Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 16. juni 2005
Sager til beslutning
2. Timepriser i relation til private leverandører af praktisk og personlig hjælp
SOU 179/2005 J.nr. 27/2002
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender
timepriserne til leverandører af praktisk og personlig hjælp og de økonomiske
konsekvenser heraf.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at
Sundhedsforvaltningen i forbindelse med halvårsregnskabet for 2005 søger
Økonomiforvaltningen om en budgetomplacering fra momsudligningskontoen til
hjemmeplejebudgettet til finansiering af de pålagte momsudgifter.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 16. juni 2005
Indstillingen
blev godkendt.
RESUME
I forbindelse med indførelse af frit valg på
hjemmeplejeområdet skal der udregnes timepriser på de hjemmeplejeydelser, som
kommunen har valgt skal være omfattet af godkendelsesmodellen i frit valg. Der
er udregnet priser på følgende ydelser:
·
Praktisk hjælp
·
Personlig
hjælp, hverdag og
·
Personlig
hjælp, øvrig tid.
Det
overordnede princip i beregningsmetoden er, at de gennemsnitlige langsigtede
omkostninger sammenholdes med de leverede timer hos borgerne i 2004. Herefter
fremskrives prisen til 2005.
I
forbindelse med budgetudmeldingen for 2005 udsendte Sundhedsforvaltningen en
foreløbig prisoversigt til private leverandører godkendt til frit valg i
Københavns Kommune. På baggrund af regnskab 2004 er der efterfølgende foretaget
en efterkalkulation af timepriserne.
Af
denne kalkulation fremgår det, at der er sket en markant ændring imellem de tre
priskrav.
Nedenstående tabel viser priser udmeldt pr.
1. januar 2005 til private leverandører og priser udregnet på baggrund af
regnskab 2004 og herefter fremskrevet til 2005 niveau:
Timepriser |
Udmeldt pr. 1. januar 2005 (ekskl.
momsregulering) |
Priser på baggrund af regnskab 2004. Fremskrevet
til 2005. (ekskl. momsregulering) |
Praktisk hjælp |
283 kr. |
263 kr. |
Personlig hjælp, hverdag |
332 kr. |
317 kr. |
Personlig hjælp, øvrig tid |
379 kr. |
455 kr. |
Det er priserne udregnet på baggrund af
regnskab 2004 og fremskrevet til 2005, som skal godkendes.
Efterkalkulationen betyder en merudgift på
det samlede hjemmeplejeområde på 11,3 mill. Kr i 2005. Merudgiften forventes
afholdt indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme, idet midlerne
dækkes af de afsatte budgetreserver.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med
virkning fra den 1. januar 2005 udsendt nye regler, som skal sikre ligestilling
mellem kommunale og private producenter af personlig hjælp visiteret efter
Servicelovens § 71. Løsningen er at undtage momsudgifterne ved kommunal
produktion fra momsudligningsordningen.
Alle oplyste priser er eksklusiv den forventede regulering vedr. momsudgifter, idet Sundhedsforvaltningen i forbindelse med halvårsregnskabet for 2005 vil anmode Økonomiforvaltningen om omplacering af midler fra momsudligningsordningen under Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget.