Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 16. juni 2005

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Den videre udrulning af kostpolitikken i 2005 og 2006

 

SOU 174/2005  J.nr. 46/2002

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender målene for den videre udrulning af kostpolitikkens målsætninger frem til udgangen af 2006.

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager "Evaluering af kostpolitikkens modelprojekter - april 2004 til marts 2005" til efterretning.

 

 

RESUME

I maj 2003 godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget en kostpolitik for ældreområdet. Ved det efterfølgende budgetforlig blev bevilget 5 mio. kr. til at igangsætte, implementere og evaluere to modelprojekter på kostområdet for ældre. I perioden april 2004 - april 2005 er derfor gennemført to modelprojekter: "Visitation og ernæringsterapi" og "Fællesspisning". Projekterne har skabt resultater, der viser, at det nytter at sætte målrettet ind på dette område. Evalueringen viser:

 

·        at ernæringsterapi er en effektiv indsats med et stort udbytte for undervægtige og småtspisende ældre i hjemmeplejen

·        at ældre, der deltager i fællesspisning, oplever øget appetit og trivsel og får mere energi til at indgå i nye sociale sammenhænge.

 

De tilsigtede målgrupper i projekterne er nået. Der er i begge projekter tale om relativt svage ældre, for hvem aktiviteterne har haft den ønskede effekt.

 

Der er i hhv. budgetår 2005 og budgetår 2006 bevilget 5 mio. kr. til den videre udrulning af kostpolitikkens målsætninger. Der er på grund af tidsforskydningen i projekterne overført et underforbrug på 1 mio. kr. af projektmidlerne fra 2004. Det betyder, at der i alt er 11 mio. kr. til den videre udrulning af kostpolitikken frem til udgangen af 2006.

 

På baggrund af evalueringens resultater indstiller Sundhedsforvaltningen, at ernæringsterapi for undervægtige/småtspisende ældre i hjemmeplejen etableres som tilbud i alle syv lokalområder i løbet af 2005 og 2006. Der forventes at være visiteret 1.200 hjemmeplejeklienter til ernæringsterapi inden udgangen af 2006, og det er sigtet, at et tilbud om ernæringsterapi fortsætter også efter 2006. Sundhedsforvaltningen vil på basis af udrulningen i hele byen gøre status i sidste halvår af 2006. Status vil rumme informationer om, hvor mange har behov, hvor mange tager imod, gennemsnitlig interventionsperiode og evt. behov for revisitering. På basis af den større volumen i tilbudet over en periode på 1½ år frem til udgangen af 2006 vil det være muligt at få verificeret gennemsnitlig varighed, økonomi mv. i tilbudet, og dermed få et samlet estimat over behovet for ressourcer til en videreførelse af indsatsen efter 2006.

 

Sundhedsforvaltningen indstiller, at fællesspisning videreføres som tilbud over hele byen. I 2005 arbejdes målrettet med at øge volumen målt som antal deltagere pr. åbningsdag på de etablerede steder, og i perioden 2005/2006 øges antallet af fællesspisningssteder.

 

Sundhedsforvaltningen vil tage initiativ til, at der sættes et udviklingsarbejde i gang på plejehjemmene med udgangspunkt i madens kvalitet, integration af mad og måltider i det daglige plejearbejde, samt at dette arbejde kobles til de forestående planer for ombygning af plejehjemmene, herunder køkkenfunktionen.

 

 

Mål for videre udrulning af kostpolitikken

Den videre udrulning af kostpolitikken kan på baggrund af ovenstående samles i tre bærende principper med tilhørende mål.

 

De tre bærende principper er:

 

Volumen

Kompetenceudvikling

Forankring

 

Mål for volumen i udrulningen:

1.      Modellen for ernæringsterapi fra Bispebjerg danner grundlag for videreførelse og udrulning i 2005 i Bispebjerg, Valby, Østerbro og Nørrebro og i resten af byen i 2006.

2.      Frem mod udgangen af 2006 er der visiteret 1.200 hjemmeboende til ernæringsterapi.

3.      Kapaciteten på deltagerantal på fællesspisningssteder skal udnyttes fuldt ud og i perioden 2005/2006 etableres flere fællesspisningssteder.

 

Mål for kompetenceudvikling i udrulningen:

4.      Et udviklingsarbejde med fokus på madens kvalitet og integration af måltider i det daglige plejearbejde igangsættes på plejehjemmene.

5.      Alle syv lokalområder har pr. 1. januar 2006 etableret kompetence med fokus på ernæring i regi af Ældrekontoret med henblik på at forankre kostpolitiske initiativer.

 

Mål for forankring i udrulningen:

6.      Standarder for ernæring og måltider er færdigudviklet med afsæt i erfaringer fra modelprojekterne.

7.      En fælles takst for fællesspisning er beregnet og udmeldt med virkning fra 1. januar 2006

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Kostpolitikken for ældreområdet blev vedtaget i maj 2003 (SOU 119/2003). Kostpolitikken er vedlagt indstillingen som bilag 1.

 

Ved budgetforliget for 2004 blev afsat 5 mio.kr. til modelprojekter med fokus på kostpolitikkens fokusområder: forebyggelse og behandling af dårlig ernæringstilstand og styrkelse af de sociale elementer i forbindelse med måltidet. Der blev igangsat to modelprojekter: "Visitation og ernæringsterapi" og "Fællesspisning". De to projekter fik hver tildelt 2,5 mio. kr. i projektmidler. Projekterne blev tidsforskudt i forhold til budgetåret, så projektperioden har været fra april 2004 til april 2005. I april 2005 er projekterne blevet evalueret. På baggrund af evalueringen er udarbejdet en række mål for den videre udrulning af kostpolitikken. Evalueringsrapporten er vedlagt indstillingen som bilag 2.  Projekterne har vist, at ernæringsterapi er en effektiv indsats med et stort udbytte for de undervægtige ældre, og at ældre, der deltager i fællesspisning oplever øget appetit og trivsel og får mere energi til at indgå i nye sociale sammenhænge.

 

Sideløbende med modelprojekterne er undersøgt, hvordan plejehjemmene arbejder med implementeringen af kostpolitikkens målsætninger. Konklusionen er, at mange plejehjem følger op på kostpolitikken med tiltag, der højner kvaliteten i måltidet. På baggrund af evalueringen er udarbejdet en række mål for den videre udrulning af kostpolitikkens målsætninger.

 

I det følgende præsenteres projekterne og deres evalueringsresultater enkeltvis. Dette efterfølges af mål for den videre udrulning af kostpolitikken.

 

 

"Visitation og ernæringsterapi"

Projektet er en forebyggelses- og pleje/behandlingsindsats gennemført i lokalområde Bispebjerg. Projektet retter sig mod ældre borgere, der er undervægtige eller i fare for at blive det. I Kostpolitikken er ernæringsterapi beskrevet som: At det ernæringsmæssige tilbud skal følges op af vejledning, omsorg og kostregistrering. Indsatsen består dels af energiberiget kost (menu til småtspisende) og dels af løbende kontrol af borgerens vægt og almentilstand, vejledning i ernæring, kost, og indkøb samt evt. støtte i forbindelse med måltiderne. Indsatsen viser sig at have en positiv indflydelse på borgerens vægt og almentilstand.

 

Projektet har pr. 1. april 2005 visiteret 102 borgere til ernæringsterapi. Alle de visiterede ældre var kendt af hjemmeplejen i forvejen. Det ekstra fokus på ernæring fra personalets side har betydet, at de ældre også selv er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af at spise og drikke samt at få stabiliseret eller øget deres vægt i forhold til deres trivsel. Og indsatsen virker. Evalueringen viser, at 55 % af de ældre, som visiteres til ernæringsterapi øger eller stabiliserer deres vægt. Der er i ernæringsforskningen fundet evidens for at øget eller stabiliseret vægt kan medføre forbedret funktionsevne og trivsel hos den ældre, samt bedre rekonvalescens efter sygdom.

 

En gennemsnitsberegning på indsatsen med ernæringsterapi viser en udgift på 1.600 kr. pr. visiteret borger. Modelprojektet danner baggrund for en fortsat udrulning af et tilbud om ernæringsterapi for undervægtige/småtspisende ældre i hjemmeplejen i alle syv lokalområder. Den videre udrulning med større volumen og øget tidsmæssig længde giver Sundhedsforvaltningen mere viden om behovets omfang, interventionens gennemsnitlige længde samt et evt. behov for revisitering. På baggrund heraf vil det være muligt at fastsætte udgiftsniveauet for ernæringsterapi.

 

 

"Fællesspisning"

Projektet er et forebyggende tilbud. Formålet er at understøtte og vedligeholde sociale, mentale og fysiske færdigheder hos de ældre i forbindelse med mad og måltider. Projektet er gennemført i seks af kommunens syv lokalområder. Der er etableret 12 fællesspisningssteder, heraf er de ni placeret på plejehjem med eget produktionskøkken, et er placeret i et træningscenter, et i en ældreboligbebyggelse og et i et dagcenter. Projektet har tilmeldt i alt 570 ældre borgere, målet var 400. Det gennemsnitlige antal deltagere i fællesspisning pr. åbningsdag er 155 ældre fordelt på de 12 spisesteder. Den samlede kapacitet pr. åbningsdag er 250 deltagere. Evalueringen viser, at fællesspisning tiltrækker en gruppe borgere, der er markant svagere i forhold til den øvrige københavnske ældrebefolkning.

 

Deltagerne i fællesspisning sammenlignet med ældrebefolkning i kommunen.

 

	Fællesspisning jan 2005	Den københavnske ældrebefolkning 2003[1]
Gennemsnitsalder	79 år	-
Deltagere 80+	58%	37% (65+)
Deltagere 85+	27%	19% (85+)
Mænd	40%	32% (65+)
Lever alene	94%	72% (65+)
Modtager hjemme hjælp	66%	31% (67+)/ 43%(80-84 år)/ 65% (85+)

 

Disse indikatorer til trods, transporterer langt hovedparten af deltagerne sig selv hen til fællesspisningsstederne, idet kun 10% benytter kørselsordning og 3% bliver fulgt.

 

Langt hovedparten af deltagerne tilkendegiver, at de kommer til fællesspisning både for at spise og for at mødes med andre. Med fællesspisningstilbudet har en relativ svag gruppe af ældre således fået et tilbud at komme af sted til, være sammen om og bygge nye sociale relationer op omkring. Et positivt resultat, når der er evidens for, at ældre, der er aktive og som har et godt netværk, forbliver selvhjulpne i flere år, end hvis de ikke foretog sig noget.

 

Fællesspisningens betydning for de ældres trivsel:

En gruppe ældre, der er underrepræsenteret blandt deltagerne til fællesspisning, er hjemmeboende madservicemodtagere. Kun 8% af deltagerne modtager madservice. Denne gruppe var inkluderet som målgruppe for projektet, og der bliver i den videre udrulning fokuseret på at få flere herfra til at komme til fællesspisning.

 

Omkostningen pr. måltid i de forskellige fællesspisningstilbud svinger betydeligt. Denne divergens er bl.a. begrundet i varieret behov for personaleressourcer i forhold til deltagernes fysiske og mentale formåen, volumen i forhold til åbningsdage og om stedet har eget produktionskøkken med eller uden cafédrift.

 

De betydelige udsving i omkostning pr. måltid betyder, at Sundhedsforvaltningen udarbejder en ensartet beregningsmodel og en fælles takst, som fra januar 2006 vil danne grundlag for den økonomi et fællesspisningssted kan få tildelt i den videre udrulningsperiode. Alle fællesspisningssteder vil ved overgangen til fælles takstsystem blive revurderet i forhold til målsætningen om socialt samvær i forbindelse med måltidet.

 

 

Kvalitet i måltidet på plejehjem

I 2004 var "Måltidet" tema for de anmeldte besøg på plejehjemmene. Tilsynet fandt, at der generelt bliver fulgt op på målsætningerne i kostpolitikken, og der gøres mange tiltag, som højner kvaliteten af måltidet

 

På baggrund af viden fra ernæringsforskningen og undersøgelserne ift. mad og måltider på plejehjemmene vurderer Sundhedsforvaltningen, at der er behov for en øget og m ålrettet indsats på plejehjemsområdet i forhold til udviklingen af mad og måltidstilbudet. Sundhedsforvaltningen vil derfor sætte et udviklingsarbejde i gang med udgangspunkt i madens kvalitet, integration af mad og måltider i det daglige plejearbejde samt sikre at dette kobles til de forestående planer om ombygning af plejehjemmene, herunder køkkenfunktionerne. 

 

En arbejdsgruppe nedsat i 2004 med repræsentanter fra plejehjem og ældrekontorer har udpeget fem fokusområder, som plejehjemmene foreslås at arbejde med i 2005/2006. De fem fokusområder er:

 

·        Ensartet serviceniveau i forhold til måltider og ernæring på plejehjem

·        Kompetenceudvikling i forhold til at arbejde med ernæringsterapi

·        Kosthåndbog for plejen og køkken i forbindelse med mad og ernæring

·        Bedre dialog mellem plejepersonale og køkkenpersonale

·        Det gode spisemiljø (fysiske og sociale rammer)

 

Arbejdsgruppen konkluderer, at der er behov for kompetenceudvikling i det fremadrettede arbejde med mad og måltider på plejehjemmene. Der er i 2005/2006 afsat midler til kompetenceudvikling på plejehjemmene.

 

 

Mål for videre udrulning af kostpolitikken

Den videre udrulning af kostpolitikken kan på baggrund af ovenstående samles i tre bærende principper med tilhørende mål.

 

Volumen

I den videre udrulning frem mod udgangen af 2006 bliver satset på at øge volumen i tilbudene. Dette gøres ved at udbrede modellen for ernæringsterapi til hele byen. Og ved at skabe et økonomisk grundlag i form af en fælles takst, som lokaliteter med tilbud om fællesspisning kan fungere på grundlag af.

 

Mål for volumen i udrulningen:

1.      Modellen for ernæringsterapi fra Bispebjerg danner grundlag for videreførelse og udrulning i 2005 i Bispebjerg, Valby, Østerbro og Nørrebro og i resten af byen i 2006.

2.      Frem mod udgangen af 2006 er der visiteret 1.200 hjemmeboende til ernæringsterapi.

3.      Kapaciteten på deltagerantal på fællesspisningssteder skal udnyttes fuldt ud og i perioden 2005/2006 etableres flere fællesspisningssteder.

 

 

Kompetenceudvikling

I "Visitation og ernæringsterapi" er afprøvet et koncept for undervisning i ernæring for hjemmeplejens personale med stor tilfredshed. På den baggrund gennemføres et tilsvarende undervisningsforløb for alle personalegrupper i hjemmeplejen i de syv lokalområder. Frem mod udgangen af 2006 forventes de syv lokalområder at have visiteret tilsammen 1.200 hjemmeboende ældre til ernæringsterapi. Der er endvidere afsat midler til uddannelse af personale på plejehjemmene.

 

Mål for kompetenceudvikling i udrulningen:

4.      Et udviklingsarbejde med fokus på madens kvalitet og integration af måltider i det daglige plejearbejde igangsættes på plejehjemmene.

5.      Alle syv lokalområder har pr. 1. januar 2006 etableret kompetence med fokus på ernæring i regi af Ældrekontoret med henblik på at forankre kostpolitiske initiativer.

 

Forankring

Blandt frontpersonalet hos de ældre er der ikke ernæringsuddannet personale med specialviden, på samme måde som det kendes fra fx træningsområdet. For at tydeliggøre arbejdet med mad og måltider, sikre videndeling på tværs samt understøtte  den lokale forankring af de kostpolitiske initiativer tildeles ældrekontorerne i udrulningsfasen ressourcer til en medarbejder ½ tid til det kostpolitiske arbejde. For at understøtte og styrke indsatsen på kostområdet centralt og decentralt har Sundhedsforvaltningen etableret et Kostsekretariat i Sundhedsstaben.

 

Fællesspisningstilbud skal tilrettes og forankres i en fælles indholdsmæssig og økonomisk ramme, som giver lige vilkår for drift og et ensartet serviceniveau for borgerne.

 

Mål for forankring i udrulningen:

6.      Standarder for ernæring og måltider færdigudvikles med afsæt i erfaringer fra modelprojekterne.

7.      En fælles takst for fællesspisning er beregnet og udmeldt med virkning fra 1. januar 2006

 

 

MILJØVURDERING

Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af forvaltningens positivliste for sagsområdet kost og økologi.

 

Til sagstypen er knyttet følgende miljømål.

 

"Mindst 75% af det offentlige fødevareforbrug skal være økologisk."

 

Indstillingen til Sundheds- og Omsorgsudvalget om den videre udrulning af kostpolitikken er ikke med til at øge det økologiske fødevareforbrug. I kostpolitikken for ældreområdet indgår økologi ikke som en selvstændig målsætning. Dette er dels begrundet i, at ældre generelt ikke efterspørger økologi, dels viser igangværende forsøg at omlægning til økologisk produktion er både tids- og ressourcekrævende. En prioritering af økologi i kostpolitikken kunne derfor betyde en svækkelse af bestræbelserne på at integrere mad og måltider i forebyggelse, pleje, omsorg og behandling af ældre i dårlig ernæringstilstand. I kostpolitikken er formuleret mål for gastronomisk kvalitet, ligesom der er formuleret mål for brugerindflydelse og brugertilpassede mad- og måltidstilbud. Inden for rammerne af disse vil det være naturligt også at imødekomme ønsker om økologisk mad.

 

Sundhedsforvaltningen deltager dog indenfor rammerne af Dogmeprojektet i Miljø- og Forsyningsforvaltningen i et pilotprojekt med afprøvning af økologi i 8 plejehjemskøkkener, projektet afsluttes sommeren 2005 og som besluttet på Borgerrepræsentationens møde den 28. april 2005 (BR 236/05) følger Sundhedsforvaltningen sammen med Miljø- og Forsyningsforvaltningen op på dette.

 

 

ØKONOMI

Der er i budgetåret 2005 og budgetåret 2006 bevilget 5 mio. kr. til den videre udrulning af kostpolitikkens målsætninger. Der er på grund af tidsforskydningen i projekterne overført et underforbrug på 1 mio. kr. af projektmidlerne fra 2004. Det betyder, at budgetposterne for udrulningsperioden ser således ud:

 

Budgetposter for 2005/2006

 

Budget                                                                            10.000.000

Overført underforbrug fra 2004                                    1.000.000

I alt                                                                                  11.000.000

 

 

Udgiftsposter for 2005/2006:

 

Ernæringsterapi for ældre i hjemmeplejen

og på plejehjem                                                                5.265.000

Fællesspisning                                                                  3.230.000

Plejehjem                                                                          1.060.000

Kostsekretariatet                                                              1.445.000

I alt                                                                                   11.000.000

 

 

 

Høring

Indstillingen har været sendt i høring hos Ældrerådene i perioden 4. maj 2005 til 1. juni 2005. Sundhedsforvaltningen har modtaget 1 høringssvar fra Ældrerådenes Fællesudvalg. I høringssvaret tilslutter Fællesudvalget sig fuldt ud det videre arbejde med kostpolitikken; et område som de betegner som vigtig, og som de derfor fortsat vil have opmærksomheden rettet mod. Ældrerådene skriver i forlængelse heraf, at de gerne ser endnu flere fællesspisningsordninger og udtrykker forventning om, at der etableres gratis kørselsordninger for gangbesværede borgere, så de også får mulighed for at deltage.

 

I forhold til høringssvaret vil Sundhedsforvaltningen gøre opmærksom på, at der i den videre udrulning af kostpolitikken er planlagt etablering af flere fællesspisningssteder i udrulningsperioden, ligesom der lægges op til, at de eksisterende steder kan fortsætte forudsat, at de økonomisk kan gøre dette indenfor rammen af en fællestakst, som bliver gældende pr. 1. januar 2006.

 

BILAG

Bilag 1 Kostpolitik for ældreområdet

Bilag 2 Evaluering af kostpolitikkens modelprojekter

Bilag 3 Kopi af indkommet høringssvar

 

 

Ib Haurum                                                                    

                                                                 /Jens Egsgaard