Høringer og høringsparter

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 16. august 2007

 

 

14.      Høringer og høringsparter

 

SOU 199/2007  J.nr. 92/2006

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte brugen af høringsparter på grundlag af denne redegørelse af praksis.

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,   1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter brugen af høringsparter.

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget har ønsket at drøfte brugen af høringsparter i forbindelse med de høringer forvaltningen foretager. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger derfor i denne indstilling en kort status over den nuværende procedure i forbindelse med høringer.

 

 

LØSNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tager - så tidligt som muligt - stilling til, om en indstilling skal i høring eller ej.

 

I flere tilfælde skal både ældreråd og andre interessenter høres. Høringen af ældrerådene og Det Rådgivende Integrationsudvalg adskiller sig dog på den måde, at høringen er fastsat ved lov. Øvrige høringer er resultatet af beslutninger truffet i Borgerrepræsentationen - f.eks. høring af Lokalrådene - aftaler eller almindelig praksis.

 

Forvaltningen skelner mellem interne og eksterne høringer. Det er forvaltningen som hel hed, der indstiller til udvalget og ikke enkelte centre eller områder. Derfor vil en indstilling også som regel være resultatet af et samarbejde mellem de forskellige områder. Som udgangspunkt bliver resultatet af interne høringer derfor ikke fremlagt for udvalget.

 

Skriftlige høringer.

·        Ældrerådene skal – jf. Lov om Retssikkerhed § 30, stk. 2 – høres om alle forslag, der vedrører de ældre. Forvaltningen har aftalt med ældrerådene, at det er de relevante beslutningssager, der fremlægges for udvalget, der skal sendes i høring. Det er aftalt, at ældrerådene skal have en frist på fire uger til at afgive høringssvar.

 

Der tilrettelægges særlige processer for lokale ældreråd – f.eks. i forbindelse med ombygningen af et plejehjem – og der afholdes afklarende møder mellem ældrerådenes repræsentanter og forvaltningen om komplicerede sager og sager med særlig bevågenhed.

 

·        Lokaludvalgene skal høres i sager om den fysiske planlægning i bydelen, miljø, sundhed, trafik, idræt, skole, børn, unge, ældre og kultur. Det sker hvis en sag har særlig betydning for den pågældende bydel. Hvis en sag har betydning for hele København, vil de enkelte lokaludvalg ikke blive hørt. Forvaltningen skal vurdere om et lokaludvalg skal høres, og lokaludvalget er forpligtet til at afgive høringssvar, når de modtager en sag i høring.

 

·        Det Rådgivende Integrationsudvalg skal høres i sager om kommunale spørgsmål, der særligt vedrører integration af flygtninge og indvandrere. Udvalgets høringssvar er vejledende og skal foreligge, inden der træffes endelig beslutning i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

·        Forvaltningen sender sager i høring hos andre stående udvalg og forvaltninger i Københavns Kommune – jf. arbejdsdelingen i styrelsesvedtægten. F.eks. er der i anlægssager en administrativ høring af Københavns Ejendomme, og i særligt komplicerede anlægssager vil sagen også blive behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget.

 

·        Forvaltningen sender desuden mange sager i høring hos samarbejdsparter og interessenter på følgende områder: Ældre, sundhed og forebyggelse, frivillighed, bruger-pårørende og personale. Kredsen, der sendes til, varierer fra sag til sag. Men det er fast praksis, at de sager der sendes i høring i ældrerådene, samtidig sendes i høring i Ældre Sagen, Ældremobiliseringen og Pensionisternes Samvirke.

 

Efter endt høring bliver alle høringssvar gennemgået og brugt til udviklingen af det konkrete område, i det omfang det er relevant. Alle høringssvar fremgår også af den politiske behandling af en given sag og indgår som bilag, sammen med forvaltningens kommentarer hertil.

 

Mundtlige høringer – øvrig dialog

Udover de mere formelle, skriftlige høringer så er der en række faste møder med interessenter, hvor formålet er at sikre tæt dialog og regelmæssig kontakt. F.eks. har udvalget to årlige møder med ældrerådsformændene og et årligt møde med Hovedsamarbejdsudvalget.

 

I Dialogforum er der også jævnligt samlet en bred kreds af interessenter fra ældreområdet.

 

I Visions- og Omsorgspanelet er bl.a. Ældre Sagen og forskere repræsenteret.

Borgmesteren og direktionen mødes to gange årligt med paraplyorganisationerne for de selvejende plejehjem, og tilsvarende med ældreorganisationerne – Ældremobiliseringen, Ældresagen og Ældrerådenes Forretningsudvalg.

 

Direktionen mødes derudover særskilt med Ældrerådenes Forretningsudvalg ca. en gang om måneden og mødes regelmæssigt med bestyrelsesformænd og for standere for plejehjemmene.

 

Samtidig har forvaltningen på forskellige niveauer jævnligt kontakt til faglige organisationer, interesseorganisationer og frivillige organisationer.

 

For at sikre en mere systematisk mulighed for at inddrage borgere og medarbejdere holdninger er forvaltningen godt i gang med at etablere et elektronisk borgerpanel og et elektronisk medarbejderpanel. Udvalget vil senere på efteråret få forelagt en indstilling om dette arbejde.

 

ØKONOMI

Ingen.

 

VIDERE PROCES

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil fortsat have fokus på at inddrage de relevante parter i at udvikle forvaltningens arbejde.

 

 

BILAG

-

 

 

 

Lene Sillasen

                                                                 /Kit Claudi