Mødedato: 16.08.2012, kl. 14:30
Mødested: Plejecentret Sølund, Ryesgade 20, 2200 KBH. N.

Bevillingsmæssige ændringer 2012

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen søger om budgetomplaceringer inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at de foreslåede bevillingsmæssige ændringer godkendes, jf. (bilag 1-3).     

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug i budget 2012. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter, som skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsudvalgets interne omplaceringer på i alt  134,6 mio. kr. inden for service og finansposter har til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem budget og forbrug på den enkelte bevilling i budget 2012. Det skal oplyses, at i henhold til kommunens bevillingsregler kræver budgetomplaceringer mellem bevillinger i et udvalg Borgerrepræsentationens godkendelse.

De interne omplaceringer dækker over:

  • 118,8 mio. kr. overførsel af budget, som følge af statsligt krav om omkontering af det administrative overhead vedr. mellemkommunal afregning på plejehjemsområdet fra funktion 6.45.51.1 til funktion 5.32.32.1.
  • 4,0 mio. kr. overførsel af midler med henblik på at sikre korrekt kontering af budget udmøntet til indsatser på sundhedsområdet, myndighedsområdet og ældreområdet.
  • 3,6 mio. kr. overførsel med henblik på at sikre korrekt kontering af betaling for it-udstyr og sundhedsportalen.
  • 1,5 mio. kr. finansiering af den tværsektorielle udredningsenhed ved overførsel af midler afsat til sygeplejefaglighed.
  • 1,3 mio. kr. overførsel af midler fra plejehjemsområdet til finansiering af projekt Hjernelounge og indsats vedrørende tandsygedomsforebyggelse på plejehjem i lokalområde Amager.
  • 1,0 mio. kr. udmøntning af midler til nedbringelse af ventetid på hjælpemidler.
  • 1,0 mio. kr. udmøntning af demografimidler tilført til Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af en stigning i antallet af ældre i 2012.
  • 0,7 mio. kr. overførsel af midler mellem hjemmepleje- og træningsområdet i forbindelse med faldforebyggelsesindsatsen .
  • 2,8 mio. kr. korrektioner af funktioner på bevilling Finansposter.

 

Derudover foretages der følgende budgetomplaceringer mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og andre udvalg:

  • 1,7 mio. kr. tilbagebetaling af midler til Socialudvalget overført i forbindelse med flytning af beboere i ældreboliger.
  • 0,8 mio. kr. tilførsel af budget fra Borgerservice til betaling for telefoni.
  • 6,6 mio. kr. overførsel til kommunekassen af mindreforbrug vedrørende forvaltningens afdrag på gæld.

Økonomi

Jf. ovenfor.

Videre proces

Efter behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget skal indstillingen forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse.
                Hanne Baastrup

                                                                         /Carsten Riis

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top