Status for kommunalreformen
Status for kommunalreformen
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 16. juni 2005
Sager til efterretning
15. Status for kommunalreformen
SOU 173/2005 J.nr. 12/2005
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager denne status på udmøntningen af
kommunalreformen i Sundhedsforvaltningen til efterretning.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget blev orienteret
om kommunalreformens konsekvenser for Sundhedsforvaltningen ved temadrøftelsen
på mødet den 2. december 2004. Som opfølgning på temadrøftelsen orienteres
Sundheds- og Omsorgsudvalget om status for kommunalreformsprocessen i
Sundhedsforvaltningen.
Sundhedsforvaltning
en har sideløbende med
Folketingets behandling af lovpakken i forbindelse med kommunalreformen
arbejdet videre med at afklare gennemførelsen af kommunalreformen i
Sundhedsforvaltningen.
I forhold til lovgivningen er der ikke sket
ændringer, som ændrer væsentligt på konsekvenserne af kommunalreformen for
Sundhedsforvaltningen. Den endelige vedtagelse af lovforslagene under Sundheds-
og Indenrigsministeriets område er sat til den 16. juni 2005.
Drøftelserne vedrørende økonomien bag
kommunalreformen, herunder DUT-forhandlingerne om økonomien til de nye opgaver
i kommunerne, er ikke endeligt afsluttet. Det er særlig på genoptræningsområdet
og forebyggelsesområdet, at der fortsat er uenighed mellem parterne.
Sundhedsforvaltningen har i forhold til den
kommende genoptræningsopgave efter udskrivning en udfordring i at afdække og
definere den opgave, som skal overføres. Samtidig skal der udvikles en model
for den fremtidige organisering og styring af genoptræning, rehabilitering,
træning og patientrettet forebyggelse i Sundhedsforvaltningen. De forberedende
møder til forhandlingerne med H:S om overførsel af den nye genoptræningsopgave
er startet.
Sundhedsforvaltningen vil skulle modtage
personale med den nye genoptræningsopgave efter udskrivning, men omvendt skal
Sundhedsforvaltningen som led i afgivelse af enkelte amtskommunale opgaver også
selv afgive personale. Det gælder bl.a. for sygesikringsområdet. Forvaltningen
indgår i denne forbindelse i en række forberedende samarbejder i regionen og
arbejder med at sikre tryghed omkring processen op til og i forbindelse med
overførslen for de ca. 30 direkte berørte medarbejdere.
Afledt af kommunalreformen indtræder
Københavns Kommune i oktober 2005 i KL. Sundhedsforvaltningen har igangsat et
samarbejde med KL på administrativt niveau omkring sundhedsområdet og det
videre arbejde med at implementere kommunalreformen i eget regi.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Sundheds- og Omsorgsudvalgets havde en
temadrøftelse af kommunalreformen og den nye sundhedslov på mødet den 2.
december 2004. Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede kommunalreformens
konsekvenser for Sundhedsforvaltningen. Temadrøftelsen var en optakt til, at
Sundheds- og Omsorgsudvalget den 16. december 2004 skulle afgive bemærkninger
til Økonomiforvaltningens høringssvar om lovpakken i forbindelse med
kommunalreformen. Som afslutning på temadrøftelsen lovede
Sundhedsforvaltningen, at forelægge Sundheds- og Omsorgsudvalget en status på
gennemførelsen af kommunalreformen.
Status på Folketingets behandling af
Sundhedsloven
Kommunalreformens 53 lovforslag udmønter
kommunalreformen. De love, der vedrører Sundhedsforvaltningen, afgav
Sundhedsforvaltningen bemærkninger til i december 2004 i forbindelse med, at
Økonomiforvaltningen udarbejdede Københavns Kommunes høringssvar til den
samlede lovpakke.
Det nuværende Forslag til Sundhedslov er
fremsat i Folketinget den 24. februar 2005.
Siden høringsrunden
har Folketinget vedtaget de 5 lovforslag på skatteområdet og haft de resterende
lovforslag til første- og andenbehandling. Andenbehandling af Sundhedsloven
foregik den 7. juni 2005. Tredjebehandlingen og færdiggørelsen af lovforslaget
foregår den 16. juni 2005.
For Sundhedsforvaltningen er det især Forslag
til Sundhedsloven, som får konsekvenser for Sundhedsforvaltningens opgavesæt.
Folketingets behandling af Forslag til
Sundhedsloven har ikke medført ændringer i lovudkastet, som får yderligere
konsekvenser for Sundhedsforvaltningen end de konsekvenser, som
Sundhedsforvaltningen orienterede Sundheds- og Omsorgsudvalget om på mødet den
16. december 2004.
Sundhedsforvaltningens opgaver ifølge Sundhedsloven
Med kommunerne som en del af det samlede sundhedsvæsen sker der en ny
opgavedeling på sundhedsområdet mellem de nye kommuner og de kommende regioner.
Forslaget til sundhedsloven giver kommunerne ansvaret for:
-
Vederlagsfri
genoptræning til personer efter udskrivning fra sygehus
-
Sundhedsfremmende
og forebyggende tilbud
-
Specialiseret
tandpleje til sindslidende og udviklingshæmmede samt personer der kun
vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud
-
Vederlagsfri
behandling til alkoholmisbrugere og stofmisbrugere
-
Medvirken til
forskning så kommunale ydelser og uddannelse sker på et højt fagligt niveau
Sundhedsloven
giver kommunerne ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke
foregår under indlæggelse og kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på
især forebyggelses- og genoptræningsområdet fx i form af sundhedscentre. For
Sundhedsforvaltningen er genoptræning efter indlæggelse samt den kommunale
medvirken til forskning på sundhedsområdet, således de nye opgaver, som
tilføres forvaltningen som følge af kommunalreformen.
Som det
er aftalt i forbindelse med indførelsen af en ny struktur for Københavns
Kommune, så skal Sundhedsforvaltningen fremover løse alle ovenstående opgaver
på nær vederlagsfri behandling til alkohol- og stofmisbrugere, som placeres i
den nye Socialforvaltning. Hertil kommer opgaverne i forhold til samarbejdet
med regionen, herunder udarbejdelse af sundhedsaftaler, økonomiske
styringsinstrumenter i forhold til kommunens aktivitetsbidrag til regionen og
interessevaretagelse.
Opgavedelingen mellem kommuner og regioner
betyder, at Sundhedsforvaltningen afgiver dele af de nuværende amtslige opgaver
til den nye Region Hovedstaden, nemlig sygesikringsområdet, H:S og dele af det
specialiserede tandplejetilbud.
Forliget mellem regeringen,
Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om Sundhedsloven i kommunalreformen
betyder dog, at det indskærpes, at patienten har et retskrav på at få den
genoptræning efter udskrivning, som genoptræningsplanen foreskriver. Genoptræningsplanen
udarbejdes på hospitalet ud fra et lægefagligt begrundet skøn af behov for
genoptræning. Sundhedsforvaltningen vurderer, at disse bestemmelser vil udgøre
et betydeligt udgiftspres i de kommende år.
Ligeledes er finansieringen af
sundhedssektoren taget ud af Forslag til Sundhedsloven og indgår ikke i det
brede forlig om Sundhedsloven.
Finansieringsmodel og økonomiske knaster i
forbindelse med kommunalreformen
Overordnet set giver det foreløbige bud på en
økonomisk fordelingsnøgle for finansieringen af sundhedsvæsenet fortsat
Regionhovedstaden et underskud på 455 mio. kr. Regeringen lægger op til, at de
byrdefordelingsmæssige forskydninger på sundhedsområdet i regionerne vil blive
indfaset over en femårig periode gennem forskellig udviklingstakt for
udgifterne i de enkelte regioner i denne overgangsperiode.
Der er endnu ikke indgået forlig om
finansieringsmodellen for sundhedssektoren, som det er sket i forhold til
Sundhedsloven. Det inkluderer den kommunale medfinansiering, som betyder, at
kommunerne skal bidrage med 20 % af finansieringsmodellen fordelt på et
basisbidrag og et aktivitetsafhængigt bidrag.
DUT-forhandlinger
I forhold til DUT-forhandlingerne er
genoptræningsområdet af flere grunde den største økonomiske udfordring for
Sundhedsforvaltningen. Københavns Kommune har været repræsenteret i en
arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at
kvalificere det foreliggende forhandlingsgrundlag. Kommunen har i
arbejdsgruppen haft en tæt koordination med KL. Arbejdsgruppen har afsluttet
sit arbejde og Sundhedsforvaltningen afventer den endelige indstilling fra
Indenrigs- og Sundhedsministeriet til DUT-forhandling og principper for
efterregulering af området. Lige nu er grundlaget sat til 440 mio. kr. på
landsplan.
På forebyggelsesområdet har kommunen sammen
med KL fremført sin uenighed om den kommunale kompensation til
forebyggelsesopgaven. Statens skøn svarer til 137 mio. kr. på landsplan.
Københavns Kommune og KL har samstemmende vurderet, at kompensationen skal være
på 224 mio. kr. Dette skøn beror på Københavns Kommunes relative høje niveau
for forebyggelse. Forhandlinger foregår fortsat.
Kommunernes kompensation for de
administrative omkostninger i forbindelse med overførelsen af de nye kommunale
opgaver er heller ikke endeligt afklaret. På sundhedsområdet drejer det sig
bl.a. om udgifter til udvikling af nye IT-afregningssystemer, overhead og
anlægsudgifter vedrørende den nye genoptræningsopgave og implementering af frit
valg på samme område.
Genoptræning efter udskrivning
Overtagelse af opgaven med genoptræning efter
udskrivning repræsenterer en særlig udfordring for Sundhedsforvaltningen.
Sundhedsforvaltningen tager udgangspunkt i at
hele eller dele af den ambulante genoptræningsopgave (på nær den specialiserede
indsats) og det dertil knyttede personale overføres til varetagelse i kommunalt
regi, under forudsætning af at forvaltningen får økonomien til opgaven.
Der er derfor behov for at afgrænse og
definere de ambulante genoptræningsopgaver, som kommunen ønsker at overtage, og
indgå i forhandlinger om overdragelsen af opgaverne. Arbejdet er igangsat for
de amter og kommuner, der indgår i Regionhovedstaden. Det er for Københavns og
Frederiksberg kommuner aftalt, at H:S varetager forhandlinger med de to
kommuner om overførsel af genoptræningsopgaven fra H:S og forhandlingerne er
begyndt.
Arbejdet med at afgrænse og definere de
ambulante genoptræningsopgaver vil tage udgangspunkt i resultaterne fra det
fælles projekt mellem H:S, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om
Implementering af SamarbejdsAftale om Genoptræning(ISAG), som kortlægger ca. 70
% af den nuværende genoptræningsopgave i H:S. De resterende 30 % skal
kortlægges i forbindelse med forhandlinger om opgaveoverførsel.
Den fremtidige genoptræningsopgave vedrører
alle aldersgrupper og er ikke afgrænset til ældre borgere.
Fremtidig organisering af træning,
genoptræning, rehabilitering, sundhedscentre
og patientrettet forebyggelse i Sundhedsforvaltningen
Sundhedsforvaltningen skal finde en model for
at forankre de nye genoptræningsopgaver i Sundhedsforvaltningen, som tager
højde for tilgrænsende opgaver i forhold til rehabilitering, sundhedscentre,
patientrettet forebyggelse samt eksisterende træningsopgaver (genoptræning til
ældre 65+ og vedligeholdende træning i henhold til serviceloven). Dette arbejde
er sat i gang.
Institutionen for respirationspatienter
I forbindelse med Forslag til Sundhedsloven
har der været uklarhed omkring den fremtidige placering af Institutionen for
Respirationspatienter (IRP). IRP er et selvejende specialplejehjem med 12
pladser forbeholdt beboere med vejrtrækningsproblemer, som er afhængige af
respirator eller anden respiratorisk hjælpemiddel. IRP er tæt knyttet til
Rigshospitalets Respirationscenter Øst med hensyn til patienter og lægefunktion
og opgavemæssigt ligner IRP, bortset fra bofunktionen, i langt højere grad en
sygehusafdeling end et plejehjem. Sundhedsforvaltningen lægger derfor op til at
IRP skal overgå til regionen pr. 1. januar 2007.
Tidsplan for kommunalreformen
|
Den nationale tidsplan |
|
|
2005 - høring |
|
|
7.
januar |
Regeringen
modtager høringssvar vedr. lovforslag |
|
|
|
|
2005 - planlægningsfase |
|
|
15.
og 16. marts |
1.
behandling af lovforslag i Folketinget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets
område |
|
2.,
7. og 10. juni |
2.
behandling af lovforslag i Folketinget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets
område |
|
16.
juni |
3.
behandling af lovforslag i Folketinget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets
område |
|
1.
juli |
Nyt
kommunalt danmarkskort på plads |
|
Efterår |
Færdigforhandling
af finansieringsmodel og udarbejdelse af bekendtgørelser mv. |
|
November |
Afholdelse af valg til styrelsesorganer for kommuner
og regioner |
|
2006 - beslutningsfase |
|
|
|
De
nuværende styrelsesorganer forlænges et år til udgangen af 2006 De
nye styrelsesorganer fungerer som forberedelsesudvalg for de nye enheder |
|
2007 - gennemførelsesfase |
|
|
1.
januar |
Kommunalreform
er implementeret og de nye kommuner og regioner træder i kraft. De
nye kommunale forberedelsesudvalg bliver til kommunalbestyrelser |
|
Sundhedsforvaltningens
tidsplan for implementering af kommunalreform |
|
|
2005 |
|
|
Juni
- oktober |
Sundhedsforvaltningen
udarbejder forslag til organisering af genoptræningsområdet set i sammenhæng
med eksisterende rehabiliterings- og træningsopgaver |
|
Juni
- november |
Indledende
drøftelser med H:S om overtagelse af opgaver på genoptræningsområdet |
|
2006 |
|
|
1.
januar |
-
H:S skal forelægge et
samlet aftaleudkast for overflytning af genoptræningsopgaver og personale til
Københavns Kommune -
Københavns Kommune
skal forelægge et samlet aftaleudkast for overflytning af sygesikringsopgaver
og personale til Region Hovedstaden |
|
1.
januar – 1. april |
Forhandling
om aftale for overflytning af opgaver på genoptrænings- og
sygesikringsområdet mellem H:S og Københavns Kommune |
|
Dato
endnu ikke fastsat |
Indenrigs-
og Sundhedsministeriets bekendtgør retningslinier for genoptræning på
baggrund af rapport fra arbejdsgruppen vedr. tilrettelæggelsen af
genoptræningsopgaven (Sundhedsforvaltningen er repræsenteret i
arbejdsgruppen) |
|
|
|
|
2007 |
|
|
1.
januar |
-
Overførsel af
personale fra H:S på genoptræningsområdet -
Afgivelse af personale
til Region Hovedstaden på sygesikringsområdet |
Personaleflytninger i Sundhedsforvaltningen
Hovedprincippet for overflytning af medarbejdere
i forbindelse med kommunalreformen, er at medarbejderne følger deres opgaver.
Sundhedsforvaltningen skal overføre personale
til den kommende Region Hovedstaden. Det drejer sig om ca. 30 stillinger, som
direkte kan henføres til opgaver, der overgår til regionen. Hertil kommer
sundhedsområdets andel af overheadomkostninger.
Sundhedsforvaltningen tager internt hånd om
de direkte berørte medarbejdere for at sikre tryghed i ansættelses- og
arbejdsvilkår før og i forbindelse med overførslen til Region Hovedstaden.
Den tværgående proces for afgivelse af
medarbejdere forestås af Økonomiforvaltningen, men forudsættes gennemført i et
samarbejde med Sundhedsforvaltningen (jf. BR 304/05, "Personaletryghed i
forbindelse med strukturreformen i Københavns Kommune", 26. maj 2005)
I forbindelse med kommunalreformen pr. 1. januar 2007 er følgende aftalt med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte:< o:p>
-
Alle
medarbejdere omfattet af kommunalreformen bevarer deres nettoløn inkl. aftalte
lønstigninger i overenskomstperioden, som udløber pr. 31. marts 2008.
-
Såfremt
der for en medarbejder gennemføres en væsentlig stillingsændring som følge af
kommunalreformen, kan eventuel ændring af lønnen ske med gældende varsel, dog
tidligst fra 1. april 2008 og således, at lønnen kan aftrappes forholdsmæssigt
til det nye niveau over 3 år fra denne dato.
-
Såfremt
en medarbejder i øvrigt ved overenskomstens udløb oppebærer højere løn end
lønnen for den pågældende stilling, og lønnen af kommunen/regionen ønskes
tilpasset til lønniveauet for medarbejdere indenfor den pågældendes stillingskategori,
kan lønnen med gældende varsel fastfryses, indtil medarbejderens løn svarer til
lønnen for den pågældende stilling.
-
Aftalen
er ikke til hinder for, at der lokalt kan aftales bedre betingelser, herunder
forlængelse af aftrapningsperioden i 2. afsnit (BR 304/05, "Personaletryghed i forbindelse med strukturreformen i
Københavns Kommune", 26. maj 2005).
Som led i forberedelsen af processen deltager
Sundhedsforvaltningen i det Midlertidige Tværgående HSU for Regionhovedstaden.
Processen omkring personaleoverførsel vil også blive inddraget i forhandlinger
med H:S om overførsel af genoptræningsopgaven efter indlæggelse, da
Sundhedsforvaltningen i den sammenhæng vil skulle tage imod et vist antal
medarbejdere, som sidder på opgaven i H:S i dag.
Sundhedsforvaltningens samarbejde med KL og
øvrige kommuner i den kommende Region Hovedstaden
Borgerrepræsentationen har besluttet, at
Københavns Kommune melder sig ind i KL (Kommunernes Landsforening) pr. 1. oktober
2005 (BR 188/05, "Medlemskab af KL", den 17. marts 2005).
Som følge af kommunalreformen vil Københavns
Kommune fremover være sidestillet opgavemæssigt med landets øvrige kommuner og
miste sin status som både amt og kommune, og kommunen vil i stor udstrækning
miste sin adgang til selvstændig interessevaretagelse i forhold til staten.
Medlemskabet af KL medfører, at Københavns Kommune vil kunne opnå en indirekte
indflydelse på de områder, hvor kommunens mister sin direkte indflydelse, via
repræsentation i KLs organer på både politisk og administrativt niveau.
Sundhedsforvaltningen har derfor indledt et samarbejde med KL på administrativt
niveau i relation til kommunalreformen for at sikre Sundhedsforvaltningen
interesser i forhold samarbejdet med de centrale sundhedsmyndigheder,
genoptræning, kommunal aktivitetsbaseret finansiering, substitution af
sygehusydelser m.m. Desuden er det aftalt på administrativt niveau at se på mulighederne
for andre samarbejdsflader på sundheds- og ældreområdet.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen økonomiske konsekvenser af
indstillingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.
Ib Haurum /Jens Egsgaard