Sundhed i nærmiljøet - status 2011

Årlig status for indsatsen Sundhed i nærmiljøet.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,  

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for Sundhed i nærmiljøet til efterretning.

Middellevetiden i København er lavere end i resten af Danmark. Analyser viser, at det er indsatser i forhold til rygning og alkohol, som er centrale, når københavnernes middellevetid skal forbedres. 

I Københavns Kommunes sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København, er det visionen, at København bliver blandt de allerbedste til at give borgerne mulighed for at leve et godt, sundt og langt liv, og at der skal være lige muligheder for alle. Indsatsen Sundhed i nærmiljøet er et vigtigt bidrag til dette.

Implementeringsplanen for indsatsen Sundhed i nærmiljøet blev vedtaget på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde i december 2010. Der afgives status til udvalget hvert år.

I Sundhed i nærmiljøet afprøves opsøgende indsatser i hvert af de tre forebyggelsescentre med henblik på efterfølgende implementering og opskallering af aktiviteterne til alle fem forebyggelsescentre. De opsøgende aktiviteter skal:

• Markedsføre forebyggelsescentrenes tilbud og relevante nationale tilbud og rekruttere flere udsatte borgere til disse tilbud.
• Medvirke til at andre aktører påtager sig at gøre borgere opmærksomme på/henvise til relevante tilbud i forebyggelsescentrene.
• Øge problemerkendelsen i forhold til risikable alkoholvaner og rygning med det formål at flere borgere igangsætter rygestopforsøg og/eller ændrer alkoholvaner.

Sundhed i nærmiljøet følger overordnet de vedtagne tids-og handleplaner, de angivne måltal og succeskriterier. De tre forebyggelsescentre skal nå 2250 kortuddannede borgere på fire år. De har siden maj 2011 nået godt 1600 borgere, hvilket er flere end forventet.

Innovative metoder

I indsatsens første fase er der fokus på metodeudvikling baseret på social marketing. Det vil sige, at indsatser og formidlingsaktiviteter tager udgangspunkt i analyser og dialog med de enkelte målgrupper sådan at adgangen til kommunens tilbud lettes og at borgerne finder tilbuddene attraktive og fordelagtige at bruge.

Indsatsen har i opstartsfasen udviklet og afprøvet effektive metoder til rekruttering til rygestoptilbud og samtaler om alkoholvaner. Et væsentligt element i indsatsen er mobilisering af andre aktører til at engagere sig i at henvise borgere til relevante tilbud i forebyggelsescentrene. Det opsøgende arbejde i de tre nærmiljøer på Nørrebro, Vesterbro og Amager er i forhold til borgere, samarbejdspartnere såsom praktiserende læger, aktører i boligområder, ansatte i jobcentre og sociale institutioner modtaget positivt. Indsatsens opsøgende fokus matcher anbefalingerne i forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen i forhold til tobak og alkohol.

Det opsøgende arbejde i lokalområder gennem forebyggelsescentrene er en effektiv metode til at nå mange borgere og implementere indsatser, der bidrager til øget middellevetid i København. I den kommende fase vil der især blive fokuseret på, hvordan indsatsen kan opskalleres og udbredes til de øvrige forebyggelsescentre.

De nye og innovative metoder Sundhed i nærmiljøet benytter inden for rygestop og alkoholrådgivninger er for eksempel:

• Implementering af korte råd om rygestop i almen praksis og blandt professionelle i det borgernære sundhedsvæsen og i jobcentre.
• Brug af SMS-tjenester til at skabe én indgang til tobaksområdet og alkoholrådgivning.
• Samarbejde på alkoholområdet på tværs af SUF og SOF, således at SUF’s aktiviteter og rådgivning overfor storforbrugere af alkohol samtidig understøtter tidlig opsporing af borgere med behov for alkoholbehandling.

I efteråret 2011 blev der gennemført en målgruppeanalyse, der afdækkede hvordan relevante målgrupper bedst kunne adresseres i forhold til indsatser og tilbud på ryge- og alkoholområdet. Med udgangspunkt heri er udviklet fire dialogværktøjer, som skal supplere det opsøgende arbejde og synliggøre centrenes tilbud. Dialogværktøjerne bruges af medarbejderne i centrene og af professionelle, som er i kontakt med borgerne i for eksempel lægepraksis og i beskæftigelsesindsatsen.  Der er blevet taget godt imod dialogværktøjerne blandt borgere og samarbejdspartnere.

Status på lokale aktiviteter
Herefter følger en status på de konkrete aktiviteter i indsatsen.

På Amager samarbejdes med Partnerskabet i Urbanplanen - især med at øge fokus på sammenhæng mellem trivsel og alkoholvaner. Der er udviklet et koncept for en kort samtale om alkohol, som et antal rygestoprådgivere er uddannet til at varetage. Samtalen kan enten foregå telefonisk eller i Urbanplanen. Der er udarbejdet en markedsføringsplan, som bl.a. beskriver relevante samarbejdspartnere i lokalområdet, informationsaktiviteter, deltagelse i lokale events samt afholdelse af temadag for samarbejdspartnere. Den telefoniske rådgivning og tilmelding via sms bliver i særlig grad positivt modtaget, som en spændende og cost-effektiv metode at nå flere borgere på. Erfaringerne fra de første samtaler om alkohol viser, at samtalerne er af høj kvalitet, borgerne responderer godt på samtalerne og har en erkendelse af, at deres alkoholindtag bør reduceres. Erfaringerne fra arbejdet med samarbejdsparterne er, at specielt beskæftigelsesindsatsen og de praktiserende læger er glade for at have et tilbud at henvise borgerne til. Der er nået 409 borgere.

På Nørrebro vil rygende borgerne fremover blive anbefalet et rygestop i form af samtale eller kursus op til tre gange, når de følger forløb i forebyggelsescentret. Umiddelbart ser det ud til, at det fører til flere rygestopforsøg og tilfredse borgere. Anbefaling om rygestop er blevet en naturlig og integreret del af den daglige praksis i centret. Der er startet Kom & Kvit forløb i dagtimerne, og der er mulighed for rygestoprådgivning i forbindelse med motionscafeen, som også har fokus på at hjælpe eks-rygere med at fastholde rygestop. Der er lavet en plan for det opsøgende arbejde i forhold til relevante samarbejdspartnere, hvor især de praktiserende læger og institutioner i SUF regi opsøges. Der er nået 771 borgere.

På Vesterbro er det første hold sundhedsambassadører i hjemmeplejen uddannet, og der er udarbejdet en første udgave af koncept for uddannelsen. Sundhedsambassadørerne er uddannet til at gå i dialog med de ældre borgere om vanskelige sundhedstemaer. Sundhedsambassadørerne har været glade for uddannelsen, og har haft oplevelsen af, at det faglige fokus på rygning har givet motivation til også at tage fat på andre sundhedsemner – fx alkohol og søvn. De første erfaringer fra sundhedsambassadørernes samtaler med ældre er, at det ikke er så svært at tale om tobak, som først antaget.

Det første hold frivillige sundhedsambassadører i Folehaven er også uddannet – syv personer i alt. De er startet op med løbehold, en gå-gruppe og et netværk for enlige forældre. De frivillige har været meget tilfredse med kurset, og der er planlagt netværksmøder, som støtter dem i planlægningen af deres aktiviteter og som også vil indeholde sundhedsfaglige oplæg samt træning af dialog og kommunikation. Der er nået 478 borgere samlet på Vesterbro.

Formidlingsaktiviteter

For at øge synligheden af forebyggelsescentrenes tilbud planlægges en række formidlingsaktiviteter i bybilledet og i lokalaviser samt målrettet social marketing i de udvalgte byområder.  

Status på forskningssamarbejde

Sideløbende med indsatsen i forebyggelsescentrene er der igangsat et forskningssamarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet ved Finn Diderichsen. Samarbejdet skal blandt andet resultere i en københavnsk ulighedsrapport. Rapporten tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport Ulighed i sundhed – årsager og indsatser og skal udmunde i en tilsvarende analyse af København og en model til beregning af sundhedskonsekvensvurderinger. Det kan oplyses, at forskningsprojektet forløber planmæssigt.

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med denne indstilling.

Næste status forelægges for udvalget medio 2013.

    Anne Skovbro