene plejehjem og plejeboliger.
Moderniseringsplanen er udvalgets og forvaltningens planlægningsværktøj, når det kommer til at sikre, at dækningsgraden for plejeboliger er nogenlunde konstant. I perioden 2005 - 2018, hvor antallet af ældre københavnere faldt, blev der således lukket plejeboliger, mens der fra 2019, hvor antallet at ældre begynder at stige, skal etableres flere plejeboliger, så dækningsgraden for plejeboliger fastholdes. Dette er blandt andet en forudsætning for at borgere kan anvises en plejeboliger inden for fire uger, hvilket er den politiske målsætning i Københavns kommune.
Samtidig omfatter moderniseringsplanen modernisering af kommunens ikke-tidssvarende plejehjem, hvor bygningerne ikke lever op til nutidens krav til en plejebolig. Derfor bliver de løbende enten ombygget, eller afviklet og erstattet af nybyggeri. Moderniseringen af et plejehjem betyder ikke kun, at boligerne om- eller nybygges. Det betyder også, at de ændrer juridisk karakter og bliver almene plejeboliger, og at huslejen dermed beregnes efter lov om almen boliger, og beboerne i plejehjem lejer deres bolig på lige fod med andre i almene boliger.
Moderniseringsplanen er godkendt af Borgerrepræsentationen frem til 2025 og bliver løbende finansieret i Københavns Kommunes budget, hvorfor finansieringsgrundlaget er relativt stabilt. Når moderniseringsplanen viser behov for, at der opføres et nyt plejehjem, gøres dette i samarbejde med et alment boligselskab, som ejer og driver bygningerne.
I bilag 1 beskrives regler og proces for etablering af almene plejehjem, kommunens rolle og forhold omkring husleje mv.
Moderniseringsplanen 2002-2018
Som led i moderniseringsplanen er der i perioden 2005 til 2018:
- afviklet 22 plejehjem med i alt 2.046 utidssvarende plejehjemspladser, heraf er 15 plejehjem afviklet helt, 6 overtaget af Socialforvaltningen og 1 af regionen.
- åbnet 12 nye/ombyggede almene plejecentre med i alt 1.032 moderne boliger.
-
konverteret ca. 200 plejeboliger til midlertidige pladser.
Den samlede plejeboligkapacitet er dermed reduceret med ca. 1.000 pladser over en 10-årig periode, svarende til en reduktion på ca. 25 % af den samlede kapacitet.
I 2018 råder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen over ca.:
- 3.500 plejeboliger, heraf er 1.950 moderniseret og 1.550 er ikke-moderniserede, kommunale plejehjemspladser.
-
356 midlertidige døgnboliger.
Moderniseringsplan 2 (2018- 2025) Der skal i forbindelse med Moderniseringsplan 2 etableres ca. 450 plejeboliger som følge af den demografiske udvikling. Samtidig skal ca. 1500 plejeboliger moderniseres. Det forventes, at plejeboligkapaciteten i perioden 2026-2031 skal udvides med yderligere ca. 800 plejeboliger. Moderniseringsplan 2 er finansieret.
Moderniseringsplan 2 forventes realiseret ved gennemførelse af 20-22 plejehjems-byggerier (nybyggeri og ombygninger). Heraf er fem plejehjemsbyggerier færdigprojekteret eller konkret iværksat, mens 15 plejehjemsbyggerier afventer planproces, arkitektkonkurrence mv., hvorfor der fortsat kan/skal træffes en række valg og prioriteringer i forhold til disse projekter.
I det følgende afsnit redegøres for disse rammer og de dilemmaer de skaber, med henblik på at udvalget kan drøfte retningen for den fremtidige implementering af moderniseringsplanen
Rammerne for byggeri og totalrenovering af plejehjem
Disponering og indretning af nye plejecentre tager udgangspunkt i Københavns Kommunes Ældrepolitik ”Lev stærkt hele livet” samt ”10 principper for fremtidens plejeboliger”, som blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2013 (bilag 2).
Det betyder blandt andet, at der i videst muligt omfang skal sikres en ensartet fordeling af plejehjem over byen, at der skal sikres en variation i størrelse af plejeboliger og at plejecentre skal tænkes sammen med byens liv via samlokalisering med andre funktioner.
Alle nye plejehjem skal, uanset om der er tale om et nybyggeri eller en totalrenovering af en eksisterende bygning, opføres efter bestemmelserne i almenboligloven. Det betyder blandt andet, at plejeboliger skal bygges til et maksimumsbeløb på 30.070 kr. pr kvadratmeter (2018), det såkaldte rammebeløb, der fastsættes af staten.
Der er i forbindelse med de enkelte plejehjemsbyggerier en række dilemmaer og der skal træffers en række valg, blandt andet i relation til økonomi, fordeling af plejeboliger i bydele og lokalområder, plejeboliger for særlige målgrupper og diversitet mellem plejecentre.
A. Økonomiske udfordringer og dilemmaer
Erfaringer fra de seneste plejecenterbyggerier er, at byggeøkonomien bliver stadig mere presset. Dette skyldes bl.a. at byggemarkedet er presset og at grund- og byggepriserne er steget mere end rammebeløbet for plejeboligbyggeri. Samtidig stiller Københavns Kommune en række krav til byggeri, som kan medvirke til en fordyrelse af byggeriet. Det gælder blandt andet krav ifm. "Miljø i Byggeri og Anlæg 2016" og etablering af anlæg til håndtering af regnvand og krav til etablering af ca. en parkeringsplads pr. 4,5 plejebolig. Disse krav ligger ikke inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets ressort, men skal løftes i andre udvalg, hvis der er ønske om at ændre på de omkostningstunge krav.
Da der er tale om rammebelagt byggeri, skal udgifter til ovenstående modsvares af besparelser på andre områder, typisk ift. kvalitet og funktioner, hvilket har en direkte betydning for borgere og medarbejdere. Dette kan fx betyde, at der anvendes "billige” standard køkken- og badeværelses-elementer og linoleumsgulve i stedet for trægulve. Endvidere kan det påvirke udearealerne, idet altaner må fjernes og beplantning i havearealer blive sparsom. Alle forhold som har stor betydning for hjemlighed og borgernes livskvalitet.
Skal de plejehjem, der bygges de kommende år, sikres samme kvalitetsniveau og funktioner, som de plejehjem der hidtil er bygget ifm. moderniseringsplanen, er der behov for at der fortages en samlet prioritering af ovenfor beskrevne krav, der fører til merudgifter i forbindelse med byggeri af plejeboliger.
B. Fordeling af plejeboliger i bydele og lokalområder
Fordelingen af plejeboliger, målt i forhold til antal af +65-årige, varierer væsentligt mellem de enkelte bydele og lokalområder. Med de allerede planlagte plejehjemsbyggerier vil Indre By/Christianshavn og Bispebjerg i 2025 have relativt få plejeboliger mens fx Husum vil have relativt mange plejeboliger i forhold til antallet af +65 årige.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder løbende på at finde byggegrunde i områder med relativt få plejeboliger, og gennemfører blandt andet et udbud af grundkapital på Christianshavn august 2018. Skal der fremover sikres en mere ensartet fordeling af plejeboliger på tværs af lokalområder, kræver det, at Borgerrepræsentationen prioriterer at bygge plejehjem på ledige, og relevante, byggegrunde i områder med få plejehjem.
C. Boliger til forskellige målgrupper
SUF råder over en række plejehjem til særlige målgrupper, herunder blinde og svagtseende og borgere med demens. Der etableres i de kommende år sociale ældreboliger til borgere, der har behov for tryghed og fællesskab mv.
I forbindelse med godkendelse af moderniseringsplanen blev det endvidere besluttet, at der fastholdes 50 kommunale plejeboliger (ét mindre kommunalt plejehjem) til borgere med lav betalingsevne, herunder borgere på brøkpension. Da alle nye plejehjem skal opføres som almene plejeboliger, er det ikke længere muligt at bygge kommunale plejehjem, hvor huslejen beregnes på basis af borgerenes indkomst. Det kunne derfor overvejes, at fastholde flere kommunale plejeboliger (ét større plejehjem eller to mindre plejehjem), således det sikres, at der også i fremtiden er den nødvendige kapacitet af kommunale plejeboliger. Midler afsat til modernisering af et plejehjem, vil kunne anvendes til renovering af plejehjemmet, så plejehjemmet er af rimelig standard. Det er ikke muligt at visitere borgere til disse "billige" plejehjemspladser efter indkomst, men borgeren kan ønske at få plads her. Hensynet til at tilvejebringe plejehjemspladser til ældre med lav indkomst skal dog vejes op mod hensynet til at skabe en hensigtsmæssige social mangfoldighed på kommunens plejehjem.
D. Samlokalisering og diversitet
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder løbende med at øge diversiteten mellem plejehjem. Dette sikres dels ved variation i indretning og i størrelse, og dels ved at samlokalisere plejehjem med andre funktioner. Det gælder blandt andet Fremtidens Sølund, som både rummer plejehjem, seniorbofællesskab, ungdomsboliger og daginstitution. Seniorbofællesskaber og ungdomsboliger opføres i samarbejde med Teknik- og miljøudvalget, da det ligger under deres ressort.
Endvidere arbejder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på at skabe mulighed for samlokalisering mellem plejehjem og andre funktioner, herunder andre boligtyper og institutioner. Dette sker blandt andet i forbindelse med helheds- og lokalplaner.
Skal flere af de kommende plejehjem samlokaliseres med andre funktioner fordrer det tidlig og tæt koordination mellem kommunens forvaltninger i forhold til blandt andet behov og økonomi og ikke mindst politisk handling og opbakning på tværs af udvalg.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sundheds- og Omsorgsudvalget vil i forbindelse med de enkelte plejehjemsbyggerier få forlagt projekterne flere gange i løbet af etableringsprocessen. Udvalget får forelagt byggeprogram til godkendelse og orienteres om vinderprojekt. Efterfølgende skal udvalget godkende opførsel af plejehjemmet (Skema A). Endvidere inviteres repræsentanter fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til at indgå i dommerkomitéen i forbindelse med arkitekt konkurrence for de kommende byggeprojekter.
Katja Kayser /
/Lars Matthiesen
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning idet udvalget bad forvaltningen om at komme tilbage med et oplæg til, på hvilke måder plejehjemsbyggeri kan gøres billigere, så der er råd til bedre kvalitet. Sagen skal fremlægges, så den kan indgå i forhandlingerne om kommuneplanen i foråret 2019.